Dette høringssvar vedrører alene § 1, nr. 7 og § 2, nr. 2 om videregivelse af eksterne registerdata til Arbejdstilsynet og adgang til samkøring. IT-Politisk Forening har ingen bemærkninger til de øvrige dele af lovforslaget.

Lovforslaget skaber en hjemmel til at Arbejdstilsynet kan få adgang til indkomstoplysninger hos SKAT og oplysninger om sygedagpenge i det centrale register, som er etableret efter § 58 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Derudover vil Arbejdstilsynet udnytte en generel hjemmel for offentlige myndigheder til at indhente oplysninger om borgerne i CPR-registeret. Arbejdstilsynet får samtidig en hjemmel til at samkøre disse oplysninger.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at oplysningerne ikke skal bruges til kontrol med de enkelte ansatte på virksomhederne (borgerne), men alene skal indgå i den samlede risikovurdering af de virksomheder, der udtages til tilsyn af Arbejdstilsynet.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at lovforslaget indebærer, at der videregives følsomme oplysninger om den enkelte borger (specielt oplysningerne om sygedagpenge) til Arbejdstilsynet, og at disse oplysninger bruges til et andet formål end det, som de oprindeligt er indsamlet til (skattekontrol og behandling af ansøgninger om sygedagpenge). Når oplysninger om borgerne spredes til flere systemer og myndigheder, øges risikoen for at der sker misbrug af disse oplysninger, og statens indgreb i borgernes ret til privatliv bliver større.

Efter bemærkningerne til lovforslaget skal oplysningerne bruges til at danne indikatorer på dårligt arbejdsmiljø. Lønniveauet i en virksomhed er ikke som sådan et anliggende for Arbejdstilsynet, men der kan naturligvis være en indirekte sammenhæng mellem, for eksempel, et lavt lønniveau og arbejdsmiljøproblemer.

Vi undrer os imidlertid over, at der i lovforslaget slet ikke er nogen proportionalitetsvurdering mellem de resultater som Arbejdstilsynet med rimelighed kan opnå ved disse ”indikatorer” og det indgreb i borgernes ret til privatliv, som videregivelse af oplysninger om indkomst og (især) sygedagpenge udgør. Vi vil derfor opfordre til at dette spørgsmål overvejes nærmere inden lovforslaget fremsættes i Folketinget.

I samme forbindelse bør det overvejes, om formålene med lovforslaget kan opnås ved en mindre indgribende behandling af personoplysninger om de danske borgere.

Ifølge bemærkningerne er det som nævnt ovenfor ikke meningen, at Arbejdstilsynet skal føre tilsyn og kontrol med den enkelte borgers lønindkomst eller sygdomsforløb. Arbejdstilsynet skal bruge oplysningerne om den enkelte borger for at beregne indikatorer på virksomhedsniveau, for eksempel gennemsnitligt lønniveau og andelen af ansatte, der modtager sygedagpenge.

Det vil være langt mindre indgribende i borgernes privatliv, hvis disse aggregerede statistiske oplysninger blev udarbejdet af den dataansvarlige myndighed for henholdsvis indkomstoplysningerne (SKAT) og oplysningerne om sygedagpenge (STAR). I så fald vil der alene være tale om videregivelse af aggregerede oplysninger på virksomhedsniveau, i stedet for følsomme personoplysninger (som i lovforslaget), til Arbejdstilsynet.

Det er muligt, at ikke alle ønskede indikatorer for dårligt arbejdsmiljø kan beregnes på denne måde, og at Arbejdstilsynet derfor vil mangle lidt i forhold til modellen i lovforslaget med videregivelse af oplysninger om den enkelte borger, men i så fald er det igen relevant at overveje proportionaliteten mellem værdien af de ekstra indikatorer og det indgreb i borgernes privatliv, som videregivelse af oplysninger om den enkelte borger udgør.

Oplysninger om sygedagpenge er en § 7 (særligt følsom) oplysning i persondataloven. I bemærkningerne til § 2, nr. 2 fremgår det, at lovhjemlen til at videregive disse oplysninger fra STAR til Arbejdstilsynet er persondatalovens § 7, stk. 6, som siger at videregivelse kan ske, hvis det er nødvendigt af hensyn til en offentlig myndigheds varetagelse af sine opgaver på det strafferetslige område.

Det forekommer IT-Politisk Forening, at ministeriet på denne måde strækker lovhjemlen i persondatalovens § 7, stk. 6 endog meget langt. Sammenhængen mellem de følsomme persondata som videregives, og eventuelle arbejdsmiljølovovertrædelser i en virksomhed, der er strafferetsligt sanktioneret, er meget indirekte. En sådan vidtgående fortolkning af persondatalovens § 7, stk. 6 vil reelt kunne legitimere videregivelse af stort set enhver § 7 oplysning, hvis blot den modtagende offentlige myndighed forvalter lovbestemmelser, hvor overtrædelse kan være strafferetsligt sanktioneret.