IT-Politisk Forening har alene bemærkninger til forslaget om at udskyde solnedgangsklausulen for så vidt angår bestemmelsen om blokering af hjemmesider (retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt. og stk. 6).

IT-Politisk Forening vil principalt anbefale at solnedgangsklausulen ikke udskydes for så vidt angår ændringerne af retsplejelovens § 791 d indsat ved ved lov nr. 349 af 2. april 2020 (L 157), således at disse ændringer af § 791 d bortfalder per 1. marts 2021.

Efter IT-Politisk Forenings opfattelse udgør den betydelige udvidelse af anvendelsesområdet for § 791 d, stk. 1 (det indsatte 2. pkt.) et indgreb i den grundlæggende ret til ytringsfrihed og informationsfrihed som næppe er proportionalt.

Derudover er det særligt problematisk, at § 791 d, stk. 6 giver mulighed for blokering af hjemmesider uden forudgående retskendelse. Efter retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) kan blokering af hjemmesider uden forudgående retskendelse kun ske under exceptionelle omstændigheder.

Subsidiært vil IT-Politisk Forening anbefale, at den udvidede mulighed for at blokere hjemmesider i § 791 d, stk. 1, 2. pkt præciseres og indskrænkes til alene at omfatte hjemmesider hvis eneste substantielle indhold er forsøg på phishing af personlige adgangskoder (som NemID-nøglekoder). Blokering af hjemmesider med phishing-forsøg bør være tidsmæssigt begrænset.

Disse synspunkter uddybes nedenfor i høringssvaret.

Udvidelse af omfanget af blokeringsbestemmelsen

Før lovændringen i april 2020 kunne muligheden for at blokere hjemmesider i retsplejelovens § 791 d, stk. 1 alene anvendelses i forhold til overtrædelser af straffelovens terrorparagraffer (§§ 114 – 114 i) og straffelovens regler om trusler mod samt chikane og måludpegning af offentligt ansatte (§ 119 og § 119 a).

I høringsudkastet (udsendt 12. januar 2017) til § 791 d kunne alle straffelovens bestemmelser danne grundlag for blokering af hjemmesider. På baggrund af en række kritiske høringssvar om blandt andet proportionaliteten af det vidtgående indgreb i ytringsfriheden, som blokering af en hjemmeside kan udgøre, valgte Justitsministeriet ved fremsættelse af lovforslaget i Folketinget at begrænse anvendelsen af blokeringsbestemmelsen til ovennævnte paragraffer i straffeloven.

Med L 157 er § 791 d, stk. 1 udvidet med en række bestemmelser fra straffeloven, hvis overtrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med COVID-19 epidemien i Danmark. De nye bestemmelser i straffeloven er primært, men ikke udelukkende, formuebestemmelser, hvor grovheden af lovovertrædelsen ligger meget langt fra terrorisme eller trusler mod offentligt ansatte.

Blokering af en hjemmeside omfatter alt nuværende og fremtidigt indhold på hjemmesidens internetdomæne. Selv om blokeringen sker på baggrund af en konkret ulovlig handling begået via hjemmesiden, kan der på hjemmesiden være øvrigt indhold som ikke er ulovligt. Blokering af en hel hjemmeside forhindrer også adgangen til det fremtidige indhold på hjemmesiden, selv om dette indhold i sagens natur ikke kan vurderes på tidspunktet for blokeringen. En permanent blokering af en hel hjemmeside med dynamisk indhold med rette kan sammenlignes med forhåndscensur af det fremtidige indhold.

På grund af den overhængende risiko for blokering af lovligt indhold, herunder fremtidigt indhold, kan blokering af en hel hjemmeside efter IT-Politisk Forenings opfattelse kun udgøre et proportionalt indgreb, hvis blokeringen sker for at beskytte mennesker mod meget alvorlige lovovertrædelser, og hvis der ikke er nogen mulighed for at få det konkrete ulovlige indhold fjernet fra hjemmesiden, eventuelt med retslig bistand fra myndighederne i det land hvor hjemmesiden hostes.

En gennemgang af domme fra EMD viser en meget restriktiv retspraksis i forhold til blokering af hele hjemmesider.

Mindre alvorlige formueforbrydelser, herunder forsøg på ”phishing” rettet mod tilfældige privatpersoner på internettet, kan ikke med rimelighed opfylde kravene om proportionalitet. Det forhold at lovovertrædelsen har sammenhæng med COVID-19 epidemien ændrer ikke afgørende ved den proportionalitetsvurdering som nødvendigvis skal foretages, når der ved blokering af en hjemmeside sker indgreb i ytringsfriheden og informationsfriheden.

