Kommentar til anbefaling 10 og 11 i Vækstteamets rapport

Erhvervsministeriet har den 27. oktober 2018 offentliggjort en rapport fra Vækstteamet for Kreative Erhverv med en række anbefalinger. Indsatsområde 4 om håndhævelse af immaterielle rettigheder har to anbefalinger som, hvis de føres ud i livet, vil have katastrofale konsekvenser for borgernes ret til privatliv og adgang til information på internettet samt retssikkerheden.

De meget vidtgående anbefalinger i rapporten er baseret på tvivlsomme antagelser om omfanget af danskernes ulovlige download, hvor eneste dokumentation synes at være ensidige påstande fra Rettighedsalliancen. Derudover er rapporten baseret på nogle decideret forkerte antagelser om hvordan internettet fungerer og hvilke muligheder en internetudbyder har for at overvåge kundernes trafik og begrænse bestemte typer trafik. På det grundlag præsenteres en anbefaling (anbefaling 10), som kaldes et "automatiseret varslingssystem", men som reelt er en statslig totalovervågning af alt hvad danskerne laver på internettet.

De absurde forslag i rapporten er ikke nye. Tilsvarende forslag om overvågning af danskernes brug af internettet var fremme i 2012, hvor den såkaldte brevmodel blev diskuteret (se IT-Politisk Forenings kommentarer til 2012-brevmodellen). Den franske brevmodel Hadopi, der nævnes i rapporten og som også var inspirationen i 2012, har ikke haft en nævneværdig effekt på den ulovlige downloadaktivitet.

Oven i dette foreslås en adgang til administrative blokering af hjemmesider, hvilket yderligere vil undergrave retssikkerheden i forhold til blokering af hjemmesider. I forvejen sker dette på et summarisk grundlag, hvor et stort antal hjemmesider blokeres i samme kendelse, og hvor domstolene på det seneste har givet Rettighedsalliancen "kompetence" til at forlange lignende hjemmesider blokeret alene efter Rettighedsalliancens egen vurdering og uden nogen reel kontrol med om Rettighedsalliancen misbruger denne beføjelse.

Formand for IT-Politisk Forening Jesper Lund udtaler i anledning af rapporten:

Det er absurd at en arbejdsgruppe der påstår at repræsentere de kreative erhverv kan komme med anbefalinger til regeringen, som vil medføre en nærmest totalitær overvågning af danskernes brug af internettet, og som er fuldstændigt blottet for overvejelser om proportionalitet mellem indgrebet i danskernes frihedsrettigheder og de mål som forfølges.

Denne vurdering af Væksteamets anbefalinger uddybes i det følgende.

Omfanget af ulovlige downloads

Når rapporten kommer med så vidtgående anbefalinger skulle man tro, at det var baseret på et grundigt forarbejde. Men det er på ingen måde tilfældet. Rapportens side 53-54 efterlader det indtryk, at der er en kraftig vækst i danskernes ulovlige download, og at udbredelsen af digitale streamingtjenester som Netflix ligefrem har øget udbredelsen af ulovlige tjenester. Som "dokumentation" for dette henvises totalt ukritisk til en vurdering fra Rettighedsalliancen om at danskernes besøg på ulovlige hjemmesider er steget med 67 procent mellem 2016 og 2017, og en undersøgelse fra Dansk Erhverv der viser at 10% har downloadet eller streamet ulovligt indhold mellem april 2017 og april 2018. Det sidste fortæller nærmest intet om omfanget af brugen af tjenester med ulovligt indhold.

Disse påstande om at omfanget af ulovlige downloads er stigende står i skærende kontrast til andre undersøgelser, for eksempel en meget omfattende undersøgelse offentliggjort af University of Amsterdam den 31. juli 2018. Her konkluderes det, at der i Europa er en faldende andel af internetbrugere som af og til downloader indhold ulovligt. Andre undersøgelser af internettrafikken finder, at lovlige streamingtjenester som Netflix udgør en stigende andel af trafikken, mens brugen af Bittorrent (der ofte forbindes med ulovlige downloads, selv om teknologien bruges til mange andre ting) er kraftigt faldende.

Alt dette understøtter en konklusion om, at tilgængelighed for brugerne af det ønskede indhold via lovlige streamingtjenester lægger en effektiv dæmper på udbredelsen af ulovlige tjenester. Tingene går den rette vej. Det er meget muligt, at en streamingtjeneste som Netflix med en stor mængde spændende indhold af film og TV-serier til fast månedspris vil mindske lysten til at købe/leje film på enkeltbasis (og måske fortrænge danske film, hvis de ikke er på Netflix), men det er en helt anden diskussion end "ulovlige downloads".

