IT-Politisk Forening har alene bemærkninger til lovforslagets § 3 om ændringer af lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-loven).

Lovforslaget ophæver kravet om forudgående domstolskontrol ved udstedelse af påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold online, jf. artikel 3 i TCO-forordningen. Denne domstolskontrol blev indført via et ændringsforslag fra oppositionen til L 166 i folketingsåret 2021-22. Den daværende S-regering ønskede i 2022, at Rigspolitiet skulle kunne forlange indhold fjernet fra internettet via TCO-forordningen uden forudgående domstolskontrol.

Fremover vil der alene være domstolskontrol af påbud om fjernelse af indhold, hvis enten hostingtjenesteyderen eller indholdsleverandøren aktivt vælger at indbringe sagen for domstolene via de civilprocessuelle regler. Det vil være både dyrt og besværligt, og vil formentlig kun ske i ganske begrænset omfang.

Det var glædeligt, at et flertal i Folketinget i 2022 valgte at beskytte borgernes ytringsfrihed mod vilkårlig censur fra administrative myndigheder. Det var en sjælden sejr for vores frihedsrettigheder i en tid, hvor statens overvågning og magtbeføjelser over for borgerne konstant øges, og hvor uafhængige kontrolmekanismer for statens magtudøvelse løbende udvandes eller helt afskaffes.

Det er tilsvarende tragisk og under al kritik, at Justitsministeriet efter blot to år foreslår at afskaffe kravet om forudgående retskendelse med den begrundelse, at domstolskontrol er for besværligt for politiet. Dermed bliver det for første gang i dansk ret muligt for politiet at censurere borgernes ytringer med et simpelt administrativt påbud rettet mod et socialt medie eller en anden hostingtjenesteyder.

Lovforslagets formelle begrundelse for at afskaffe domstolskontrollen

Ligesom de fleste andre EU-lande har Danmark overhovedet ikke anvendt TCO-forordningen til at udstede påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold. De danske kompetente myndigheder (først og fremmest Rigspolitiet) har desuden ignoreret forpligtelsen i artikel 8 af TCO-forordningen om at offentliggøre årlige gennemsigtighedsrapporter for 2022 og 2023 om deres aktiviteter i henhold til forordningen. Det vidner om en meget lav interesse for TCO-forordningen fra dansk side.

Den lave danske interesse kan ikke med rimelighed tilskrives det danske krav om forudgående dommerkendelse, fordi der heller ikke er udstedt påbud i hovedparten af de EU-lande, hvor enten politiet eller anklagemyndigheden kan udstede påbud uden forudgående domstolskontrol. Ifølge Kommissionens rapport om gennemførelsen af TCO-forordningen [COM(2024) 64 final] har kun 6 EU-lande brugt muligheden for at udstede påbud om fjernelse per 31. december 2023.

På trods af dette anføres det i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2, at ”det danske særkrav om forudgående retskendelse giver tidsmæssige og administrative udfordringer for myndighederne, og at byrderne forbundet hermed bl.a. vurderes at være en medvirkende årsag til, at Danmark endnu ikke har anvendt TCO-forordningen.”

Disse tidsmæssige og administrative udfordringer er ikke nærmere uddybet i lovforslagets bemærkninger, hvilket nok også bliver vanskeligt, når Rigspolitiet som nævnt ikke har udstedt et eneste påbud om fjernelse.

Der er krav om retskendelse ved blokering af hjemmesider (retsplejelovens § 791 d), indgreb i meddelelseshemmeligheden og en række andre tvangsindgreb fra politiets side. Kravet om retskendelse er ikke til hinder for, at Danmark har et meget stort antal telefonaflytninger sammenlignet med andre lande. Teledata indhentes på systematisk basis i alle mulige og umulige sager med retskendelse. Politiet har blokeret hjemmesider med retskendelse, men for påbud om fjernelse af indhold på sociale medier er kravet om retskendelse en så stor byrde, at politiet ikke kan bruge TCO-forordningen? Den forklaring giver ingen mening.

Det er i øvrigt særdeles bekymrende, at Justitsministeriet foreslår domstolskontrollen afskaffet med den begrundelse, at det er for besværligt for politiet. Uafhængig kontrol med udøvelsen af myndighedernes magtbeføjelser vil altid skabe ekstra arbejde – det kan ikke være anderledes. Den uafhængige kontrol er vigtig for borgernes retssikkerhed, og for at sikre legitimiteten af statens magtudøvelse i et demokratisk samfund baseret på retsstatsprincippet.

