IT Politisk Forening mener, at forslaget er uigennemtænkt. De positive effekter er symbolske, de negative konsekvenser kan blive ødelæggende for internettet, som vi kender det.

IT-Politisk Forening mener ikke, at det giver mening at lovgive om indholdet af udenlandske websider. Internettet er globalt, alle websider kan bruges i alle lande. Hvis hvert land stiller krav til indholdet på alle sider i hele verden, trues opbygningen af nettet. Hvis Iran forlangte at en dansk webside skulle ændre indhold hvis siden blev vist i Iran, ville vi betragte det krav som helt urimeligt.

Danmark får svært ved at håndhæve dansk lov over for udenlandske websider uden tilstedeværelse i Danmark. Forbuddet mod de udenlandske spilleudbydere skal konkret implementeres via §73, stk 2 som udvider begrebet "formidling af spil" til at omfatte den trafik som internetudbydere m.v. transporterer. Internetudbyderen kender ikke indholdet af den trafik, de transporterer, og de kan derfor ikke vide om trafikken bruges til at deltage i spil, der ikke er godkendte.

Vi betragter dette forsøg på at påføre internetudbyderne et tredjepartsansvar som meget farligt. Vi ser det som en del af en udvikling, hvor man forsøger at tæmme internettet ved at gøre internetudbydere og borgere ansvarlige for den trafik, der flyder gennem deres netværk. Det er en trussel, man også ser i fx de lækkede ACTA-dokumenter. IT-Politisk forening mener, at det er en trussel mod det frie internet, som har medført en enorm innovation og økonmisk vækst.

Efter §14-§16 i Lov om Tjenester i Informationssamfundet (e-handelsloven) har internetudbydere som udgangspunkt ikke noget ansvar for den trafik som de transporterer fra punkt A til B uden for deres netværk. Erfaringerne viser at "safe harbour" bestemmelser af denne type er væsentlige, dels for udviklingen af effektive internetudbydere, dels for udviklingen af nye tjenester på internettet.

Det meget udvidede formidlingsbegreb omfatter ikke kun professionelle internetudbydere, men også privatpersoner, som udbyder en informationsservice på internettet. Det kunne være en DNS server for en begrænset personkreds (for eksempel personens husstand) eller en hjemmeside med links. Det kan blive et reelt problem for IT-Politisk Forenings medlemmer, især i forbindelse med web 2.0 tjenester.

Lovforslaget pålægger internetudbydere og tjenesteudbydere et ansvar for indholdet af internettrafikken. Men de kan kun straffes for indholdet at den trafik, de transporterer eller hoster, hvis de ikke følger en henstilling fra spillemyndigheden om at DNS-blokere en bestemt webside. Spillemyndigheden er skatteministeren, eller nogen udpeget af denne.

Den reelle effekt af denne ordning vil derfor blive at staten, gennem skatteministeren, vil foranledige blokering af hjemmesider uden domstolskontrol af om der er tale om en udenlandsk spilleudbyder der modtager indsatser fra personer her i landet. Internetudbyderen kan nægte at følge henstillingen fra spillemyndigheden, hvilket ikke i sig selv er strafbart. Men ingen professionel internetudbyder vil gøre dette, da der er risiko for straf, hvis det viser sig, at der virkelig er tale om en spilleudbyder som modtager indsatser fra danskere.

Den eksisterende internetfiltrering består dels af det såkaldte børnepornofilter, som udarbejdes af Red Barnet og politiet uden domstolskontrol, en påstået frivillig ordning for internetudbyderne, dels af et relativt begrænset antal websider, som er blokeret efter konkrete kendelser fra domstolene, eksempelvis allofmp3.com og thepiratebay.org.

Lovforslaget om spil indeholder en internetcensur som er obligatorisk og kommer til at foregå uden noget som helst form for domstolskontrol (i praksis). IT-Politisk Forening er generelt modstander af internetcensur, men vi finder denne type internetcensur meget problematisk.

I den forbindelse skal det bemærkes at den vidtgående bestemmelse i §2 potentielt omfatter titusindevis af udenlandske webstedrer, som udbyder en eller anden form for spil der kan tilgås fra Danmark (fordi spillet er på internettet). Hvis man derudover vil blokere websider som henviser til spilleudbydere, taler vi måske om flere millioner websider der potentielt kan blokeres alene per administrativt dekret.

Blokeringen af udenlandske spilleudbydere skal ske ved DNS-forgiftning. Selv hvis denne blokering var effektiv, ville den forhindre spiludbyderen i at modtage indsatser fra personer her i landet (i strid med loven), men også forhindre anden kommunikation som ikke er omfattet af loven. En webside som tilbyder online poker med pengeindsatser (uden dansk tilladelse) kan have mange andre funktioner. Det kunne være træning i pokerspil uden penge ("play money") eller en nyhedsblog om poker. Loven kan også ramme fx sociale medier og netaviser, som lejlighedsvist har spil og lotterier for abonnenter.

Det bør afklares om disse utilsigtede effekter af internetblokeringen er i strid med grundlovens bestemmelser om censur i §77 og artikel 10 i EMRK om befolkningens ytrings- og informationsfrihed. Denne problemstilling bliver slet ikke berørt i bemærkningerne til lovforslaget.

Kravet om blokering af udenlandske spilleudbydere kan ikke kun rettes mod internetudbydere, men potentielt mod alle i Danmark som "formidler" adgang til udenlandske spilleudbydere, enten ved at svare korrekt på DNS forespørgsler eller ved at henvise (linke) til en udenlandsk spilleudbyder, for eksempel i en blog om online poker (et emne der er meget populært for tiden). I den forbindelse skal man være opmærksom på at mange virksomheder og bolignet (internet i beboelsesejendomme) ikke bruger internetudbyderens DNS resolver, men kører deres egen service. Hvis spillemyndigheden også vil rette krav om DNS-blokering mod disse mange men relativt små enheder, hvilket lovforslaget og bemærkningerne åbner mulighed for, kan der let blive tale om en meget omfattende administrativ byrde (samlet set). Ikke mindst fordi antallet af udenlandske websites som kan blokeres efter denne lovgivning formentlig skal tælles i titusinder.

DNS-blokering vil ikke have nogen reel effekt. Det er nu velkendt at den såkaldte DNS-blokering af websteder er meget nem at omgå. Det kan gøres på 30 sekunder, selv for ukyndige computerbrugere, og det er vejledninger om dette på internettet. Folk der spiller må internettet må formodes at have IT-kundskaber over gennemsnittet, og DNS-blokeringen vil antageligt ikke være nogen reel blokering for dem. Spillemyndigheden kan altså komme til at udstede en masse dekreter om blokering, med betydelige administrative byrder for internetudbydere, virksomheder og borgere, uden at det har nogen videre effekt på de mål som man ønsker at opnå.

Denne form for adgangskontrol på internettet vil gøre det svært for Danmark at kritisere andre lande, der censurerer deres borgeres adgang til sider, der angiveligt har ulovligt indhold.