Den omfattende undersøgelse fra University of Amsterdam viser desuden, at 95% af dem som downloader ulovligt indhold også forbruger lovligt indhold (endda med et forbrug som er væsentligt højere end for den gennemsnitlige forbruger). Håndhævelsesinitiativer rettet mod privatpersoner, som downloader indhold ulovligt, vil altså samtidig være initiativer som rammer de betalende kunder. De vil meget konkret få dyrere internetforbindelser, når regningen for det foreslåede overvågningsregime skal betales. Det er næppe gavnligt for disse personers lyst til at købe lovligt indhold.

Rapportens anbefaling 10 om totalovervågning

I anbefaling 10 foreslås det, at Justitsministeriet, Erhvervsministeriet og Kulturministeriet skal undersøge en række tiltag for at begrænse ulovlige downloads, som blandt andet omfatter:

  1. Et teknologineutralt automatiset varslingssystem, hvor politiet via e-Boks kan sende advarselsbreve til indehaveren af en internetforbindelse hvis der er ulovlige downloads.
  2. Objektivt ansvar for abonnenten af en internetforbindelse, således at der uden videre kan udstedes dummebøder (500 kr. foreslås) ved gentagne påstande om ulovlige downloads.

Det er vanskeligt at tage disse anbefalinger seriøst, idet specielt det første forslag synes at være baseret på en decideret misforståelse af hvordan internettet og en internetudbyder fungerer. Man kan ikke bare indbygge et "teknologineutralt varslingssystem" som helt automatisk sender advarselsbreve til e-Boks, når der er ulovlige aktiviteter på forbindelsen.

Hvis forslaget skal bare tilnærmelsesvist realiseres, vil det kræve at politiet får en generel og udifferentieret overvågningsadgang for al internettrafik for alle danske borgere. Sådanne forslag hører hjemme i totalitære samfund som Kina. Det er helt uacceptabelt i Danmark.

Forslaget om et objektivt ansvar for andres eventuelle ulovlige aktiviteter vil have den forudsigelige konsekvens, at abonnenter af en internetforbindelse på privatiseret basis vil begynde at overvåge de forskellige brugere. Inden for en almindelig husstand vil det skabe mistillid mellem husstandens (familiens) medlemmer, fordi alle vil føle sig overvåget. Det samme gælder de studerendes internetadgang på universiteter eller andre uddannelsesinstitutioner. Risikoen for at komme til at besøge en ulovlig hjemmeside, som kan udløse en dummebøde, vil mindske lysten til at søge information på internettet. Udover mistillid mellem mennesker vil forslaget direkte skade det videnssamfund, som Danmark skal leve af i fremtiden. Internetadgang via WiFi hotspots på caféer og hoteller vil blive dyrere, fordi brugerne skal overvåges for at begrænse den økonomiske risiko som det objektive ansvar uundgåeligt skaber.

Risikoen for en vilkårlig retspraksis, hvor dummebøderne udstedes til de forkerte, vil vokse kraftigt når adgangen til håndhævelse gøres lettere. Det er ikke altid lige nemt at identificere den abonnent (internetforbindelse), som står bag en påstået ulovlig downloadaktivitet. Måske er der registreret en IP-adresse og et tidspunkt, men det er langt fra sikkert at en abonnent entydigt kan identificeres ud fra dette. Den stigende brug af CG-NAT (Carrier Grade Network Address Translation) betyder, at flere abonnenter deler den samme IP-adresse. Der er mange andre potentielle fejlkilder.

Man skal også huske, at en internetudbyders naturlige opgave er at tilbyde adgang til internettet, ikke at overvåge brugernes adgang til internettet på vegne af staten eller private aktører. Som bekendt har EU-Domstolen i to domme fra 2014 og 2016 fastslået, at en generel og udifferentieret logningspligt for bl.a. brugen af en internetforbindelse overskrider grænsen for det strengt nødvendige i et demokratisk samfund og krænker den grundlæggede ret til privatliv, beskyttelse af personoplysninger og ytringsfriheden. Sagt med andre ord: en sådan masseovervågning er ulovlig, og i EU-dommene er det vel at mærke i forhold til det almene formål om bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme.