Det forhold, at det er besværligt for politiet at censurere borgernes ytringer på sociale medier, bør i sig selv betragtes som en væsentlig praktisk retsgaranti, der via nødvendigheden af prioritering hos politiet kan medvirke til at begrænse brugen af det vidtgående indgreb til de mest alvorlige sager.

Folketinget kan blive nødt til at ændre TCO-loven igen om få år

TCO-forordningen stiller ikke direkte krav om, at påbud om fjernelse skal udstedes af domstole eller uafhængige administrative myndigheder. Efter EU-Domstolens retspraksis har medlemsstaterne imidlertid pligt til at gennemføre EU-lovgivning på en måde, som sikrer fuld respekt for grundlæggende rettigheder, jf. eksempelvis præmis 87 i C-817/19.

IT-Politisk Forening vil i den forbindelse henvise til en afgørelse af 18. juni 2020 (Nr. 2020-801 DC) fra Forfatningsrådet i Frankrig, hvor en bestemmelse i den franske Avia-lov, der gav administrative myndigheder mulighed for at udstede påbud om fjernelse af bl.a. terrorrelateret indhold med en tidsfrist på en time, blev underkendt. Ifølge præmisserne i Forfatningsrådets afgørelse var der i Avia-loven tale om et ikke-proportionalt indgreb i retten til ytringsfrihed, fordi fastlæggelse af hvilket indhold (ytringer) der er ulovligt kan foretages alene af en administrativ myndighed, og fordi den korte tidsfrist for fjernelse på en time ikke gav mulighed for domstolskontrol med opsættende virkning.

TCO-forordningen har samme korte tidsfrist for at reagere på et påbud som den franske Avia-lov (en time). Efter IT-Politisk Forenings opfattelse er det derfor nødvendigt, at påbuddet udstedes af en uafhængig domstol for at sikre, at indgrebet i ytringsfriheden er proportionalt.

I Frankrig har en række civilsamfundsorganisationer anført af La Quadrature du Net indgivet en klage ved den øverste administrative domstol, Conseil d’État, mod den nationale gennemførelse af TCO-forordningen (uden domstolskontrol).

Det må forventes, at spørgsmålet om domstolskontrol i TCO-forordningen bliver forelagt EU-Domstolen til præjudiciel afgørelse. Hvis EU-Domstolen fortolker Charter om Grundlæggende Rettigheder således, at påbud om fjernelse af ytringer på internettet kun kan udstedes af uafhængige domstole, vil denne fortolkning af TCO-forordningen være bindende for alle medlemsstater.

Hvis den franske sag forelægges EU-Domstolen og får det forventede udfald, jf. den tidligere afgørelse fra Forfatningsrådet i Frankrig, vil Folketinget være nødt til at ændre den danske TCO-lov igen (og genindføre det krav om retskendelse, som nu foreslås afskaffet).

På denne baggrund vil IT-Politisk Forening anbefale, at overvejelser om en eventuel afskaffelse af det danske krav om forudgående retskendelse i TCO-forordningen udskydes indtil EU-Domstolen har haft lejlighed til at vurdere TCO-forordningens forenelighed med Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Ytringsfriheden og grundlovens § 77

Påbud om at fjerne indhold fra internettet udgør et vidtgående indgreb i retten til ytringsfrihed. En sådan afgørelse bør efter IT-Politisk Forenings principielle opfattelse træffes af en uafhængig domstol, ikke af en administrativ myndighed.

Der er i dansk ret tradition for, at så vidtgående indgreb som nedlæggelse af forbud mod offentliggørelse af ytringer (der kan sammenlignes med påbud om fjernelse) sker med forudgående domstolskontrol. I retsplejelovens § 791 d kan blokering af en hjemmeside kun ske efter forudgående retskendelse (eller i visse tilfælde med efterfølgende retskendelse, såfremt øjemedet forspildes ved at vente på en retskendelse). I den kommenterede høringsoversigt for L 192, folketingsåret 2016-17 fremhæver Justitsministeriet netop kravet om forudgående retskendelse for at sikre, at indgrebet med blokering af hjemmesider er proportionalt.

