IT-Politisk Forening vil anbefale, at dette lovforslag ikke fremsættes. Der er efter vores opfattelse ikke behov for en selvstændig kriminalisering af identitetsmisbrug.

Den foreslåede ordning med kriminalisering af identitetsmisbrug vil ramme langt bredere end hvad der formentlig er tilsigtet. Profiler på sociale medier oprettet med henblik på kritik af en politiker eller en regering kan blive omfattet, hvis der bruges et billede af en anden person. Det samme kan være tilfældet for indlæg på sociale medier, hvor der i forbindelse med kritik, debat eller reportage tillægges en politiker eller en anden person bestemte synspunkter, der af personen selv kan blive opfattet som en manipulering af denne persons fremtræden.

Alene risikoen for at der kan ske kriminalisering af sådanne aktiviteter kan have en betydelig ”chilling effect” på ytringsfriheden.

Lovforslagets kriminalisering af identitetsmisbrug indeholder visse undtagelser for at beskytte mod sådanne situationer, men disse undtagelser er helt utilstrækkelige til at beskytte ytringsfriheden. Det skyldes først og fremmest, at begrebet ”identitetsmisbrug” i den foreslåede § 264 e er formuleret meget bredt, mens undtagelserne fra kriminalisering er relativt snævert defineret, eksempelvis parodiprofiler på sociale medier.

Hvis Folketinget ønsker en yderligere kriminalisering af identitetsmisbrug, udover det som allerede følger af de eksisterende bestemmelser i straffeloven, bør det ske med en bestemmelse som mere præcist definerer og afgrænser de situationer, hvor anvendelse af oplysninger om en anden persons identitet ikke er acceptabelt. Det vil typisk være en indirekte regulering af identitetsmisbrug, hvor det er kombinationen af identitetsmisbrug og en anden (specifik) aktivitet som kriminaliseres.

Under alle omstændigheder bør der i lovforslaget indsættes en langt mere robust beskyttelse af ytringsfriheden, så den foreslåede § 264 e ikke kan anvendes i tilfælde, hvor det vil virke som et indgreb i ytringsfriheden. Lovforslagets bemærkninger har i øvrigt ingen vurdering af forholdet til EMRK (artikel 10).

Disse synspunkter uddybes i det følgende.

Intet behov for en selvstændig kriminalisering af identitetsmisbrug

Spørgsmålet om en selvstændig kriminalisering af identitetsmisbrug har været overvejet en række gange, blandt andet i Straffelovrådets betænkning om freds- og ærekrænkelser fra 2017 (betænkning nr. 1563). Denne betænkning omtales overhovedet ikke i lovforslagets bemærkninger.

I betænkningens kapitel 4, afsnit 2.8 konstaterer Straffelovrådet, at identitetsmisbrug (identitetstyveri) som altovervejende hovedregel sker med henblik på at begå anden kriminalitet, herunder navnlig berigelseskriminalitet, hacking, samt chikane og trusler eller strafbare freds- og æreskrænkelser.

Straffelovrådet nævner oprettelse af en Facebook-profil i en andens persons navn som et eksempel på en handling, der i dag ikke er strafbar. Selv om sådanne former for identitetsmisbrug kan være meget generende for de berørte personer, finder Straffelovrådet ikke, at der er behov for en særskilt bestemmelse om identitetsmisbrug, som er subsidiær i forhold til gældende relevante strafbestemmelser. Straffelovrådet bemærker, at der vil være uhensigtsmæssigheder forbundet med en generel bestemmelse om identitetsmisbrug.

De almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2 nævner nogle eksempler fra nyhedsmedierne, hvor der er sket identitetsmisbrug uden at der i tilknytning hertil er begået bedrageri eller anden kriminalitet. Det er først og fremmest profiler på sociale medier og datingsider med en anden persons billede. Den omtalte dokumentarserie på DR viste sig at handle om catfishing, et internetfænomen hvor en person med en opdigtet (fiktiv) identitet tager kontakt med andre mennesker for sin egen fornøjelses skyld (”for the lulz”) eller søgen efter opmærksomhed, uden at der er tale om forsøg på afpresning eller andre strafbare forhold. Det vil være meget vidtgående, hvis trivielle handlinger som catfishing fremover skal kunne omfattes af en bestemmelse i straffeloven med en strafferamme på op til 6 måneders fængsel.

