ACTA er en traktat om håndhævelse af immaterielle rettigheder som ophavsret, varemærker og patenter. Vi er enige i, at ACTA ikke definerer nye rettigheder, men ”håndhævelse af eksisterende rettigheder” er ikke så uskyldigt som det lyder. Det gælder specielt i forhold til internettet, hvor tiltag der skal håndhæve ophavsretslige rettigheder ofte rettes mod tredjepart, for eksempel en internetudbyder eller et website med brugergeneret indhold.

Danmark er langt foran de fleste andre EU lande med håndhævelse af ophavsretslige krænkelser. ACTA traktaten kræver for eksempel mulighed for fængselsstraf i sager om privat ikke-kommerciel fildeling. Dansk lov giver allerede mulighed for dette, men så godt som alle retssager mod danske fildelere er alligevel kørt som civile retssager. ACTA kan tvinge Danmark til en skrappere håndhævelse af ophavsretsloven med flere straffesager mod almindelige fildelere.

Artikel 6 og 12 i ACTA kræver effektive foranstaltninger for at stoppe krænkelser og forhindre fremtidige krænkelser, og disse tiltag kan rettes mod tredjepart. Vi tvivler på at dansk lov og EU lov er tilstrækkelige til at leve op til disse forpligtelser, men det er ikke det væsentlige spørgsmål. Håndhævelsesinitiativer som rettes mod tredjepart giver en række konflikter med fundamentale rettigheder som ytringsfrihed og retten til privatliv, især når de skal forhindre fremtidige krænkelser. Det er allerede et problem i den eksisterende håndhævelse af ophavsret på internettet, og ACTA kan kun gøre det værre. ACTA giver mulighed for at opretholde den eksisterende ansvarsfrihed i e-handelsloven, men der tilføjes et krav om at den skal ”...tilgodese rettighedshaverens legitime interesser” (første fodnote til artikel 27).

I Danmark er internetudbyderne af domstolene blevet pålagt at blokere bl.a. thepiratebay.org og allofmp3.com, men domstolene har (ud fra en proportionalitetsvurdering) alene pålagt internetudbyderne at bruge den totalt ineffektive DNS blokering. Efter en dansk ACTA ratifikation, kan den næste domstolskendelse om blokering af et website stille krav om en mere ”effektiv” blokering end DNS metoden, og resultatet bliver i så fald en mere brutal filtrering og censur af internettet.

Konflikten med eksisterende EU lov kan i øvrigt hurtigt opstå på dette område. Tekniske metoder til at forhindre fremtidige krænkelser kan være deep packet inspection hos en internetudbyder eller filtrering af brugergenereret indhold hos en hostingudbyder. Her er der en åbenlys konflikt med ytringsfrihed og retten til privatliv (selvcensur og overvågning), og ifølge to nylige retsafgørelser fra Belgien er sådanne tiltag faktisk i strid med EU lovgivningen (sagerne mellem rettighedsorganisationen SABAM og hhv. Scarlett og Netlog). Det er meget svært at se, hvordan man effektivt skal kunne pålægge tredjepart at forhindre fremtidige krænkelser uden en ændring af EU lovgivningen (og dermed også dansk lov).

Retsstillingen for websites med brugergenereret indhold er allerede i dag særdeles uklar, og ACTA kan trække håndhævelsen af loven i retning af et øget ansvar for andres krænkelser. Det vil føre til mere selvcensur, til stor skade for ytringsfriheden og den frie informationsudveksling på internettet. Problemerne er sådan set store nok allerede i dag. For det første er det ikke klart hvem der præcist er omfattet af ansvarsfriheden i e-handelslovens § 16. Da e-handelsloven blev vedtaget for 10 år siden var tjenesteudbydere på internettet typisk store hostingselskaber, men i dag ser vi en masse små tjenester med brugergenereret indhold som spontant oprettes af privatpersoner.

For det andet er ansvarsfriheden efter § 16 betinget af, at tjenesteudbyderen ikke har kendskab til krænkelsen. Kendskab betyder ikke, at man kan vente på en domstolskendelse, som Handelsminister Pia Olsen Dyhr har påstået i den offentlige debat. Der skal reelt reageres omgående, hvis der kommer en klage, og dermed har vi den privatiserede håndhævelse af ophavsretsloven. Erfaringerne viser, at de fleste tjenesteudbydere uden videre fjerner brugernes bidrag, og det er forståeligt nok da de jo risikerer et erstatningsansvar (eller straf) hvis de ikke gør dette. Men det er problematisk for ytringsfriheden, og der er masser af eksempler på at uberettigede ”takedown” krav er blevet brugt til censur. Dette er ikke en balance mellem fildelere og rettighedshavere. Det er en balance mellem mediekoncerner og private bidragsydere på internettet. Hvis man publicerer fx en skoleopgave, der indeholder citater, eller en video fra en fest med lidt baggrundsmusik, kan ACTA betyde at ens bidrag til resten af internettet fjernes, selvom det er lovligt.

