IT-Politisk Forenings høringssvar omfatter de dele af ANPG-bekendtgørelsen, som er ændret i udkastet, eller hvor lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger har betydning for eksisterende bestemmelser (oplysningspligt, indsigtsret og logning).

For så vidt angår de øvrige dele af ANPG-bekendtgørelsen vil vi henvise til vores høringssvar af 3. august 2015 om den gældende ANPG-bekendtgørelse. Derudover vil vi opfordre Justitsministeriet til at foretage en grundig analyse og vurdering af, om EU-Domstolens udtalelse i sag A-1/15 om EU-Canada PNR-aftalen (flypassagerlister) har betydning for politiets behandling af personoplysninger i ANPG-systemet. Udtalelsen fra EU-Domstolen har bl.a. præmisser om betingelserne for lagring af PNR-oplysninger, der er i overensstemmelse med domstolens retspraksis vedr. lagring af teleoplysninger (logning). Som en meget interessant nyskabelse stilles der i udtalelsens præmisser krav om materielle og processuelle betingelser for adgangen til lagrede PNR-oplysninger, som de retshåndhævende myndigheder selv råder over (fordi de er modtaget fra luftfartsselskaber), herunder krav om forudgående kontrol, der foretages af enten en domstol eller en uafhængig administrativ enhed.

Umiddelbart kan der argumenteres for, at der er betydelige lighedspunkter mellem registrering af oplysninger om fysiske personers rejsemønstre med fly (PNR) og deres transportmønstre på vejene (ANPG).

Formål med ANPG (§ 1)

Efter bekendtgørelsesudkastets § 1, stk. 4 finder lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven) anvendelse for behandling af personoplysninger i ANPG, medmindre andet følger af reglerne i denne bekendtgørelse.

Det primære formål med ANPG-systemet er at forebygge, efterforske, afsløre og retsforfølge strafbare forhold (retshåndhævelse). Men enkelte behandlinger, bl.a. udlændingekontrol (kontrol af lovligt opholdsgrundlag) og eftersøgning af savnede personer af humanitære årsager, vil falde uden for dette område. Hvis personoplysninger indsamlet til retshåndhævelse anvendes til formål som ikke er retshåndhævelse, finder databeskyttelses­forordningen 2016/679/EU (frem til 25. maj 2018 persondataloven) anvendelse på disse behandlinger, jf. betragtning 34 i retshåndhævelses­direktivet 2016/680/EU og pkt. 2.1.3.5 i de almindelige bemærkninger til retshåndhævelsesloven.

Den distinktion er relevant i forhold til anvendelsen af ANPG-oplysninger i § 7, stk. 2 samt behandling i hit-delen for nummerplader tilknyttet personer, der er eftersøgt af humanitære grunde (dele af § 5, nr. 17).

Grundlag for behandling i hit-delen (§ 5)

Udkastet til ANPG-bekendtgørelsen udvider grundlaget for behandling i hit-delen. IT-Politisk Forening har ingen bemærkninger til nr. 14 til 16, som vedrører erhvervsmæssig kørsel. Med hensyn til nr. 17 vil IT-Politisk Forening anbefale, at der sker en opsplitning, så eftersøgning af humanitære årsager ikke blandes sammen med eftersøgning knyttet til retshåndhævelse. Der bør gælde forskellige regler for behandlingen af personoplysninger vedrørende de to typer eftersøgninger.

Hvis en nummerplade indlægges i hit-delen på et grundlag, som ikke er knyttet til retshåndhævelse (eksempelvis eftersøgning af humanitære grunde), er det efter IT-Politisk Forenings opfattelse særdeles tvivlsomt, om der er hjemmel til at behandle denne nummerplade i hit-delen til retshåndhævelsesformål efter bekendtgørelsens § 7, stk. 1. Det virker mere rimeligt at sidestille denne nummerplade med behandling i no-hit delen for så vidt angår behandling til retshåndhævelsesformål.

IT-Politisk Forening skal desuden bemærke, at der i § 9 ikke er fastsat slettefrister for de nye grunde til behandling i hit-delen (§ 5, nr. 14-17). Vi formoder, at det er en forglemmelse.

