IT-Politisk Forening har alene bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2 vedr. ændring af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2 (uberettiget hemmelig aflytning eller optagelse af samtaler, som man ikke selv deltager i).

I selve lovteksten ændres ”hemmeligt” til ”skjult”, hvilket jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3 er en rent sproglig ændring, der har til formål i bemærkningerne nærmere at beskrive, hvornår der er tale om en skjult aflytning eller optagelse.

Justitsministeriet beskriver i lovforslaget denne ændring som en præcisering, men efter IT-Politisk Forenings opfattelse er der tale om en kraftig udvanding af forbuddet mod hemmelig lydoptagelse af andres samtaler, specielt i det offentlige rum.

TV-overvågning med optagelse af lyd

I de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2 vurderer Justitsministeriet, at den nuværende formulering (og bemærkninger) af straffelovens § 263, stk. 2. nr. 2 ikke omfatter lydoptagelse i forbindelse med tv-overvågning, men at dette med fordel kan præciseres.

Denne fortolkning af den eksisterende § 263, stk. 2 nr. 2 undrer IT-Politisk Forening. I bemærkningerne til lovforslag L 38 i folketingsåret 1998-99 om tv-overvågning af ansatte på arbejdspladser anfører Justitsministeriet således følgende:

Bestemmelsen [den daværende § 263, stk. 1, nr. 3 i straffeloven] omfatter også eventuel optagelse af lyd i forbindelse med tv-overvågning. Medmindre arbejdsgiveren selv deltager i den samtale, der aflyttes, eller en af deltagerne i samtalen har givet sit samtykke til aflytning, kan der således ikke lovligt ske optagelse. På den baggrund vil den praktiske hovedregel være, at arbejdsgiveren ikke lovligt kan foretage lydoptagelse på arbejdspladsen, hverken isoleret eller i tilknytning til tv-overvågning.

Samme vurdering af mulighederne for lydoptagelse i forbindelse med tv-overvågning fremgår af kapitel 2, afsnit 4.1.1 i betænkning 1483/2006 om tv-overvågning:

For så vidt angår optagelse af lyd i forbindelse med tv-overvågning, har Justitsministeriet anført, at bestemmelsen også omfatter sådan lydoptagelse. Medmindre den, som foretager optagelsen, selv deltager i den samtale, der aflyttes, eller en af deltagerne i samtalen har givet sit samtykke til aflytning, kan der således ikke lovligt ske optagelse af lyd i tilknytning til tv-overvågning.

Den nuværende § 263, stk. 2, nr. 2 i straffeloven viderefører den tidligere § 263, stk. 1., nr. 3 alene med sproglige ændringer (”han” erstattes af det kønsneutrale ”den pågældende”), jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4 i lovforslag L 20, folketingsåret 2018-19 (lovændringer vedr. freds- og ærekrænkelser m.v efter Straffelovrådets betænkning nr. 1563/2017).

En fortolkning af straffelovens § 263, stk. 2. nr. 2, som tillader lydoptagelse af andres samtaler i forbindelse med tv-overvågning, må derfor betragtes som en helt ny fortolkning af bestemmelsen, der går stik imod tidligere fortolkninger.

I lovforslaget præsenteres de ændrede bemærkninger til straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2 som en præcisering, men reelt er der tale om en ganske betydelig ændring, der bl.a. kan bane vejen for tv-overvågning med optagelse med lyd, hvis der blot sker skiltning om dette.

Ifølge de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2 vil Justitsministeriet senere i samarbejde med De Samvirkende Købmænd og Dansk Erhverv udarbejde et overblik over mulighederne for at foretage lydoptagelser i forbindelse med tv-overvågning.

De foreslåede ændringer af bemærkningerne til § 263, stk. 2, nr. 2

Efter forarbejderne til straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2 er en lydoptagelse hemmelig/skjult, hvis den eller de personer, hvis udtalelser, samtaler eller forhandlinger aflyttes eller optages, ikke er bekendt med aflytningen eller optagelsen.

Betænkning nr. 601/1971 om privatlivets fred, der gav anledning til den oprindelige bestemmelse i straffelovens § 263 om aflytning og optagelse (lovforslag L 37, folketingsåret 1971-72), og betænkning nr. 1563/2017 om freds- og ærekrænkelser har en række eksempler (side 50-52 og 59-60 i 601/1971 og side 71 i 1563/2017), som konkretiserer hvornår aflytning må antages at være hemmelig/skjult.

Disse eksempler kan opsummeres med et hensyn om at beskytte borgerne mod aflytning eller optagelse af private samtaler, som ingen af deltagerne er klar over. Hvis de talende konkret er klar over, at der sker aflytning eller optagelse af deres samtale, kan de tage deres forholdregler og eksempelvis afbryde samtalen. En optagelse er efter disse kriterier hemmelig, hvis der i lokalet er en synlig mikrofon, som de talende ikke er klar over er i funktion.

Lovforslaget (de nye bemærkninger) ændrer disse forarbejder til fortolkning af hemmelig/skjult, så en aflytning eller optagelse ikke er skjult, hvis den sker ved hjælp af et apparat, som er placeret så den eller de personer, der aflyttes eller optages, nemt kan se, at det er i brug, og som har en karakter, der gør, at det i almindelighed vil blive opfattet som et apparat til brug for aflytning eller optagelse.