Når det ikke er lovligt at overvåge alle borgere med henblik på at bekæmpe grov kriminalitet og terrorisme, må det være ret indlysende, at det heller ikke er lovligt at overvåge alle borgere for at begrænse ulovlige downloads, som for den enkelte borger typisk vil have et ret begrænset omfang, og på ingen måde kommer i nærheden af "grov kriminalitet". Forslagene i anbefaling 10 er totalt blottet for proportionalitet og virkelighedssans.

Sidst, men ikke mindst, foreslås det at private aktører skal bidrage til finansiering af indsatsen. Hvem de private aktører er nævnes ikke, men det er næppe den kreative branche selv. Hvis regningen for det foreslåede totalovervågningsregime sendes til internetudbyderne, vil konsekvensen være dyrere internetforbindelser. Det er til skade for alle, såvel den kreative branche selv (kunderne har færre penge til at købe indhold) som regeringens målsætning om adgang til internettet og digitalisering af det danske samfund.

Skulle ønsket hos Vækstteamet for Kreative Erhverv om en totalovervågning af danske internetforbindelser blive realiseret, kan den enkelte abonnent for et ganske beskedent beløb (under 50 kr. om måneden) undgå denne overvågning. Der kræver blot tilkøb af en VPN-forbindelse i et frit land (altså uden for Danmark), hvorefter der ikke vil være noget at overvåge for dansk politi eller den danske internetudbyder (hvis overvågningsopgaven er privatiseret med tvang). De kan blot observere, at der fra den danske internetforbindelse er trafik til en udenlandsk VPN udbyder, men destinationen for trafikken kan ikke overvåges i Danmark.

Anbefaling 11 om administrative blokeringer af hjemmesider

Vækstteamet for Kreative Erhverv foreslår i anbefaling 11 mulighed for at blokere hjemmesider uden domstolskontrol, altså ved en ren administrativ foranstaltning (en afgørelse truffet af SØIK nævnes som konkret eksempel). Dette forslag er hverken nyt eller godt.

Blokering af en hjemmeside er et vidtgående indgreb i borgernes ytrings- og informationsfrihed. En grundig domstolskontrol er en absolut nødvendig foranstaltning for at hindre misbrug af denne vidtgående beføjelse og for at sikre, at det ulovlige indhold udgør en så stor del af hjemmesiden, at en blokering af hele hjemmesiden kan være et proportionalt retsskridt.

I forvejen ser vi en betydeligt skred i retssikkerheden på dette område. Teleindustriens opgørelser viser, at der blokeres flere og flere hjemmesider efter ønske fra Rettighedsalliancen, og at dette sker i kendelser som omfatter et stort antal hjemmesider. Det er tvivlsomt, om der sker en reel uafhængig vurdering af hver enkelt hjemmeside, når blokeringerne foregår på denne summariske måde. På det seneste er domstolene begyndt at give Rettighedsalliancen beføjelser til at forlange yderligere hjemmesider blokeres, hvis disse hjemmesider efter Rettighedsalliancens vurdering svarer til de hjemmesider, som kendelsen omfatter.

Der er brug for mere retssikkerhed på dette område, ikke mindre. En adgang til rent administrative blokeringer af hjemmesider vil udgøre en betydelig forringelse af retssikkerheden.

I øvrigt skal man være opmærksom på, at DNS-blokering af hjemmesider er trivielt at omgå, hvis brugeren ønsker dette, og at flere browser-leverandører arbejder for at indbygge diverse censur-resistente foranstaltninger, fordi der i hele verden desværre ses en stigende tendens til at stater blokerer for borgernes adgang til internettet.

Med anbefaling 11 risikerer man altså at ofre retssikkerheden på internetcensurens alter uden at dette vil have en reel effekt på målet om at begrænse ulovlige downloads og fremme lovlige streamingstjenester.

Opsummering

IT-Politisk Forening kan kun støtte en intensiveret oplysningskampagne om de mange lovlige streamingtjenester på internettet (anbefaling 12). Disse "nudging" initiativer (som denne kampagne fra Kulturministeriet) synes faktisk at have en positiv effekt i forhold til at fremme lovlige tjenester og mindske brugen af ulovlige tjenester, og de indebærer ikke overgreb på borgernes frihedsrettigheder, såsom totalovervågning af borgernes adfærd på internettet.

Anbefaling 10 og 11 bør derimod skrottes.

Pressekontakt

Formand Jesper Lund
Email: jesper(at)itpol.dk
Mobil: 29727719