Hvis behandling i hit-delen sker på grund af eftersøgning af humanitære grunde, bør der ske sletning af personoplysninger i hit-delen umiddelbart efter at personen er fundet. I det omfang køretøjet har passeret ANPG-udstyr, der indgår i en målrettet politiindsats, jf. § 6, stk. 1, kan der eventuelt ske behandling i no-hit delen for disse lokationer (med sletning efter maksimalt 30 dage).

Udvidet adgang til at anvende personoplysninger i ANPG-systemet (§ 7, stk. 2)

Bekendtgørelsens § 7, stk. 2 giver som noget nyt mulighed for at anvende ANPG-systemet til udlændingekontrol, jf. udlændingelovens § 38, stk. 6.

IT-Politisk Forening finder det principielt betænkeligt at bruge et overvågningssystem, der har retshåndhævelse som sit formål, til generelle kontrolforanstaltninger over for borgerne, uanset at disse kontrolforanstaltninger måtte være henlagt til politiet. Der er meget stor forskel på bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, som var det oprindelige formål med ANPG-systemet, og kontrol af lovligt opholdsgrundlag for udlændinge.

Anvendelse af ANPG til eftersøgning af humanitære årsager kan vi kun støtte, da behandlingen her sker af hensyn til den registreredes vitale interesser. Det forudsætter selvfølgelig, at der fastsættes passende retsgarantier, så der ikke også sker behandling af personoplysningerne til retshåndhævelsesformål, jf. vores bemærkninger til ANPG-bekendtgørelsens § 5 ovenfor.

Endelig skal vi bemærke, at listen med formål for behandling af ANPG-oplysninger i § 7 reelt ikke er udtømmende, selv om man kunne få det indtryk ved læsning af § 7, idet ANPG-oplysninger kan indgå i tværgående informationsanalyser (POL-INTEL), hvor der kan ske behandling til endnu flere formål. I forbindelse med sådanne behandlinger i POL-INTEL kan slettefristerne desuden blive forlænget ud over det, som ANPG-bekendtgørelsen fastsætter.

Den registreredes rettigheder (generelt)

Under den gældende ANPG-bekendtgørelse er behandling af personoplysninger i ANPG-systemet undtaget fra oplysningspligten og retten til indsigelse. Derudover er personoplysningerne generelt undtaget fra retten til indsigt med henvisning til hjemlen i persondatalovens § 32, stk. 5.

Efter retshåndhævelseslovens afsnit III gælder det fulde sæt af den registreredes rettigheder som udgangspunkt, medmindre der er fastsat undtagelser efter § 14 (for individuelle meddelelser) eller efter § 16 (for indsigtsretten).

IT-Politisk Forening bemærker, at der i bekendtgørelsesudkastet ikke er fastsat nærmere regler om undtagelser fra oplysningspligten efter § 14, stk. 2. Det har selvfølgelig kun betydning, hvis det er nødvendigt at give individuel underretning efter retshåndhævelseslovens § 13, stk. 2. Efter IT-Politisk Forenings opfattelse vil nogle af hit-kategorierne have en sådan karakter, at underretning efter § 13, stk. 2 (når det ikke længere kan forstyrre en igangværende efterforskning) er nødvendig. Det skyldes ikke mindst de lange slettefrister, og mulighederne for at anvende ANPG-oplysningerne til tværgående informationsanalyser.

EU-Domstolen fremhæver i præmis 220 i sagen A-1/15 (EU-Canada PNR-aftalen), at ”en sådan underretning er nemlig de facto nødvendig for at gøre det muligt for flypassagererne at udøve deres ret til at anmode om indsigt i PNR-oplysninger, der vedrører dem, og til i givet fald at anmode om berigtigelse af disse samt til i overensstemmelse med chartrets artikel 47, stk. 1, at have adgang til effektive retsmidler for en domstol.”

