Ny dansk internetblokering videregiver det du søgte til advokatfirma

Filmbranchen har netop fået nedlagt forbud mod 4 internetdomæner[1] og indsat stop-sider. Hvad der ligner et pædagoisk forsøg på at fortælle dig at siden er ulovlig og henvise til lovlige alternativer er en snedig måde at registrere din IP-adresse og hvilken hjemmeside du ville besøge. Hvis du klikker på linket til Sharewithcare.dk som skulle være en liste af lovlige tjenester, fortæller din browser nemlig siden hvordan du er kommet til den - i det her tilfælde via en blokeret hjemmeside. Siden administreres af Johan Schlüter Advokatfirma[2] som ifølge eget udsagn er en "innovativ og serviceorienteret advokatvirksomhed med 55 ansatte".

Funktionen de bruger til at høste hvilken hjemmeside du ville besøge kaldes HTTP-Referer[3] - en funktion der fortæller hjemmesider hvorfra deres brugere kommer. Normalt kommer folk fra google og andre ukritiske steder - men i det her tilfælde vil linket til sharewithcare.dk altså betyde af at advokatvirksomheden får en lind strøm af data om hvilke danske internetbrugere der forsøgte at tilgå hvilke domæner.

IT-Politisk Forening ved ikke om advokatvirksomheden og filmbranchen har planlagt at registrere oplysningerne eller det er et uheld - men faktum er at sålænge der er et link til siden på blokerede hjemmesider vil de modtage oplysningerne.

IT-Politisk Forening anbefaler internetudbyderne at ikke linke til sharewithcare.dk eller andre sider der derved vil kunne identificere deres kunder overfor en "serviceorienteret advokatvirksomhed".

[1] Byrettens kendelsen angiver hvilke: http://www.sharewithcare.dk/media/13599/Kendelse_Koebenhavns_Byret.pdf
[2] https://www.dk-hostmaster.dk/index.php?id=42&query=sharewithcare.dk&submit=S%F8g
[3] https://en.wikipedia.org/wiki/HTTP_referer

Emner: