IT-Politisk Forenings svar til Udkast til lovforslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4 (logning).

Bemærkningerne til dette lovforslag giver IT-Politisk Forening anledning til følgende kommentarer.

I pkt 4 bemærkes det at EU Kommissionen i april 2011 har offentliggjort en evalueringsrapport om logningsdirektivet. Det anføres at evalueringen viser, at logning er et nyttigt værktøj for retshåndhævelsen i EU.

IT-Politisk Forening mener ikke, at evalueringen af rapporten viser, at logningen faktisk har givet en bedre retshåndhævelse. Grundlaget er meget tyndt. Otte medlemslande har slet ikke bidraget med statistik om anvendelsen af logningen. Bidragene fra de øvrige lande er ikke overbevisende.

Evalueringensrapporten indeholder nogle simple sammentællinger af brugen af indsamlet data. Men den indholder ingen kvantitative mål for effekten for retshåndhævelsen. Der er ingen opgørelse over hvor mange forbrydelser, der blev opklaret som resultat af logningen, dvs forbrydelser som faktisk blev opklaret og som ikke ville være blevet opklaret uden logningen.

Det opgøres eller skønnes heller ikke hvor meget at det data, som er brugt af medlemslandene til opklaring af forbrydelser, der ville være tilgængeligt også uden logningsdirektivet.

Rapporten overvejer ikke negative effekter af logningen. IT-Politisk Forening frygter at massiv overvågning danskere og EU-borgere kan skabe mistillid til politiet og myndighederne, hvilket kan gøre det sværere at opklare forbrydelser. Forbrydelser bliver i stort omfang opklaret ved hjælp af vidner, der frivilligt giver sig til kende og kontakt med folk tæt på kriminelle miljøer.

Ifølge statistikken fra de 10 medlemslande, der har indberettet detaljerede oplysninger, er det mindre end en tiendedel af anmodningerne om logget data, som er relateret til internettet. Resten vedrører telefoni, hvorfor det må formodes, at en stor del af de tilvejebragte oplysniger også ville have været til rådighed for myndighederne med editionsreglerne fra før logningsbekendtgørelsen trådte i kraft. IT-Politisk Forening er særligt interesseret i at sikre privatlivet på internettet.

Når der i rapporten står, at logningen kan være nyttig ("at least valuable, and in some cases indispensable") er det baseret på vurderinger fra Tjekkiet, Ungarn, Slovenien og Storbritannien.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 8, stk 1. skal sikre vores privatliv. Stk. 2 specificerer, at indgreb i privatlivet kun må ske, hvis det er nødvendigt I et demokratisk samfund for at bl.a. at forebygge uro eller forbrydelse.

At myndigheder i fire medlemslande vurderer, at de har nytte af en omfattende og systematisk overvågning af alle EU-borgere er ikke nok. Det skal være nødvendigt.

Der er ikke påvist en sammenhæng mellem implementeringen af direktivet og omfanget af forbrydelser i EU eller Danmark,

I bemærkningerne nævnes også at en en tværministeriel arbejdsgruppe er ved at overveje, hvordan oplysninger om brugere af taletidskort,internetcaféer, gratis trådløs adgang til internettet (hot spots) og internet-adgang på biblioteker mv. kan registreres.

IT-Politisk Forening opfordrer til at arbejdsgruppen tilskyndes til i løbet af kort tid at levere en endelig rapport, der kan diskuteres og kommenteres bredere. Vi opfordrer også til at uafhængige organisationer, der repræsenterer almindelige brugere af internettet inddrages i arbejdet med revisionen direktivet. I den forbindelse vil vi gøre opmærksom på European Digital Rights' (EDRi's) skyggerapport om evalueringen af direktivet (IT-Politisk forening er medlem af EDRi):
http://www.edri.org/data-retention-shadow-report

IT-Politisk Forening har udarbejdet et notat baseret på en foreløbig rapport fra udvalget. Dette notat er gengivet herunder.

IT-Politisk Forening er indforstået med udsættelsen af revisionen. Det giver mening ikke bare at vente på kommissionens rapport men også at følge udviklingen i de andre medlemslande. Især i Tyskland, Cypern, Ungarn, Polen, og Rumænien, hvor forfatningsdomstole helt eller delvist har forhindret implementeringen af direktivet. Samt i Irland, hvor Digital Rights Ireland ved en retssag i den irske højesteret har fået mulighed for at prøve direktivet ved EF-domstolen.

[Notatet om den foreløbige rapport ikke gengivet nedenfor, men kan ses her]