Justitsministeriet har tidligere udtalt, at en model for blokering af hjemmesider med myndighedspåbud uden krav om retskendelse ville give anledning til overvejelser i forhold til grundlovens § 77. Der henvises til skatteministerens kommentar til en henvendelse fra Teleindustrien i bilag 11 til lovforslag L 202 (spilleloven) i folketingsåret 2009-10.

Lovforslaget indeholder ingen redegørelse for, at påbud om fjernelse udstedt af administrative myndigheder (Rigspolitiet) er foreneligt med grundlovens § 77. Baseret på Justitsministeriets tidligere vurderinger i forbindelse med spilleloven i 2010 må dette have formodningen imod sig.

Efterfølgende domstolskontrol via civilprocessuelle regler

Hvis lovforslaget gennemføres, vil Rigspolitiets påbud om fjernelse kun bliver underkastet en uafhængig domstolskontrol, hvis enten hostingtjenesteyderen eller indholdsleverandøren anlægger en retssag mod Rigspolitiet med påstand om at omgøre påbuddet.

Som Advokatrådet bemærker i deres høringssvar til L 166 (TCO-loven) i folketingsåret 2021-22 vil denne efterfølgende domstolskontrol ”kun kunne ske efter de almindelige civilprocessuelle regler, hvilket vil være besværligt og omkostningstungt.” Advokatrådet anbefalede derfor i stedet en ordning med forudgående retskendelse, som det kendes for blokering af hjemmesider i retsplejelovens § 791 d.

Der er således en meget stor forskel på domstolskontrollen under den gældende TCO-lov og efter de kommende ændringer. Under gældende lov er der garanti for forudgående domstolskontrol i alle tilfælde, når Rigspolitiet ønsker at udstede et påbud om fjernelse. Fremover er der kun efterfølgende domstolskontrol for de personer, som har både økonomiske ressourcer og tålmodighed til selv at anlægge en civil retssag mod Rigspolitiet.

Med de aktuelle sagsbehandlingstider ved domstolene for civile sager vil der i praksis antageligt gå meget lang tid inden domstolene overhovedet kommer til at tage stilling til et påbud fra Rigspolitiet om at fjerne et indlæg på sociale medier. På det tidspunkt kan indholdet, der blev fjernet, meget vel være uaktuelt.

Retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) kræver, at adgangen til retsmidler skal være effektiv både i henhold til loven og i praksis, således at der er mulighed for at forhindre den påståede krænkelse af rettigheder sikret af EMRK eller få bragt krænkelsen til ophør, jf. præmis 65 i Kablis v. Russia (sagerne 48310/16 og 59663/17). I Kablis v. Russia anfører EMD i præmis 96, at det skal være muligt at få en domstolsafgørelse vedr. et påbud om fjernelse inden indholdet bliver uaktuelt.

Omgørelse af Rigspolitiets påbud om fjernelse ved en efterfølgende domstolsprøvelse vil ikke udgøre et effektivt retsmiddel, hvis indholdet er blevet uaktuelt på det tidspunkt, hvor det eventuelt kan genindsættes efter en domstolsafgørelse. I konkrete tilfælde kan der være meget specifikke (korte) tidsfrister for indholdets aktualitet, som gør det nødvendigt at have mulighed for en domstolsafgørelse inden for få dage fra modtagelsen af Rigspolitiets påbud. Det er ikke muligt for IT-Politisk Forening at vurdere, om de danske domstole i deres nuværende generelt pressede ressourcemæssige situation vil kunne leve op til sådanne krav vedr. sagsbehandlingstider.

Ifølge artikel 9, stk. 3 i TCO-forordningen skal medlemsstaterne fastsætte effektive procedurer for udøvelsen af adgangen til effektive retsmidler. Hvis disse procedurer efter lovforslagets vedtagelse alene består i den generelle adgang til at kunne anlægge en sag mod Rigspolitiet efter de almindelige civilprocessuelle regler, forekommer det tvivlsomt, om den danske gennemførelse af TCO-forordningen reelt overholder kravene om adgang til effektive retsmidler i TCO-forordningens artikel 9 og artikel 47 i Charter om Grundlæggende Rettigheder.

TCO-forordningens artikel 13, stk. 2 i den aktuelle politiske kontekst

Ifølge TCO-forordningens artikel 13, stk. 2 må kompetente myndigheder ikke søge eller modtage instrukser fra andre organer i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i henhold til artikel 12, stk. 1, herunder udstedelse af påbud om fjernelse af indhold.

