Efter tragedien i Oslo har bl.a. Henrik Sass Larsen foreslået, at staten skal regulere, hvad der må diskuteres på blogs og online fora samt at at det skal gøres nemmere at stille borgere til ansvar for deres ytringer, hvilket må betyde at det skal forhindres, at man kan deltage anonymt i online debatter.

Der er tale om to forskellige forslag som vi vil kommentere hver for sig.

Regulering af diskussioner

Blogs og diskussionsfora på internettet, hvor indlæg skal godkendes, inden de kan ses af alle, kaldes "modererede" (eng: "moderated"). Det er
noget, vi har 30 års erfaring med, startende med usenet-grupper.

Erfaringerne viser, at det for nogle diskussioner kan give mening med moderering, fordi sikrer en vis kvalitet af indlæggene og det undgås at der kommer så mange indlæg, at det bliver uoverskueligt for deltagere i debatten.

Imidlertidigt er det meget meget omkostningskrævende, at moderere debatter. Der vil ikke være ressourcer til at moderere bare en lille del at online danske debatter. Dette vil betyde, at et krav om moderering drastisk vil reducere omfanget af debatter i Danmark.

Moderering efter kvalitet og lødighed er naturligvis ikke subjektivt; det afspejler holdningen hos moderatorerne. Det resulterer meget ofte i, at at en del af deltagere i en modereret debat bliver misfornøjede med den måde, indlæg bliver godkendt på. De udvandrer så fra debatten, som regel til en umodereret debat. Dvs. på en modereret debat er det moderatoren, der sætter dagsordenen.

Filtrering i klientsoftwaren

Udover de moderede fora, findes der teknikker, der hjælper brugere, med at fjerne indlæg. På usenet bruges kill-filtre, der tillader læseren at ignorere fx alle indlæg fra en bestemt afsender, eller alle indlæg, hvori der optræder bestemte ord. Indlæg der matcher filteret, bliver ganske enkelt ikke vist.

Karma-baserede systemer, kendes fra fx Slashdot (http://slashdot.org) og går ud på at en del af læserne skiftevis i perioder får lov til at vurdere indlæg efter forskellige kriterier. Alle læsere kan så bruge disse vurderinger til ved hjælp af webinterfacet at sortere og udvælge indlæg. Forfattere af indlæg, der bliver bedømt godt, får en højere karma, hvilket betyder at deres næste indlæg starter med flere point og
dermed bliver mere synlige.

Denne slags systemer er afgørende forskellige fra modererede systemer fordi de kun tilbyder ekstra funktionalitet og ikke censurerer. Fordi selve udvælgelsen sker på klientsiden har brugerne stadig mulighed for at se samtlige indlæg.

Anonymitet på online fora

Det er også blevet foreslået, at det skal gøres nemmere at finde frem til personer, der har skrevet indlæg på internettet --- altså forhindre anonyme indlæg.

På mange online fora kræves det, at brugerne registrerer sig med navn og adresse eller by og ofte at de verificeres ved, at der sendes en email til deres mail-adresse, som de skal svare på.

Det fungerer i praksis godt. Men det checkes ikke at navnene er korrekte. Email-adresserne kan også oprettes til formålet og kun bruges den ene gang, så de ikke kan knyttes til den person, der bruger dem (fx http://mailinator.com)

I årtusinder har mennesker optrådt under pseudonymer, som regel medgod grund. Og sådan er det også i dag.
For en lang, men ikke udtømmende, liste af begrundelser se fx http://geekfeminism.wikia.com/wiki/Who_is_harmed_by_a_%22Real_Names%22_policy%3F

Det burde være åbenlyst, at det ville være et hårdt slag mod den frie debat, hvis man ikke kunne diskutere anonymt.

Ansvarshavende redaktører

Det er så blevet foreslået, at kravet skal være at man oplyser sit navn (eller CPR nummer) til debatfora, men at debatfora ikke behøver at offentliggøre dem. Altså et "bloggerens identitet er redaktionen bekendt" system, som det kendes fra bl.a. unavngivne læserbreve i aviserne.

