Justitsministeriet foreslår, at revisionen af de danske logningsregler udskydes for 8. gang, således at revisionen vil finde sted i folketingsåret 2019-20.

Hvor udskydelsen i de sidste to år har været begrundet med at Justitsministeriet ville vente på retningslinjer fra EU-Kommissionen, er begrundelsen for udskydelsen denne gang, at Justitsministeriet vil undersøge, hvordan den svenske regering håndterer de problemstillinger, som Tele2-dommen (forenede sager C-203/15 og C-698/15) af 21. december 2016 medfører i forhold til bekæmpelse af alvorlig kriminalitet og terror. Et lovforslag er fremsat i Riksdagen den 28. marts 2019.

IT-Politisk Forening finder det helt uacceptabelt i et demokratisk samfund, at Justitsministeriet nu på 3. år opretholder en masseovervågning af den danske befolkning, som er i strid med EU-retten, jf. Tele2-dommen. Det undergraver borgernes tillid til retsstaten.

IT-Politisk Forening skal endvidere gøre opmærksom på, at Tele2-dommen tillige har en række konsekvenser for adgangen til de loggede oplysninger, og at bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 71 og 74 ikke lever op til kravene i Tele2-dommens præmisser. Vi henviser i den forbindelse til vores tidligere høringssvar af 18. april 2017 og 8. marts 2018.

Det fremsatte svenske lovforslag er baseret på betænkningen ”Datalagring – brottsbekämpning och integritet” fra oktober 2017. Justitsministeriet har således haft mulighed for at studere principperne i det svenske forslag i mere end et år.

IT-Politisk Forening bemærker desuden, at den foreslåede svenske logningsordning må betragtes som generel og udifferentieret, idet alle abonnenter for mobiltelefoni er omfattet. Det fremgår direkte af bemærkningerne til det svenske lovforslag, at den svenske regering bevidst har fravalgt en målrettet logningsordning (”riktad lagring”). Det virker lettere besynderligt, når EU-Domstolen eksplicit siger, at alene en målrettet logningsordning, der ”faktisk kan afgrænse omfanget af foranstaltningen og følgelig den berørte personkreds” er forenelig med EU-retten (Tele2-dommen, præmis 110).

Ved samrådet i Retsudvalget den 2. marts 2017 fremhævede Justitsministeren selv, at ”regler om logning ikke må omfatte alle teleselskabernes kunder til enhver tid.” Den foreslåede svenske ordning gør netop dette.

Til Ritzau/Politiken den 11. oktober 2018 udtalte Justitsministeren om den kommende danske revision:

Vi skal ikke risikere, at lave en lovgivning, som vi så får underkendt hos EU-Domstolen bagefter. Det vil være tåbeligt.

En dansk logningsordning baseret på det svenske forslag må indebære en ganske betydelig risiko for, at lovgivningen senere bliver underkendt af EU-Domstolen, idet der ikke er sket en reel begrænsning af personkredsen (målretning af logningen).

Hvis Justitsministeriet ønsker at søge inspiration hos andre EU-lande, vil IT-Politisk Forening anbefale, at blikket i stedet rettes mod Nederlandene. Så vidt det er IT-Politisk Forening bekendt (fra vores løbende dialog med civilsamfundsorganisationen Bits of Freedom) arbejder den nederlandske regering på en ny logningsordning, hvor der alene stilles krav om lagring af oplysninger, som kan identificere en abonnent ud fra IP-addresser (med håndtering af CG-NAT problematikken for IPv4) og telefonnumre.

Med en sådan logningsordning vil der ikke være krav om pligtmæssig lagring af oplysninger, som ”tilsammen [vil] kunne gøre det muligt at drage meget præcise slutninger vedrørende privatlivet for de personer, hvis data er blevet lagret, såsom vaner i dagligdagen, midlertidige eller varige opholdssteder, daglige eller andre rejser, hvilke aktiviteter der udøves, disse personers sociale relationer og de sociale miljøer, de frekventerer.” (jf. Tele2-dommens præmis 99).