IT-Politisk Forening har følgende bemærkninger til lovforslagets § 1 om politiets overtagelse af TV-overvågning i et område fra private eller offentlige myndigheder.

IT-Politisk Forening anerkender, at det i helt ekstraordinære situationer kan være hensigtsmæssigt at give politiet en kortvarig adgang til andre dataansvarliges systemer til TV-overvågning i et bestemt område, som er mere direkte end muligheden for at få optagelser udleveret via en editionskendelse. Den foreslåede § 791 e i retsplejeloven er imidlertid ikke tilstrækkeligt afgrænset til en kortvarig overtagelse i sådanne helt ekstraordinære situationer.

Udover en mere præcis afgrænsning af beføjelsen til at foretage indgrebet, bør lovforslaget ændres, så der sker en orientering af borgerne om indgrebet, for eksempel via offentliggørelse på politiets hjemmeside. I modsat fald vil der være tale om en hemmelig overvågning af borgernes færden i det offentlige rum, hvor borgerne ikke har nogen mulighed for at vurdere omfanget af dette indgreb.

Endvidere er muligheden for at politiet kan skaffe sig direkte adgang til TV-overvågningsudstyret uden medvirken af den dataansvarlige problematisk. Det øger risikoen for misbrug, fordi der ikke være en uafhængig tredjepart, som kan verificere at politiet har indhentet en dommerkendelse, og at der er et retligt grundlag for videregivelsen af personoplysningerne (TV-overvågningen) fra den dataansvarlige til politiet.

Disse synspunkter uddybes i det følgende.

Behov for mere præcis afgrænsning af indgrebet

Det synes at være hensigten med lovforslaget, jf. de indledende bemærkninger i pkt. 1.1, at beføjelsen til at overtage TV-overvågning fra private eller offentlige myndigheder skal begrænses til ekstraordinære situationer. Det er imidlertid ikke afspejlet i den foreslåede bestemmelse i retsplejeloven.

Efter den foreslåede § 791 e, stk. 1 skal der være tale om en lovovertrædelse, som kan straffes med 6 år eller mere, eller en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13. Derudover er der et krav om at lovovertrædelsen kan ”medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier”.

Det sidste krav indgår også i bestemmelsen om udvidet teleoplysning (jf. retsplejelovens § 781, stk. 5). Efter retspraksis fra landsretten har kravet om ”fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier” ikke været til hinder for brug af udvidet teleoplysning for at finde en mulig gerningsmand til et almindeligt væbnet røveri med pistol eller pistolattrap i en kiosk, hvor ingen kom til skade og hvor udbyttet formentlig var beskedent, jf. TFK 2010.236 (Tidsskrift for Kriminalret).

Da temmelig mange lovovertrædelser med Folketingets løbende skærpelser af straffeloven har en strafferamme på mindst 6 år, er der i praksis mulighed for en meget bred anvendelse af beføjelsen til at overtage TV-overvågning. Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1 (side 49), at beføjelsen kan anvendes i en lang række situationer. Nogle af disse, for eksempel bandeskyderier, kan endvidere indebære relativt langvarige efterforskninger, og dermed kan politiet komme til at overvåge et større områder (eksempelvis store dele af Nørrebro) i en lang periode.

Selv om det er lovforslagets udgangspunkt, at en kendelse om overtagelse af TV-overvågning skal gælde i højst 48 timer, er dette ikke en absolut krav, og tidsbegrænsningen fremgår alene af bemærkningerne, ikke af selve paragraffen (den foreslåede § 791 e i retsplejeloven). Der er heller ikke nogen begrænsninger på mulighederne for at forlænge en kendelse om overtagelse af TV-overvågning.

IT-Politisk Forening vil anbefale, at der fastsættes en mere præcis begrænsning af muligheden for at overtage TV-overvågning fra private eller offentlige myndigheder, så der reelt er tale om helt ekstraordinære situationer. Det kunne for eksempel være et krav om at der er en umiddelbart og konkret fare for menneskers liv eller velfærd, eksempelvis i forbindelse med eftersøgning af en gerningsperson fra en terrorangreb eller forebyggelse af en konkret terrortrussel. Der bør ikke være mulighed for brug af indgrebet i mere ukonkrete situationer som bandeskyderier i et område. Samtidig bør der være en absolut (og kort) tidsmæssig grænse for indgrebets varighed, inklusive forlængelser, i forbindelse med den konkrete efterforskning eller den konkrete trussel mod den offentlige sikkerhed (ved forebyggende foranstaltninger).

Det er endvidere vigtigt, at Folketingets partier, forskere, civilsamfundsorganisationer og andre relevante parter har mulighed for at monitorere omfanget af indgrebet (overtagelse af TV-overvågning). Det bør ske ved en kombination af underretning af borgerne via offentliggørelse om indgrebene på politiets hjemmeside, jf. bemærkningerne i høringssvaret nedenfor, og offentliggørelse af en årlig statistik om antal indgreb og deres omfang (som Rigsadvokatens statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger).

