IT-Politisk Forening har følgende bemærkninger til lovforslagets udvidelse af mulighederne for at anvende politiagenter i forbindelse med efterforskning af en række konkrete lovovertrædelser (anført i lovforslagets § 1, nr. 2), der begås ved brug af internettet.

Motivationen for lovforslaget

Det anføres i de almindelige bemærkninger pkt. 2.2, at udbredelsen af internettet har medført en række nye udfordringer for politiet i forhold til efterforskning af kriminalitet. Mere konkret nævnes falske profiler og det såkaldte ”dark web”. Rigspolitiet vurderer, at en udvidet adgang til af bruge agenter, kan bidrage til en mere effektiv bekæmpelse af kriminalitet, der begås på internettet. Der synes ikke at være indhentet faglige vurderinger fra andre end Rigspolitiet.

På den baggrund foreslår Justitsministeriet, at det skal være muligt at anvende retsplejelovens agentregler (§§ 754 a - 754 d) ved efterforskning af børnepornografi, hæleri samt narkotika- eller våbensalg, når overtrædelsen begås ved brug af internettet. Agentreglerne kan allerede anvendes i forhold til grove lovovertrædelser af de nævnte forhold, da kravet om en strafferamme på mindst 6 år er opfyldt. Lovforslaget sigter altså alene mod de mindre grove forhold, hvor en strafferamme på 6 år eller mere ikke er i spil.

Brugen af agenter er et vidtgående efterforskningsskridt, som ydermere risikerer at bidrage til øget kriminalitet. Folketinget har tidligere meget fornuftigt insisteret på, at dette efterforskningsskridt kun skal være tilgængelig for politiet for den alvorligste kriminalitet. Lovforslaget er som sådan et opgør med dette princip, idet brugen af agenter tillades for en række mindre alvorlige forhold, hvis blot internettet er involveret (”begås ved brug af internettet”).

Eftersom internettet spiller en rolle, stor eller lille, for en lang række aktiviteter i det moderne gennemdigitaliserede danske samfund, finder IT-Politisk Forening det særdeles betænkeligt at lave særregler, som tillader brug af vidtgående efterforskningsskridt, hvis blot brug af internettet indgår i lovovertrædelsen. Det kan potentielt ramme en række situationer, hvor brug af internettet blot spiller en perifer rolle i forhold til den egentlige lovovertrædelse, eksempelvis ved at kommunikation via Facebook Messenger bruges i stedet for SMS-beskeder.

Som motivation for lovforslaget omtales anekdotiske forhold fra politimæssige efterforskninger, såsom falske profiler, men det er ikke en efterforskniningsmæssig udfordring, som internettet har skabt. Kriminelle har altid forsøgt at skjule sig ved at bruge dæknavne i stedet for deres rigtige navn. Det er heller ikke oplagt, at efterforskning af hælerisager bliver væsentligt vanskeligere, blot fordi de stjålne genstande udbydes til salg via platforme på internettet i stedet for eksempelvis via papiravisernes tidligere rubrikannoncer for privates køb/salg, hvor aktørerne også kunne skjule sig med billetmærke, anonyme postbokse og uregistrerede taletidskort.

Brug af internetplatforme som Facebook efterlader en række elektroniske spor, som ikke på tilsvarende vis eksisterer, hvis kriminaliteten begås uden brug af internettet (ofte flere spor end de kriminelle forestiller sig på grund af Facebooks ganske omfattende dataindsamling om brugerne). I den forbindelse skal IT-Politisk Forening bemærke, at dansk politi ifølge en undersøgelse udført af netmediet Version2 har væsentligt færre forespørgsler (editionsbegæringer) om personoplysninger til Facebook, Microsoft og Google end nabolandene Norge, Sverige, Frankrig og Tyskland [1].

Det kunne tyde på, at dansk politi ikke i tilstrækkelig grad udnytter de efterforskningsmuligheder, som allerede eksisterer i forhold kriminalitet begået ved brug af internettet.

Efter IT-Politisk Forenings opfattelse har Justitsministeriet således ikke godtgjort, at brugen af politiagenter, som er et væsentligt mere indgribende efterforskningsskridt, er nødvendigt i forhold til de angivne kriminalitetsformer.

Større risiko for at forøge kriminalitetens omfang eller grovhed ved efterforskning på internettet

Det er et generelt krav for at anvende politiagenter, at der ikke sker en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed. Uanset retsplejelovens formelle krav om dette, vil der dog i praksis være en risiko for at brugen af politiagenter leder til kriminalitet, som ellers ikke ville være blevet begået.

Efter IT-Politisk Forenings opfattelse vil det generelt være vanskeligere for politiet at vurdere risikoen for at forøge kriminalitetens omfang eller grovhed, når efterforskningen og agentvirksomheden sker på internettet.

På internetplatforme som Facebook-grupper for køb/salg af brugte genstande herunder muligvis stjålne genstande, kan det være vanskeligt for politiagenten at vurdere, om forespørgsler reelt modtages (læses) af få eller mange personer. Særligt i det sidstnævnte tilfælde (mange personer) kan der være en betydelig risiko for at forøge kriminalitetens omfang. En forespørgsel efter en ”billig iPhone X, original kvittering ikke nødvendig”, som måske kan antyde at køber er villig til at erhverve en stjålen genstand, kan meget vel friste nogen til at stjæle en iPhone X for at levere til politiagenten.