Brug af en anden persons billede vil generelt stride mod brugerbetingelserne for sociale medier og især datingtjenester. I det omfang at den berørte person føler sig krænket af eksempelvis brugen af et billede, vil denne krænkelse kunne bringes til ophør ved at rette henvendelse til det sociale medie eller datingtjenesten.

Mulighederne for at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger (f.eks. brug af profilbillede) efter artikel 21 i databeskyttelsesforordningen og kræve sletning af personoplysninger efter artikel 17, vil ligeledes kunne anvendes over for sociale medier og datingtjenester. De må antages af være dataansvarlige for behandlingen af personoplysninger, uanset at brugerens selvstændige behandling ved oprettelse og brug af profilen muligvis kan falde ind under undtagelsen for personlige aktiviteter i artikel 2, stk. 2, litra c. På den måde kan krænkelsen for den berørte person bringes til ophør uden kriminalisering af handlinger, som gerningspersonen med rimelighed kan opfatte som banale (eksempelvis catfishing).

Det vil i mange situationer være langt hurtigere og mere effektivt for den krænkede person at rette henvendelse direkte til det sociale medie eller datingtjeneste, hvor den meget milde form for identitetsmisbrug finder sted, end at involvere politiet i forbindelse med offentlig påtale af en krænkelse efter den foreslåede § 264 e i straffeloven.

En politimæssig efterforskning af sådanne krænkelser vil i mange tilfælde kræve assistance fra myndigheder i andre lande, fordi onlinetjenesten, hvor identitetsmisbruget er begået af en måske ukendt person, er etableret uden for Danmark. Aftaler om gensidig retlig bistand har ofte et krav om dobbelt strafbarhed, og hvis dansk ret med den foreslåede § 264 e kriminaliserer identitetsmisbrug på en måde som ikke er strafbart i tjenestens etableringsland, kan det blive vanskeligt overhovedet at efterforske forholdet som en dansk straffelovsovertrædelse.

Den foreslåede kriminalisering af identitetsmisbrug

Efter den foreslåede § 264 e er der tale om strafbart identitetsmisbrug, hvis oplysninger om en person, herunder navn og billede, uberettiget anvendes til på utilbørlig vis at udgive sig for at være denne person. Det samme gælder hvis der videregives materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person til på utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræden.

Anvendelsen af oplysninger om en anden person vil være uberettiget, hvis personen ikke har givet samtykke til anvendelsen. Kravet om ”på utilbørlig vis” indebærer, at der vil kunne være tilfælde, hvor det ikke er strafbart efter den foreslåede § 264 e at anvende oplysninger om en anden person på den anførte måde. I bemærkningerne nævnes anvendelse i rent private sammenhænge, parodi og satire, anvendelse i anden kulturel eller kunstnerisk sammenhæng, samt ganske bemærkelsesværdigt politiets anvendelse af falske profiler ved efterforskning på internettet (IT-Politisk Forening antager at politiets identitetsmisbrug skal være specifikt hjemlet i en lov).

Der synes på denne måde at være tale om en generel kriminalisering af anvendelsen af oplysninger om en anden person uden dennes samtykke, og fra denne generelle regel gælder kun visse undtagelser som anført i bemærkningerne i forbindelse med kravet om at anvendelsen skal være ”på utilbørlig vis”.

Forbuddet mod at udgive sig for at være en anden person vil omfatte profiler på sociale medier, hvor en anden persons navn eller billede anvendes (uden samtykke). Det kan, formentlig utilsigtet, komme til at ramme et stort antal brugere af sociale medier, som af den ene eller den anden grund ikke anvender deres eget navn eller profilbillede. Det er eksempelvis ganske almindeligt, en del af internettets kultur, at brugere på sociale medier som profilbillede eller avatar anvender billeder af kendte personer, for eksempel skuespillere, popstjerner eller sågar politikere.

Det virker meget vidtgående, at en sådan uskyldig anvendelse af en anden persons billede skal være omfattet af en bestemmelse i straffeloven med en strafferamme på 6 måneders fængsel. Selvfølgelig kan der være en vis risiko for forveksling med den berørte person, men sociale medier består generelt af et stort antal ikke-verificerede brugerprofiler. Uanset hvad man måtte mene om disse forhold på sociale medier, kan et dansk lovforslag ikke ændre på dette, da næsten alle tjenester er etableret uden for Danmark. Formålet med sociale medier er ikke at indgå juridiske bindende aftaler, så konsekvenserne af forveksling med en anden person vil generelt være beskedne.

