IT-Politisk Forening har følgende bemærkninger vedrørende bestemmelserne om den registreredes rettigheder. Bekendtgørelsesudkastet indeholder ganske vist ingen ændringer i forhold til den eksisterende PED-bekendtgørelse på dette punkt, men vi mener at ændringer er påkrævet som følge af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven).

Vores bemærkninger om den registreredes rettigheder (indsigt og oplysningspligt) svarer i hovedtræk til de tilsvarende bemærkninger i vores høringssvar vedr. bekendtgørelserne om ANPG (automatisk nummerplade genkendelse) og POL-INTEL (tværgående informationsanalyser).

Undtagelser fra den registreredes indsigtsret (§ 13)

Bekendtgørelsesudkastets § 13, stk. 1 fastsætter en fuldstændig undtagelse fra indsigtsretten for personoplysninger, der opbevares i PED, med henvisning til retshåndhævelseslovens § 16, stk. 4, der bl.a. giver Justitsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for ”undtagelser fra retten til at få oplysninger efter § 15 for så vidt hensynene i stk. 1 må antages at medføre, at begæringer om indsigt i almindelighed må nægtes.”

At bekendtgørelsesudkastets § 13, stk. 2 giver politiet mulighed for (efter politiets eget valg i særlige situationer) at give den registrerede en vis information om eventuelle oplysninger i PED, ændrer ikke ved at § 13, stk. 1 er en fuldstændig indskrænkning af retten til indsigt.

Et væsentligt element i retshåndhævelsesloven er styrkelsen af den registreredes rettigheder, herunder retten til indsigt. Databeskyttelsesdirektivet 95/46/EF har en undtagelse for statens behandling af personoplysninger på det strafferetlige område, og derfor kan persondataloven have generelle undtagelser for den registreredes rettigheder på det strafferetlige område. Men det gælder ikke for retshåndhævelsesdirektivet. Retten til indsigt er naturligvis ikke absolut, men efter IT-Politisk Forenings opfattelse kan der ikke længere fastsætte generelle undtagelser som bekendtgørelsesudkastets § 13, stk. 1, hvor Justitsministeren reelt har afgjort (afvist) alle anmodninger om indsigt på forhånd.

Begrænsninger af de registreredes rettigheder skal ifølge retshåndhævelsesdirektivet 2016/680/EU udgøre en ”nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund under behørigt hensyn til den berørte fysiske persons grundlæggende rettigheder og legitime interesser”. Af retshåndhævelsesdirektivets betragtning 44 fremgår det endvidere, at den dataansvarlige gennem en konkret og individuel undersøgelse af de enkelte tilfælde skal vurdere, hvorvidt indsigtsretten helt eller delvist bør begrænses.

Kravene i retshåndhævelsesdirektivets betragtning 44 harmonerer meget dårligt med en generel afvisning af indsigtsretten efter bekendtgørelsesudkastets § 13, stk. 1. Det samme gælder forholdet til retshåndhævelseslovens § 16, stk. 2, som forudsætter at den registrerede får en konkret begrundelse for afvisningen. Endvidere vil den registrerede skulle vejledes om, at indsigtsretten kan udøves via Datatilsynet. Behandling af anmodninger om indsigt vil kræve mange flere ressourcer, hvis alle anmodninger skal forbi Datatilsynet, fordi Rigspolitiet (den dataansvarlige) afviser dem i første omgang.

Retshåndhævelseslovens § 16 giver mulighed for at ”udsætte, begrænse eller nægte retten til indsigt”, men bekendtgørelsesudkastets § 13, stk. 1 gør alene brug af muligheden for at nægte retten til indsigt. I mange situationer kan der utvivlsomt gives en delvis indsigt i oplysningerne om den registrerede, og indsigten i de øvrige oplysninger kan muligvis udsættes til et senere tidspunkt, hvor det ikke længere kan forstyrre politiets efterforskning, eller andre hensyn som kan berettige en indskrænkning af indsigtsretten, jf. retshåndhævelseslovens § 14, stk. 1.

Med de relativt lange opbevaringsperioder i PED (op til 10 år efter at der senest er indlagt nye oplysninger om personen), vil der formentlig være en række tilfælde, hvor der ikke er en igangværende efterforskning, som vil blive forstyrret, hvis den registrerede får indsigt i egne oplysninger, eller en delmængde af disse oplysninger.

Der er efter bekendtgørelsesudkastets § 15 mulighed for at videregive personoplysninger til private. Hvis Justitsministeriet mener, at en sådan videregivelse kan være forsvarlig under hensyntagen til politiets arbejde, er det meget besynderligt, at Justitsministeriet vil nægte den registrerede indsigt i de samme oplysninger.

Oplysningspligten over for den registrerede

Med retshåndhævelseslovens ikrafttræden har politiets behandling af personoplysninger ikke længere en fuldstændig undtagelse fra oplysningspligten over for den registrerede.

Udover den generelle oplysningspligt efter retshåndhævelseslovens § 13, stk. 1 er der spørgsmålet om den individuelle oplysningspligt (meddelelser) efter retshåndhævelseslovens § 13, stk. 2. Dette punkt er ikke omtalt i bekendtgørelsesudkastet, ligesom der heller ikke er fastsat nærmere regler om undtagelser efter retshåndhævelseslovens § 14, stk. 2 for den individuelle oplysningspligt.

En individuel underretning af den registrerede kan efter IT-Politisk Forenings opfattelse være relevant for i hvert fald dele af de personoplysninger, som opbevares i PED. En registrering i eksempelvis ”banderegisteret” kan have store konsekvenser for den berørte borger, jf. artiklen ”Tomas blev ved en fejl sat i fængsel med bandemedlemmer - nu er han en af dem”, DR Nyheder, 27. november 2014 [1]. Den individuelle underretning kan naturligvis udsættes indtil det tidspunkt, hvor den ikke længere kan skade politiets efterforskning, jf. retshåndhævelseslovens § 14.

EU-Domstolen fremhæver i præmis 220 i sagen A-1/15 (EU-Canada PNR-aftalen), at ”en sådan underretning er nemlig de facto nødvendig for at gøre det muligt for flypassagererne at udøve deres ret til at anmode om indsigt i PNR-oplysninger, der vedrører dem, og til i givet fald at anmode om berigtigelse af disse samt til i overensstemmelse med chartrets artikel 47, stk. 1, at have adgang til effektive retsmidler for en domstol.”

Underretning af den registrerede er ikke kun relevant, hvis der i forbindelse med en efterforskning rejses tiltale. Der vil uden tvivl være et antal sager, hvor der registreres oplysninger om en borger i PED uden at der rejses tiltale mod vedkommende. Disse registreringer kan få stor betydning for borgeren i fremtiden, og personoplysningerne kan være urigtige.

Hvis der ikke sker underretning, og hvis der ikke er mulighed for indsigt, vil det i praksis være umuligt for den registrerede at gøre brug af retten til berigtigelse, jf. retshåndhævelseslovens § 17, eller udøve adgangen til effektive retsmidler i overensstemmelse med artikel 47, stk. 1 i Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Noter

[1] ”Tomas blev ved en fejl sat i fængsel med bandemedlemmer - nu er han en af dem”, DR Nyheder, 27. november 2014
https://www.dr.dk/nyheder/indland/tomas-blev-ved-en-fejl-sat-i-faengsel-med-bandemedlemmer-nu-er-han-en-af-dem