Rigspolitiet er organisatorisk underlagt Justitsministeriet, og den politiske indblanding i udførelsen af politiet opgaver, ofte på ganske detaljeret niveau, synes at være vokset betydeligt i de senere år. Efter 7. oktober 2023 har der været en betydelig politisk interesse for sager vedr. billigelse af terrorhandlinger (straffelovens § 136, stk. 2), og justitsministeren har offentligt udtalt sig om konkrete sager, som er anmeldt til politiet og potentielt er under efterforskning.

TCO-lovens § 2, stk. 2 gentager kravet om uafhængighed ved udførelsen af opgaver i henhold til TCO-forordningen, men det er selvsagt ingen garanti for, at dette også efterleves i praksis. Der er reelt ingen mulighed for at føre kontrol med dette, hverken af uafhængige tilsynsmyndigheder eller Folketingets parlamentariske kontrol med regeringen.

Den tætte forbindelse mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet, både organisatorisk og i den praktiske udførelse af politiets opgaver og prioriteringer, er for IT-Politisk Forening endnu en grund til, at påbud om fjernelse skal ske efter forudgående retskendelse. Kun den model (ordningen i dag) kan garantere overholdelse af kravene i TCO-forordningens artikel 13, stk. 2. Dette argument er endnu mere tungtvejende i 2024 end i 2022, da TCO-loven blev vedtaget.

Med den politiske aftale af 25. juni 2024 bliver TCO-forordningen inddraget i en politisk kontekst, hvor regeringen og Folketingets partier ønsker en styrket indsats mod antisemitisme, herunder antisemitisme som i aftalen kobles til de folkelige protester mod staten Israels voldsomme og åbenlyst uproportionale militære magtanvendelse i Gaza efter den 7. oktober 2023. Den politiske aftale omtaler direkte ”den nye antisemitisme”, hvor antisemitisme genereres ud fra en foragt for staten Israel, samt i antisemitisme på online platforme, herunder sociale medier. Det er formentlig i denne sammenhæng, at de styrkede muligheder for at anvende TCO-forordningen kommer i spil.

Ifølge Kommissionens rapport om gennemførelsen af TCO-forordningen [COM(2024) 64 final] er 70% af samtlige påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold i hele EU i perioden 7. juni 2022 til 31. december 2023 udstedt af Tyskland efter Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023.

Denne strukturelle skævhed i anvendelsen af TCO-forordningen giver en kraftig antydning af, at påbud om fjernelse af de tyske myndigheder bruges ensidigt mod palæstinensiske stemmer på sociale medier. En sådan formodning understøttes yderligere af de tyske myndigheders generelt meget hårde kurs over for protester mod staten Israel, hvor der eksempelvis slås ned på ytringer som ”From the river to the sea, Palestine will be free”. Før 7. oktober 2023 havde Tyskland i øvrigt ikke udstedt et eneste påbud om fjernelse (jf. de tyske gennemsigtighedsrapporter vedr. TCO-forordningen for 2022 og 2023 sammenholdt med Kommissions rapport COM(2024) 64 final).

Lovforslagets bemærkninger fremhæver eksplicit den tyske anvendelse af TCO-forordningen, og det vil derfor være nærliggende at antage, at regeringen forestiller sig en tilsvarende anvendelse i Danmark, altså en anvendelse af TCO-forordningen som fokuserer på indhold på sociale medier med forbindelse til den aktuelle konflikt i Gaza efter Hamas’ angreb den 7. oktober 2023.

Når øget anvendelse af TCO-forordningen indgår i den danske politiske aftale med initiativer mod antisemitisme, og særligt med en eksplicit kobling til ”foragt for staten Israel”, er det vanskeligt at forestille sig, at disse politiske prioriteringer ikke får konkret indflydelse på Rigspolitiets anvendelse af TCO-forordningen som kompetent myndighed for at udstede påbud om fjernelse af indhold på sociale medier.

Denne politiske indflydelse på Rigspolitiets fremtidige anvendelse af forordningen, hvad enten den er direkte eller indirekte (via Rigspolitiets ”forståelse” for aktuelle politiske prioriteringer), risikerer imidlertid at undergrave de elementer af uafhængighed og ikke-diskrimination, som TCO-forordningens artikel 13, stk. 2 og TCO-lovens § 2, stk. 2 skal sikre.