Hvis befolkningen i Danmark eller EU en dag ønsker en anden procedure for behandling af klager over ophavsretslige krænkelser på internettet, vil forpligtelserne i ACTA formentlig blokere for dette. Det kunne for eksempel være et krav om en domstolsbehandling for at et website med brugergenereret indhold skal fjerne materiale, eller at man ikke kan pålægge internetudbydere at blokere websites uden at det pågældende website og internetbrugerne (hvis informationsfrihed begrænses) bliver hørt i sagen. Sådanne forslag vil være i konflikt med ACTAs krav om hurtige og effektive tiltag mod krænkelser.

Som minimum risikerer vi med ACTA at cementere den eksisterende håndhævelsespraksis, og vi afskærer os selv fra at lave fremtidige lovændringer ud fra en ny prioritering af forholdet mellem rettighedshavere og tredjeparts tjenesteudbydere på internettet. IT-Politisk Forening arbejder for mere frihed på internettet end den eksisterende lovgivning sikrer. Vi ser derfor ACTA som en forhindring for et friere internet.

Regeringen hævder at ACTA respekterer menneskerettighederne. Men at der i en aftale står, at grundlæggende principper skal overholdes betyder naturligvis ingenting, for grundlæggende principper skulle jo netop overholdes alligevel. Og vi har desværre før oplevet at disse grundlæggende principper ikke i praksis har været et effektivt værn mod krænkelser af vores friheder. Logningsbekendtgørelsen er et godt eksempel. Det er for naivt bare at se igennem fingre med foruroligende tiltag som ACTA fordi vi har menneskerettighedskonventionen til at sikre vores frihed.

Artikel 27 stk. 3, i sammenhæng med ACTAs præambel, kræver "samarbejde i erhvervslivet for effektivt at bekæmpe varemærkeforfalskning og krænkelse af ophavsret eller beslægtede rettigheder." Kulturministeriets møderække om håndhævelse af ophavsretten på internettet er formentlig et godt eksempel på den type samarbejde som artikel 27 stk. 3 kræver. Der er tale om en lukket proces, hvor brugerne af internettet enten slet ikke var repræsenteret, eller kun var repræsenteret i beskedent omfang ved Forbrugerrådet. I denne lukkede proces kunne rettighedshaverne fremlægge deres egne uimodsagte opgørelser over fildelingens økonomiske konsekvenser, udbrede deres ideer om at filtrere (censurere) internettet, og resultatet af processen blev et forslag om den såkaldte brevmodel, hvor der skal sendes "advarselsbreve" til internetkunder hvis IP adresse (efter rettighedshavernes mening) er blevet brugt til ulovlig fildeling. Folketinget skal vedtage den nødvendige lovgivning, hvis brevmodellen skal indføres, men hele processen omkring brevmodellen vil i praksis blive styret af Rettighedsalliancen. Med ACTA kan vi kun forvente mere af den slags.

Den anden halvdel af artikel 27 (stk. 5-8) handler om Digital Restrictions Management (DRM). Dette område er i EU reguleret af Infosoc direktivet og i Danmark af § 75 c i ophavsretsloven. Vi ved fra tidligere lækkede udkast til ACTA traktaten, at USA har ønsket en generel ”access control” som i DMCA lovgivningen. Det ville inkludere effektive tekniske foranstaltninger som blokerer for afspilning af værker, for eksempel regionskoder på DVD og Blu-ray. De er ikke omfattet af Infosoc eller § 75 c i dag. ACTA starter med at definere en generel DMCA-inspireret ”access control” i artikel 27 stk. 5-6, men stk. 8 giver mulighed for undtagelser i national lovgivning, og dermed er der ikke noget umiddelbart behov for lovændringer i Danmark. På længere sigt kan der imidlertid nemt komme et pres på EU og Danmark for at fjerne de undtagelser som stk. 8 giver mulighed for. Alle erfaringer viser at DRM ikke er i stand til at stoppe kopiering (der laves DRM-frie kopier af værket, som derefter spredes på fildelingsnetværk), og det er velkendt at rettighedshaverne ønsker at bruge DRM for at kontrollere afspilning og blokere for privat parallelimport. Men kun DRM som forhindrer kopiering er beskyttet af gældende dansk (og EU) lov.

IT-Politisk Forening har lavet et længere notat, som uddyber ovenstående synspunkter. Det kan læses på http://www.itpol.dk/notater/acta-kritik