Der findes vel i størrelsesordenen 100 aviser, der bringer tusinder af læserbreve om dagen, hvoraf meget få er anonyme (unavngivne jævnfør medieansvarsloven § 11).

En del af de navngivne læserbreve er imidlertid også anonymiseret ved hjælp af pseudoymer for i praksis verificeres identiteten af læserbrevsskribenter ikke ret grundigt. (se fx http://www.information.dk/244475)

Derimod er der titusindvis af danske blogs og debatfora og millioner i resten af verden. Det betyder at de færreste vil have ressourcer til at verificere deres brugere.

Men endnu vigtigere: dem der skriver anonyme indlæg kender typisk ikke dem, der driver debatstedet og har ingen særlig tillid til dem. Dvs, hvis de skulle opgive deres rigtige navn, ville de, ofte med god grund, ikke turde skrive, det de gerne ville.

Læserbreve er ret tamme og upersonlige sammenlignet med hvad der bliver skrevet på blogs. De fleste anonyme bloggere ville formodentlig afholde sig fra at skrive deres indlæg hvis de skulle opgive deres navn til chefredaktøren på selv den mest agtværdige papiravis.

Big brother

Så kunne man gå skridtet videre og bestemme, at bloggere skal opgive deres rigtige navn, men at blogs ikke må kende disse navne (CPR numre). Fx ved at staten skulle registrere alle blogindlæg, fx ved hjælp af en digital signatur.

Men de fleste ønsker forhåbentlig ikke at leve i et samfund, hvor staten skal være mellemmand i alle diskussioner mellem borgere.

Man kan ikke regne med, at staten kan holde på en hemmelighed (se http://www.itpol.dk/brodne_kar)
Men det er i sig selv en krænkelse af vores privatliv, hvis vi borgere ikke kan diskutere uden at staten kan følge med i det.

Men kan det overhovedet lade sig gøre teknisk?

De der gerne vil diskutere anonymt, vil finde andre steder at gøre det.

Og der vil være andre steder at gøre det.

Det vil blive meget svært at fx Facebook, Twitter, Google, Wikipedia og millioner af mindre blogs over hele verden til at overholde nye
danske regler.

Der findes også fora, hvor man kan være helt sikker på, at man er anonym, når man diskuterer på nettet, fx på Darknet fora. Det er fora, som kun dem der deltager, kender eksistensen af. Udover at man diskuterer under pseudonym, er det også sikret at uvedkommende ikke kan lytte med og at internettrafikken ikke kan spores tilbage til en, selv hvis nogen virkelig ønsker det.
End ikke politi og myndigheder, kan følge med i, hvad der diskuteres.

Der findes dog også fora, som er nemme at finde, men som stadig sikrer fuld anonymitet. Fx inde i TOR-netværket.

Breiviks manifest distribueres allerede gennem fildelingssystemer---krypteret på samme måde som ulovligt kopieret musik
(i manifestet er der anbefaling om at sprede manifestet ved hjælp af fildelingsprotokollen bittorrent). Det kan man heller ikke forhindre.

Konklusion

Man kan ikke forhindre borgere i at diskutere anonymt med hinanden.

Og godt det samme. Det har altid været ret nemt at diskutere anonymt i Danmark og det har ikke ført til de store ulykker. Statslig kontrol og overvågning af borgernes diskussioner fører derimod til et ufrit samfund.

Og Breivik? Ja han skriver i sit manifest:

==
I have aprox. 2500 Facebook contacts at the moment. Whenever I put up a new story
(usually involving the current suicide of Europe) I get many comments. My general rule is
to delete all posts containing naughty words (listed above). The reason is that these
words act as deterrents and paralyzes the debate. Patriotic “more politically correct”
individuals who would normally comment will be afraid to comment after a any definition
of “blurp posts” containing f example one or more words: “white” “race” “genocide” “civil
war”.
....
The lesson we can learn from this and other examples are: the end goal is the only
relevant thing. Containing your rhetoric within certain politically correct parameters is
the only logical approach to go. Not doing is will often be counter productive or self
defeating.
==