Den registreredes rettigheder: retten til indsigt (§ 12)

Med hensyn til indsigtsretten fastsætter bekendtgørelsesudkastets § 12 en fuldstændig undtagelse fra indsigtsretten med henvisning til retshåndhævelseslovens § 16, stk. 4, der bl.a. giver Justitsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for ”undtagelser fra retten til at få oplysninger efter § 15 for så vidt hensynene i stk. 1 må antages at medføre, at begæringer om indsigt i almindelighed må nægtes.” Denne formulering fremgår ikke at det bagvedliggende EU-direktiv, men er en videreførelse af persondatalovens § 32, stk. 5.

IT-Politisk Forening stiller sig meget uforstående over for bekendtgørelsesudkastets § 12. Et væsentligt element i retshåndhævelsesloven er styrkelsen af den registreredes rettigheder, herunder retten til indsigt. Databeskyttelses­direktivet 95/46/EF har en undtagelse for statens behandling af personoplysninger på det strafferetlige område, og derfor kan persondataloven have generelle undtagelser for den registreredes rettigheder på det strafferetlige område. Men det gælder ikke for retshåndhævelsesdirektivet, hvor der sker en styrkelse af den registreredes rettigheder. Retten til indsigt er naturligvis ikke absolut, men efter IT-Politisk Forenings opfattelse kan der ikke længere fastsættes generelle undtagelser som bekendtgørelsesudkastets § 12, hvor Justitsministeren reelt har afgjort alle anmodninger om indsigt på forhånd.

Begrænsninger af de registreredes rettigheder skal udgøre en ”nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund under behørigt hensyn til den berørte fysiske persons grundlæggende rettigheder og legitime interesser”. Af retshåndhævelsesdirektivets betragtning 44 fremgår det endvidere, at den dataansvarlige gennem en konkret og individuel undersøgelse af de enkelte tilfælde skal vurdere, om indsigtsretten helt eller delvist bør begrænses.

Kravene i retshåndhævelsesdirektivets betragtning 44 harmonerer meget dårligt med en generel afvisning af indsigtsretten efter bekendtgørelsesudkastets § 12. Det samme gælder forholdet til retshåndhævelseslovens § 16, stk. 2, som forudsætter at den registrerede får en konkret begrundelse for afvisningen (en henvisning til § 12 i ANPG-bekendtgørelsen kan ikke siges at være en konkret begrundelse). Endvidere vil den registrerede skulle vejledes om, at indsigtsretten kan udøves via Datatilsynet. Behandling af anmodninger om indsigt vil kræve mange flere ressourcer, hvis alle anmodninger skal forbi Datatilsynet, fordi Rigspolitiet (den dataansvarlige) afviser dem i første omgang.

For registreringer af no-hits og nogle af hit-kategorierne har IT-Politisk Forening meget vanskeligt ved at se hvordan det eksempelvis kan ”skade forebyggelsen, afsløringen, efterforskningen eller retsforfølgningen af strafbare handlinger”, hvis den registrerede får indsigt i oplysningerne. Der vil naturligvis være nogle hit-kategorier, hvor det er nødvendigt at udsætte, begrænse eller nægte retten til indsigt, men ikke dem alle.

Via aktindsigter i dataudtræk efter offentlighedslovens § 11, stk. 1 har vi konstateret, at registreringen i ANPG-systemet i praksis sker som ”reads”, der dækker over både no-hits og hits. Hvis der gives indsigt i ANPG-oplysninger fra en målrettet politiindsats, hvor der sker lagring af personoplysninger om alle borgere som i det geografisk afgrænsede område passerer ANPG-udstyret med et motorkøretøj, kan den registrerede oplyses om ”reads”, så det ikke ud fra eventuelle oplysninger om no-hits kan udledes, om den pågældende nummerplade befinder sig i en eller flere hit-kategorier.

Vi har endvidere i forbindelse med aktindsigt hos Rigspolitiet fået oplyst, at en nummerplade kan befinde sig i flere hit-kategorier på samme tid, hvorfor der kan oplyses om behandling under nogle hit-kategorier uden risiko for at forstyrre en igangværende strafferetlig efterforskning, der involverer andre hit-kategorier. Hvis en nummerplade registreres som et hit på grund af eksempelvis manglende betaling af forsikringspræmie, kan det næppe udgøre en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund at begrænse den registreredes indsigtsret. Den registrerede kan jo selv via kontoudtog fra banken konstatere, om han eller hun befinder sig i denne kategori (eller har overhængende risiko for at gøre det), fordi en forsikringspræmie ikke er betalt.