Det er særligt bekymrende, at bemærkningerne til den nye bestemmelse i betænkningen til L 157 omtaler ”hensynet til at kunne gribe hurtig ind over for bl.a. misinformation”, idet offentlig udbredelse af misinformation ikke udgør en straffelovsovertrædelse. Disse lovbemærkninger skaber betydelig uklarhed om bestemmelsens mulige anvendelsesområde med deraf følgende risiko for ”function creep” fra den nuværende tilsigtede anvendelse (blokering af phishing-forsøg på internettet) til eksempelvis blokering af hjemmesider med påstået misinformation om COVID-19 epidemien.

Såfremt Folketinget ønsker at udskyde solnedgangsklausulen for § 791 d, stk. 1, 2. pkt, vil IT-Politisk Forening anbefale at bestemmelsen ved et ændringsforslag præciseres og indskrænkes til alene at omfatte hjemmesider, hvis eneste substantielle indhold er forsøg på phishing af personlige adgangskoder (som NemID-nøglekoder). Det vil omfatte den nuværende anvendelse, jf. bemærkningerne i nærværende lovforslag. Denne ændring vil konkret modgå den latente risiko for en overdreven og vilkårlig anvendelse af blokeringsbeføjelsen, eksempelvis i forhold til hjemmesider med påstået misinformation.

IT-Politisk Forening vil anbefale at blokeringer af hjemmesider med phishing-forsøg sker for en tidsmæssigt begrænset periode med mulighed for forlængelse, hvis hjemmesidens eneste substantielle indhold fortsat er forsøg på phishing. En midlertidig blokering skaber færre principielle problemer i forhold til forhåndscensur af fremtidigt lovligt indhold hvis hjemmesiden ændres. I den forbindelse er det skal det bemærkes, at phishing-aktiviteter erfaringsmæssigt ofte er kortvarige, og at de kan ske fra hjemmesider, som midlertidigt er blevet kapret af ”defacement” angreb fra kriminelle hackere.

Blokering uden forudgående retskendelse

Den forudgående domstolskontrol er vigtig for at beskytte borgerne mod risikoen for overdreven eller arbitrær anvendelse af beføjelsen til at blokere hjemmesider. I den forbindelse er de uklare lovbemærkninger i L 157 om mulig anvendelse i forhold til misinformation som nævnt ovenfor særligt bekymrende.

Med L 157 blev der imidlertid indsat en mulighed for at blokering af hjemmesider kan ske uden forudgående retskendelse (retsplejelovens § 791 d, stk. 6). Politiet skal forelægge sagen for retten inden for 24 timer, men der ses ikke i L 157 at være fastsat noget frist for hvor hurtigt retten skal behandle sagen.

Af nærværende lovforslags bemærkninger fremgår det, at 32 ud af 39 iværksatte blokeringer er sket uden forudgående retskendelse. Blokering efter politiets administrative beslutning er således blevet hovedreglen, ikke undtagelsen. Det er i sig selv særdeles betænkeligt.

Det fremgår ikke af bemærkningerne hvor lang tid der er gået inden der forelå retskendelser i de 32 tilfælde. Den efterfølgende domstolskontrol kan blive omsonst, hvis der går for lang tid inden retten har mulighed for at omgøre blokeringen.

Den efterfølgende domstolskontrol giver under alle omstændigheder en mindre effektiv beskyttelse af borgernes grundlæggende rettigheder end den forudgående domstolskontrol. Rettens uafhængige vurdering af om blokeringen var proportional på blokeringstidspunktet kan i mange tilfælde være afhængig af den dokumentation for hjemmesidens samlede indhold som politiet fremlægger. Hvis dette materiale er utilstrækkeligt eller på anden måde mangelfuldt, kan en reel uafhængig vurdering af hjemmesidens indhold på blokeringstidspunktet være umulig i praksis. Ved en forudgående domstolskontrol har retten langt bedre muligheder for at foretage de relevante vurderinger af hjemmesidens samlede indhold.

Det er IT-Politisk Forenings opfattelse, at retspraksis fra EMD kun tillader blokering af indhold på hjemmesider uden forudgående domstolskontrol (som § 791 d, stk. 6) under exceptionelle omstændeligheder, jf. eksempelvis præmis 39 i OOO Flavus and Others v. Russia, sag 12468/15 (”The dangers inherent in prior restraints are such that they call for the most careful scrutiny on the part of the Court and are justified only in exceptional circumstances.”).