Da justitsministeren i november 2018 fremsatte lovforslaget til den nuværende PNR-lov anførte Institut for Menneskerettigheder og IT-Politisk Forening i deres høringssvar, at lovforslaget på flere punkter var i strid med EU-retten. Denne vurdering i høringssvarene var baseret på EU-Domstolens udtalelse 1/15 om EU-Canada PNR-aftalen.
Udkast til lovforslaget i høring kan ses her. Der er tale om en opdateret udgave af det lovforslag, som var i høring i februar 2025. I forhold til den første version af lovforslaget er der tilføjet en pligt for teleudbydere om at give FE adgang til deres infrastruktur med henblik på indhentning.
Lovforslaget har til formål at gennemføre direktiv (EU) 2023/1544 om harmoniserede regler for udpegning af bestemte forretningssteder og udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager.
Forfatter: Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening (jesper@itpol.dk)
Det er stærkt misvisende, når Peter Hummelgaard til DR udtaler, at lovforslag L 218 ikke giver PET adgang til øget overvågning af borgerne.
IT-Politisk Forening har alene bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2 vedr. ændring af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2 (uberettiget hemmelig aflytning eller optagelse af samtaler, som man ikke selv deltager i).
I selve lovteksten ændres ”hemmeligt” til ”skjult”, hvilket jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3 er en rent sproglig ændring, der har til formål i bemærkningerne nærmere at beskrive, hvornår der er tale om en skjult aflytning eller optagelse.
IT-Politisk Forening har alene bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, hvor aldersgrænsen for hvornår børn selv kan give samtykke til en informationssamfundstjeneste (”den digitale samtykkealder”) foreslås ændret fra de nuværende 13 år til 15 år.
Denne ændring kommer efter en anbefaling fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter (”ekspertgruppen”), som dog foreslog den digitale samtykkealder forhøjet til hele 16 år.
For to år siden testede Salling Group ansigtskameraer ved selvbetjeningskasserne i supermarkedet. Salling Group ville ikke fortælle hvad ansigtskameraerne skulle bruges til udover ”overvågning”. Heldigvis var i 2021 en kundestorm mod denne overvågning, og det endte med at Salling Group fjernede ansigtskameraerne ved selvbetjeningskasserne i deres butikker.
Forordningsforslaget har bestemt et vigtigt formål, men bruger generelt de forkerte metoder, og forslaget vil derfor ikke opnå det erklærede mål om at beskytte børn. På flere punkter vil forslaget direkte skade børns rettigheder og digitale udfoldelsesmuligheder, foruden de stærkt negative konsekvenser for hele befolkningens grundlæggende rettigheder.
Copyright © 2026, IT-Politisk Forening
Design by FreeBiezz