Udover de mere trivielle ”falske” profiler med et billede af en kendt person, er det særligt bekymrende, at den foreslåede § 264 e kan ramme profiler på sociale medier, som specifikt er oprettet med henblik på parodi, satire eller kritik af en bestemt person. Sådanne profiler kan meget vel være krænkende for den berørte person, men hensynet til ytringsfrihed må veje tungere, medmindre der er tale om deciderede æreskrænkelser. I så fald finder andre bestemmelser i straffeloven end den foreslåede § 264 e allerede anvendelse.

Undtagelserne fra strafbarhed qua kravet om anvendelse ”på utilbørlig vis” er ikke tilstrækkelige til at beskytte alle situationer, hvor det vil være legitimt at anvende ”falske” profiler på sociale medier. Parodi og satire er for det første ikke veldefinerede begreber, så personen bag den ”falske” profil kan meget vel have en anden (og bredere) opfattelse af hvad der er parodi og satire end den berørte person, som indgiver en anmeldelse til politiet om identitetsmisbrug. For det andet dækker parodi og satire langt fra alle anvendelser af ”falske” profiler, som eksplicit bør beskyttes af hensyn til ytringsfriheden. Et eksempel kunne være en Twitter profil med en ministers navn og billede, hvor der med henblik på kritik tweetes udtalelser fra ministeren på en måde, der for nogle (herunder ministeren) fremstår som manipulerende.

Den samme problematik gør sig gældende i forhold til den anden del af den foreslåede § 264 e, som omfatter videregivelse af materiale om en anden person, herunder denne persons navn og billede, med henblik på at manipulere denne persons fremtræden. Efter IT-Politisk Forenings vurdering vil denne ret generelle formulering kunne omfatte artikler, blogindlæg eller indlæg på sociale medier, hvor der i forbindelse med kritik, debat eller reportage tillægges en politiker eller en anden person bestemte synspunkter, der af personen selv kan blive opfattet som en manipulering af denne persons fremtræden.

Det vil efter lovforslagets bemærkninger være manipulerende, hvis den berørte person kommer til at fremstå på en måde, som ikke er retvisende. I den offentlige debat vil man kunne finde mange indlæg, hvor andre personer nævnes sammen med et billede evt. tilføjet en taleboble (et manipuleret billede), og hvor personen i indlægget tillægges bestemte synspunkter, måske på en sådan måde, at det fremtræder som et lettere manipuleret citat, som ikke er retvisende. Det samme gælder antageligt for manipulerede (sammenklippede) videoer, hvor en bestemt udtalelse fra en politiker gentages et antal gange (eksempelvis ”med overvågning stiger friheden” gentaget fem gange med videoredigering), typisk for at fremhæve kritikken af denne udtagelse. Resultatet er måske en meme-agtig video, hvor personen fremstår på en måde som ikke er retvisende, uden at det direkte er parodi eller satire.

Disse eksempler synes at opfylde de objektive betingelser i § 264 e, og vil i så fald efter omstændighederne kunne udgøre strafbart identitetsmisbrug. Under gældende ret vil der være tale om en lovlig aktivitet, medmindre ytringerne er så grove at de falder ind under straffelovens bestemmelser om freds- og æreskrænkelser (eller andre strafbare ytringer).

Problemet er den generelle definition af identitetsmisbrug med få og uklare undtagelser. Alene usikkerheden om hvad der er strafbart kan have en betydelig ”chilling effect” på udøvelsen af ytringsfriheden, hvilket vil være særdeles uhensigtsmæssigt.

Hvis der skal indsættes en generel bestemmelse om identitetsmisbrug i straffeloven, er det nødvendigt med langt flere undtagelser for at beskytte ytringsfriheden. Databeskyttelsesloven har i § 3, stk. 1 en langt bredere undtagelse fra reglerne om beskyttelse af personoplysninger i databeskyttelsesforordningen (og loven) af hensyn til ytringsfriheden. Idet den foreslåede § 264 e i straffeloven har et betydeligt overlap med databeskyttelsesforordningen (forudsat at behandlingen af personoplysninger er omfattet af databeskyttelses­forordningen) kunne § 3, stk.1 i databeskyttelsesloven være et udgangspunkt for en mere robust undtagelse af hensyn til beskyttelse af ytringsfriheden.