Aflytningen eller optagelsen vil heller ikke være skjult, hvis der er opsat tydelig skiltning om, at der foretages aflytning eller optagelse. Skiltningen skal være tydelig både i forhold til skiltningens placering og indhold. Skiltning ved indgangen til en butik, hvor det fremgår, at der foretages aflytning eller optagelse i butikken, vil som udgangspunkt være tilstrækkelig.

Den første ændring synes at være i direkte modstrid med den eksisterende fortolkning af hemmelig/skjult, hvor en synlig mikrofon ikke er tilstrækkelig til at gøre en optagelse åbenlys og dermed bringe forholdet (aflytningen/optagelsen) uden for kriminaliseringen.

Apparater der ”i almindelighed vil blive opfattet som et apparat til brug for aflytning eller optagelse” omfatter potentielt et ganske stort antal apparater, som kan forefindes både i det offentlige og private rum. Mange videovervågningskameraer er i dag udstyret med en mikrofon, som dog ikke nødvendigvis er aktiveret (og forhåbentlig ikke er aktiveret i de lande, hvor det i forbindelse med overvågning kun er tilladt at optage billeder, ikke lyd). Kun ved detaljeret visuel inspektion af enheden kan det måske konstateres, om den er udstyret med en mikrofon. Smartphones og smart-højttalere er enheder med mikrofoner, der kan bruges til optagelse, men borgerne har, og bør fortsat kunne have, en berettiget forventning om, at der ikke sker optagelse, medmindre de selv aktiverer mikrofonen.

Skiltning ved indgangen til en butik vil efter IT-Politisk Forenings opfattelse ikke være egnet til at skabe et konkret kendskab hos de talende om, at der sker optagelse eller aflytning af lyd. Det skyldes først og fremmest, at der ikke er nogen garanti for, at de talende personer ser skiltningen. Ved indgangen til butikker i detailhandelen er der typisk en større skilteskov med information om denne uges tilbud på dagligvarer.

Der er generelt et større beskyttelseshensyn for lydoptagelse af private samtaler end videooptagelse (uden lyd) af personer i det offentlige rum. Samtaler mellem personer vil ofte indeholde meget private oplysninger, hvilket ikke på samme måde gør sig gældende ved fotografering af personer i almindelige situationer i det offentlige rum. Disse forskelle er afspejlet i de gældende lovkrav: for tv-overvågning (billeder) stiller tv-overvågningsloven og GDPR krav om skiltning m.v., som de registrerede har mulighed for at se, mens optagelse af andres samtaler kun kan være lovlig, hvis de talende personer konkret er klar over, at deres samtale bliver optaget.

De nye bemærkninger til straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2 vil imidlertid kraftigt udvande kravene for at optagelse af lyd (andres samtaler) er lovlig, således at en skiltning svarende til den eksisterende for tv-overvågning i princippet er tilstrækkelig.

Der er i Danmark mindst to millioner tv-overvågningskameraer, og det er efterhånden kun en beskeden overdrivelse at sige, at der er tv-overvågning overalt i det offentlige rum. Udbredelsen af overvågningskameraer gør det nærmest omsonst at kigge efter skiltning, medmindre man påtænker at fremsætte en anmodning om indsigt efter GDPR artikel 15, og til dette formål skal bruge kontaktinformation om den dataansvarlige. Den gældende praksis i Danmark for skiltning vedr. tv-overvågning synes i øvrigt at være et piktogram af ganske beskeden størrelse, som ofte er sværere at spotte end selve kameraerne.

Det vil have vidtrækkende konsekvenser for borgernes ret til privatliv, hvis de fremover skal gå ud fra, at det store antal videoovervågningskameraer ikke bare kan optage billeder men også lyd. Private samtaler i det offentlige rum vil blive nærmest umulige, fordi der kan være opsat aflytningsudstyr overalt. Intentionen i den eksisterende bestemmelse om, at borgerne kan tage deres forholdsregler og afbryde samtalen, når de får konkret kendskab til aflytning/optagelse (hvorved den ikke længere er hemmelig), giver kun mening, hvis denne situation forekommer undtagelsesvist.

Anbefaling vedr. lovforslagets § 1, nr. 2

IT-Politisk Forening vil anbefale, at § 1, nr. 2 udgår af lovforslaget, når det fremsættes. Der er tale om en vidtgående ændring af mulighederne for lydoptagelse af andres samtaler, som går langt videre end overvejelserne i betænkningerne nr. 601/1971 og nr. 1563/2017.

I stedet for at skabe lovgrundlag (fjerne lovbarrierer) for en generel adgang til lydoptagelse i det offentlige rum vil IT-Politisk Forening anbefale målrettede tiltag, som adresserer de ønsker om bedre beskyttelse mod butikstyverier og af de ansatte i detailhandelen, som De Samvirkende Købmænd og Dansk Erhverv har givet udtryk for i en række henvendelser til Justitsministeriet og Folketinget.

Et eksempel på målrettede løsninger kunne være en mulighed for begrænset lydoptagelse af samtaler ved eksempelvis kasseområdet med bodycams til de ansatte i butikken, svarende til hvad billetkontrollører gør brug af visse steder i den offentlige transport. Sådanne løsninger er mulige inden for rammerne af den eksisterende lovgivning, herunder forbuddet mod at optage andres samtaler i straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2.