Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Organiseringen i Sundheds- og Ældreministeriet, oprettelse af Nationalt Genom Center m.v.)
Indsendt af Jesper Lund den 16. oktober 2017Høringssvaret fra IT-Politisk Forening omfatter alene behandlingen af personoplysninger i Nationalt Genom Center. Personlig medicin og forskning med genetiske oplysninger ligger uden for IT-Politisk Forenings arbejdsområde. Vi har derfor ingen forudsætninger for at vurdere potentialet for personlig medicin, og om det er hensigtsmæssigt at satse på dette område. Men hvis der skal arbejdes med personlig medicin i det danske sundhedsvæsen, og hvis der skal forskes med genetiske oplysninger i Nationalt Genom Center, skal der stilles meget høje krav til datasikkerheden.