IT-Politisk Forening har alene bemærkninger til de dele af lovforslaget, som vedrører hastesikring og udlevering af oplysninger om teletrafik (logning).
IT-Politisk Forening har alene bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, hvor aldersgrænsen for hvornår børn selv kan give samtykke til en informationssamfundstjeneste (”den digitale samtykkealder”) foreslås ændret fra de nuværende 13 år til 15 år.
Denne ændring kommer efter en anbefaling fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter (”ekspertgruppen”), som dog foreslog den digitale samtykkealder forhøjet til hele 16 år.
IT-Politisk Forening har bemærkninger til §§ 8, 13, 15 og 17 i lovforslaget.
Ifølge § 8, stk. 5 kan den kompetente myndighed indsamle en kopi af dataindholdet fra elektroniske medier, som er omfattet af kontrolundersøgelsen, med henblik på efterfølgende at gennemgå kopien. De specielle bemærkninger til bestemmelsen omtaler mere direkte en kopi af elektroniske medier, hvilket må skulle forstås som at hele lagringsmedier kan kopieres (ikke blot udvalgt dataindhold fra lagringsmedier).
For to år siden testede Salling Group ansigtskameraer ved selvbetjeningskasserne i supermarkedet. Salling Group ville ikke fortælle hvad ansigtskameraerne skulle bruges til udover ”overvågning”. Heldigvis var i 2021 en kundestorm mod denne overvågning, og det endte med at Salling Group fjernede ansigtskameraerne ved selvbetjeningskasserne i deres butikker.
Forordningsforslaget har bestemt et vigtigt formål, men bruger generelt de forkerte metoder, og forslaget vil derfor ikke opnå det erklærede mål om at beskytte børn. På flere punkter vil forslaget direkte skade børns rettigheder og digitale udfoldelsesmuligheder, foruden de stærkt negative konsekvenser for hele befolkningens grundlæggende rettigheder.
Author: Jesper Lund, Chairman of IT-Pol (jesper@itpol.dk)
IT-Politisk Forening har følgende bemærkninger til lovforslaget.
Det er positivt, at lovforslaget indfører en differentieret opbevaringsperiode for dømte personer, da den nuværende praksis må antages at være i strid med EMRK artikel 8, jf. dommen af 13. februar 2020 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i sagen Gaughran mod Storbritannien (sagsnr. 45245/15).
IT-Politisk Forening har alene bemærkninger til de foreslåede ændringer af retsplejelovens § 791 d (udvidede muligheder for at blokere hjemmesider og blokering af hjemmesider uden forudgående retskendelse).
Lovforslaget udpeger i § 2 Rigspolitiet som kompetent myndighed for udstedelse af påbud om fjernelse, kontrol af påbud fra andre medlemsstater og tilsyn med gennemførelse af specifikke foranstaltninger, jf. artikel 12, stk. 1, litra a-c i TCO-forordningen, og der fastsættes i § 4 bestemmelser om pålæggelse af sanktioner, jf. TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra d.
Med § 1 i bekendtgørelsesudkastet er det forudsat, at der i perioden 3. marts 2022 til 31. december 2022 foreligger tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der giver anledning til at antage, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig.
I forhold til § 5, stk. 1 i den nuværende logningsbekendtgørelse (BEK nr 988 af 28/09/2006 som ændret ved BEK nr 660 af 19/06/2014) er registrerings- og opbevaringspligten i bekendtgørelsesudkastets kapitel 2 udvidet med bl.a. portnumre.
Hensigten med lovforslaget er at fremme beskyttelsen mod ulovligt indhold på sociale medier og andre onlineplatforme. Det er naturligvis et legitimt formål, men bekæmpelsen af kriminalitet og lovovertrædelser er først og fremmest en opgave for staten. Lovforslaget uddelegerer imidlertid denne opgave til private tjenesteudbydere, som efter en anmeldelse om ulovligt indhold uden krav om begrundelse pålægges at foretage en juridisk vurdering af det indhold, som brugerne har delt.
Denne uofficielle tekniske gennemgang af lovforslag L 93 fra IT-Politisk Forening omhandler § 786 f, som giver Justitsministeren mulighed for at lave bekendtgørelser om logning af internettrafik. "Kan § 786 f omfatte sessionslogning?", har nogen spurgt os
TL;DR Næppe. I lovforslagets bemærkninger bruger Justitsministeriet først og fremmest sessionslogning som et røgslør for at undgå at lave de lovændringer vedrørende internetlogning, som tilpasning til EU-retten kræver.
IT-Politisk Forening vil anbefale, at dette lovforslag ikke fremsættes. Der er efter vores opfattelse ikke behov for en selvstændig kriminalisering af identitetsmisbrug.
I den gældende bekendtgørelse om Kriminalregisteret er det i bilag 1 og 2 fastsat hvilke personoplysninger politiet må registrere i hhv. afgørelses- og efterforskningsdelen. Procedurer for sletning af disse personoplysninger, herunder tidsfrister for sletning, er fastsat i bekendtgørelsens bilag 3 og 4.
Justitsministeriet offentliggjorde den 24. marts 2021 en lovskitse for revision af de danske logningsregler.
Justitsminister Nick Hækkerup har den 24. marts 2021 fremlagt en skitse til en revision af de danske logningsregler. De nuværende logningsregler er baseret på en generel og udifferentieret lagringspligt (masseovervågning), som er i strid med EU-retten. Det har været kendt længe.
Justitsministeriet foreslår, at revisionen af de danske logningsregler udskydes for 10. gang (efter 2007), således at revisionen vil finde sted i folketingsåret 2021-22.
Efter Tele2-dommen (forenede sager C-203/15 og C-698/15) af 21. december 2016 orienterede Justitsministeren på et samråd den 2. marts 2017 Retsudvalget om, at de danske logningsregler skulle ændres, fordi de er i strid med EU-retten.
Copyright © 2024, IT-Politisk Forening
Design by FreeBiezz