Høringssvar om udkast til evaluering af GovCERT-loven
Indsendt af Jesper Lund den 3. marts 2014IT-Politisk Forening har følgende korte bemærkninger til evalueringen af GovCERT-loven.
Tilsynet med GovCERT
Det er beklageligt at tilsynet med GovCERT, jf. lovens § 7, først blev nedsat i september 2013, og at der derfor ikke foreligger en årsrapport fra tilsynet. Det kunne have været væsentlig information i forhold til at vurdere de opgaver, som tilsynet med Center for Cybersikkerhed skal varetage, herunder hvilke faglige kompetencer (sagkundskab) som tilsynet bør besidde.