Via indsigtsretten kan borgerne naturligvis få oplysninger om ANPG-udstyrets geografiske placering, men det gælder kun tilbage i tiden, og ANPG-udstyret er i forvejen synligt i landskabet. De 24 lokationer med stationære ANPG-kameraer er eksempelvis kortlagt på hjemmesiden www.anpg.dk, og det forhold at borgeren har passeret en patruljevogn med mobilt ANPG-udstyr (der er synligt på patruljevognen) på Frederikssundvej i København NV på et bestemt historisk tidspunkt kan umuligt forstyrre en politimæssig efterforskning.

Efter vores opfattelse kan retspraksis fra EU-domstolen vedrørende den registreredes rettigheder ikke begrunde en fuldstændig ”nultolerance” med hensyn til, om der via indsigtsretten kan udledes ”et eller andet” med hensyn til politiets overvejelser vedrørende en bestemt person. I sagen A-1/15 fremhæver EU-Domstolen ligefrem i præmis 223, at der af hensyn til den registreredes rettigheder skal gives oplysning til den registrerede, hvis de kompetente myndighederne i Canada finder, at der er objektive forhold som giver dem grund til at opbevare PNR-oplysningerne efter at personen har forladt Canada. Underretningen kan udsættes indtil den ikke kan skade myndighedernes efterforskning, men når den gives, vil personen formentlig kunne udlede ”et eller andet” om myndighedernes interesse for ham eller hende, idet der skal foreligge ”objektive forhold” for at PNR-oplysningerne fortsat kan lagres efter at personen har forladt Canada.

Afslutningsvist skal vi påpege, at § 16 i retshåndhævelsesloven giver mulighed for at ”udsætte, begrænse eller nægte retten til indsigt”, men bekendtgørelsesudkastets § 12 gør alene brug af muligheden for at nægte retten til indsigt. I mange situationer kan der utvivlsomt gives en delvis indsigt i ANPG-oplysningerne om den registrerede, og indsigten i de øvrige ANPG-oplysninger kan udsættes til et senere tidspunkt, hvor det ikke længere kan forstyrre politiets efterforskning, eller andre hensyn som kan berettige en indskrænkning af indsigtsretten, jf. retshåndhævelseslovens § 14, stk. 1.

Videregivelse (§ 15)

IT-Politisk Forening forstår § 15, stk. 3 således, at muligheden for at overlade kompetencen til landets politikredse vedr. videregivelse af personoplysninger fra ANPG ikke omfatter videregivelse til tredjelande (som må være videregivelse efter § 15, stk. 1 og stk. 2). Sålænge videregivelsen sker inden for Den Europæiske Union, ser vi ingen problemer ved at overlade kompetencen til landets politikredse.

Logning (§ 17)

IT-Politisk Forening antager, at der med ”logning” i ANPG-bekendtgørelsens § 17 menes logning i henhold til § 24, stk. 1 i retshåndhævelsesloven, som omfatter logning af indsamling, ændring, søgning, videregivelse, herunder overførsel, samkøring og sletning. Logning af søgning og videregivelse efter § 24, stk. 1 skal gøre det muligt at fastlægge begrundelsen, datoen og tidspunktet for sådanne aktiviteter og i videst muligt omfang identifikation af den person, som har søgt eller videregivet personoplysningerne, og identiteten på modtagerne af sådanne oplysninger (jf. pkt. 2.5.3.4.2 i de almindelige bemærkninger til retshåndhævelsesloven).

Disse logningskrav er mere omfattende end efter sikkerhedsbekendtgørelsens § 19. Retshåndhævelseslovens § 24, stk. 2 giver derfor Justitsministeren mulighed for midlertidigt (frem til enten 6. maj 2023 eller 6. maj 2026) at fastsætte andre krav for databehandlingssystemer, der er indført før 6. maj 2016. Hvis der er gjort brug af denne beføjelse, bør det fremgå af ANPG-bekendtgørelsen, så det er klart hvad der forstås ved ”logning”.