Det nævnes i lovforslagets bemærkninger, at politiet skal sikre sig mod sådanne situationer ved at forlange hurtig levering eller kræve billedmateriale af den stjålne genstand, antageligt for at sikre sig at genstanden allerede er stjålet på det tidspunkt, hvor politiagenten går i dialog med sælgeren. Politiet kan imidlertid ikke vide, om de fremsendte billeder rent faktisk er af den allerede stjålne genstand, eller om det er billeder af en anden, lignende genstand (der findes mange billeder af iPhone X på internettet). Hvis agentvirksomheden skal give mening i praksis, vil politiagenten næppe ønske at anvende alt for specielle og usædvanlige anmodninger, da det vil kunne afsløre politiets efterforskning.

I forhold til efterforskning af børnepornokriminalitet bemærker IT-Politisk Forening, at det efter lovforslagets bemærkninger er udelukket, at politiagenten selv distribuerer børnepornografisk materiale til andre personer. Politiagenten kan alene efterspørge børnepornografisk materiale fra andre deltagere på den pågældende internetplatform, og på anden måde gå i dialog med andre personer, antageligt i håb om at de afgiver tilstrækkeligt mange oplysninger om sig selv.

Modtagelse af børnepornografisk materiale fra andre deltagere på en internetplatform kan naturligvis være et særdeles stærkt bevis i en straffesag, da det modsat løse påstande om besiddelse af bestemte billeder ikke kan benægtes senere med henvisning til at sigtede blot løj for at gøre sig interessant over for andre personer.

Men samtidig er der en betydelig risiko for, at en person, som har gjort sig skyldig i besiddelse af børnepornografisk materiale, i kraft af dialogen med politiagenten tager skridtet videre og begynder at distribuere børnepornografisk materiale til andre. Det kan potentielt også være distribution til andre personer end politiagenten, når først den mentale tærskel fra besiddelse til distribution er overskredet. Efter IT-Politisk Forenings opfattelse vil det være en forøgelse af kriminalitetens omfang eller grovhed, hvis besiddelse af børnepornografisk materiale bliver til besiddelse og distribution.

Rækkevidden af dansk straffemyndighed

Lovforslagets territoriale anvendelsesområde er Kongeriget Danmark (undtagen Færøerne og Grønland). Retsplejeloven kan som dansk lov i sagens natur ikke give politiet efterforskningsmæssige beføjelser i andre stater end Kongeriget Danmark. Dette punkt er særligt kritisk i forhold til agentvirksomhed, idet bestemmelser herom giver politiet beføjelser til at udføre gerninger, som ville være strafbar medvirken til kriminalitet (straffelovens § 23), hvis almindelige borgere gjorde det samme.

Det vil være særdeles uheldigt, også af hensyn til Danmarks relationer til andre stater, hvis dansk politi udøver agentvirksomhed i forhold til strafbare forhold, som falder under andre staters jurisdiktion.

Ved agentvirksomhed i det fysiske rum kan politiet formentlig uden de store vanskeligheder sikre sig, at der er tale om efterforskning af strafbare forhold, som falder under dansk jurisdiktion, eksempelvis fordi politiagenten har fysisk kontakt med gerningspersonerne på dansk territorium.

Ved efterforskning ”på internettet” kan politiet ikke på samme måde være sikker på, at der er tale om et forhold der falder ind under dansk strafferetlig jurisdiktion. Ifølge betænkning 1488/2007 om dansk straffemyndighed, kapitel 11 og 22, kan virkningsprincippet i straffelovens § 9 ikke fortolkes derhen, at der er tale om dansk jurisdiktion blot fordi en hjemmeside via internettet er tilgængelig i Danmark.

Den problemstilling gælder specielt kriminalitetsformer, som alene involverer internettet, og hvor der ikke er nogen fysisk kontakt mellem gerningspersonerne (eller gerningspersonen og politiagenten) som eksempelvis udveksling af våben for kontanter. Hvis det såkaldte ”dark web” er involveret, kan det muligvis være endnu vanskeligere at fastslå, at eventuelle kriminelle forhold er under dansk jurisdiktion, fordi ”dark web” qua sit design søger at skjule den fysiske lokation for servere og personer.

IT-Politisk Forening vil anbefale, at det i lovforslaget præciseres, at agentvirksomhed på internettet kun kan iværksættes, hvis der ikke hersker nogen tvivl om, at de kriminelle forhold er omfattet af dansk jurisdiktion. Det kunne efter omstændighederne være brug af dansk sprog i kommunikationen med gerningspersonerne, eller at der ikke er nogen tvivl om, at fysisk levering af stjålne genstande, våben eller narkotika skal ske i Danmark.

Kravene til vished for dansk jurisdiktion bør være meget høje for at undgå situationer, hvor dansk politi gennemfører agentvirksomhed på andre staters territorium (via internettet). Det kunne i princippet føre til situationer, hvor danske politiagenter begår strafbare handlinger, der falder under andre staters jurisdiktion.

Noter

[1] Dansk politi dumper: Nabolande er langt bedre til at få oplysninger ud af it-giganter, Version2, 19. maj 2017
https://www.version2.dk/artikel/dansk-politi-dumper-nabolande-langt-bedre-at-faa-oplysninger-ud-it-giganter-1076812