Underretning af borgerne om indgrebet bør være et ubetinget krav

TV-overvågning af det offentlige rum er i sig selv et betydeligt indgreb i borgernes ret til privatliv, og dette indgreb kan have konsekvenser for andre grundlæggende rettigheder, specielt bevægelsesfriheden og forsamlingsfriheden, hvis borgerne lægger begrænsninger på deres egen færden i det offentlige rum for at undgå TV-overvågning, som borgerne finder utrygsskabende. Det må den forbindelse konstateres, at der er et meget stort antal TV-overvågningskameraer i det offentlige rum i Danmark, herunder antageligt en del kameraer, som overvåger områder med almindelig færdsel i strid med lov om TV-overvågning (trods de løbende lempelser af denne lov).

Der er endvidere stor forskel på, om dette indgreb forestås af mange forskellige private dataansvarlige, som primært bruger TV-overvågning til passiv lagring af optagelserne, og hvor optagelserne i praksis kun gennemses hvis der er sket en lovovertrædelse for eksempel bankrøveri, eller om en enkelt dataansvarlig (eksempelvis politiet) foretager en mere aktiv TV-overvågning af et meget stort område, for eksempel en hel bydel. Det sidste giver mulighed for at foretage en dediceret kortlægning af borgernes færden i det offentlige rum, hvilket er et langt mere omfattende indgreb end eksempelvis et pengeinstituts typisk kortvarige TV-overvågning af en borger, som har et ærinde i pengeinstituttets lokaler.

Muligheden for at politiet kan overtage TV-overvågning fra private virksomheder eller offentlige myndigheder er derfor et særligt alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til privatliv, borgernes bevægelsesfrihed og forsamlingsfriheden. Det forhold at lovforslaget tillader, at politiet kan overtage TV-overvågning i et større område uden at borgerne bliver oplyst herom, er egnet til at skabe en følelse hos de berørte personer af, at deres privatliv er genstand for konstant overvågning.

For at modvirke denne berettigede følelse hos borgerne af at være under konstant overvågning af politiet, bør der som nævnt ovenfor fastsættes en mere præcis afgrænsning af hvornår indgrebet kan foretages, således at indgrebet reelt begrænses til en kortvarig overtagelse af andres TV-overvågning i helt ekstraordinære situationer.

Derudover er det vigtigt, at der sker en passende underretning af de berørte personer. Da politiet almindeligvis ikke kender identiteten på de personer der bliver overvåget, vil det være mest hensigtsmæssigt, at denne information gives generelt til borgerne på politiet hjemmeside med geografisk angivelse og tidsmæssig udstrækning af indgrebet, eksempelvis svarende til den information vedrørende geografisk område og tidsrum, som typisk gives til borgerne i forbindelse med politiets oprettelse af visitationszoner.

Denne information til borgerne bør gives så snart informationen (underretningen) ikke kan skade den konkrete efterforskning, som har givet anledning til indgrebet. I situationer med forebyggende overvågning ved eksempelvis besøg af særligt udsatte udenlandske statsoverhoveder (som lovforslaget nævner som en mulighed), bør der som udgangspunkt ikke være noget til hinder for at underretningen gives før indgrebet.

Lovforslaget opererer alene med en underretning af den, som har rådighed over TV-overvågningen (som kan være både den dataansvarlige og en databehandler). Det er helt utilstrækkeligt for at sikre underretning af de personer, som er reelt berørt af indgrebet, altså borgerne. Samtidig er der i bemærkningerne til den foreslåede § 791 e, stk. 7 for mange undtagelser for helt at undlade underretning, eksempelvis den meget ukonkrete begrundelse om at beskytte politiets efterforskningsmetoder.

Muligheden for politiets direkte adgang til TV-overvågningsudstyret er problematisk

Politiets overtagelse af TV-overvågning udgør en videregivelse af personoplysninger fra den dataansvarlige til politiet. En adgang til at overtage denne TV-overvågning bør derfor som det klare udgangspunkt ske ved at politiet henvender sig til den dataansvarlige med en retskendelse. Der bør kun være adgang til at politiet direkte kan henvende sig til en eventuel databehandler (uden om den dataansvarlige), når det undtagelsesvist ikke er muligt at skabe kontakt med den dataansvarlige for TV-overvågningen.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 3, litra c har en dataansvarlig, som foretager ”systematisk overvågning af et offentligt tilgængeligt område” (som omfatter TV-overvågning jf. præambelbetragtning nr. 91) typisk en pligt til at udarbejde konsekvensanalyser. I konsekvensanalysen skal den dataansvarlige blandt andet foretage en vurdering af risikoen for rettigheder og frihedsrettigheder for den registrerede, og den dataansvarlige skal vurdere hvordan disse risici kan begrænses.

Muligheden for at politiet kan overtage TV-overvågning må nødvendigvis indgå i en konsekvensanalyse, da politiets overtagelse af TV-overvågningen i sig selv skaber nye risici for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, jf. bemærkningerne i høringssvaret ovenfor. Hvis politiet i hemmelighed for den dataansvarlige, og muligvis også dennes databehandler, kan overtage TV-overvågningen, vil det næppe være muligt for den dataansvarlige at opfylde sine forpligtelser i forhold til at udarbejde en retvisende konsekvensanalyse.

Ifølge bemærkningerne til § 791 e, stk. 1 er det i lovforslaget forudset, at politiet kan indgå aftaler med den, som har rådighed over TV-overvågningen, om at træffe tekniske foranstaltninger, som gør det nemmere for politiet at overtage TV-overvågning på et senere tidspunkt. Hertil skal IT-Politisk Forening bemærke, at sådanne aftaler alene må kunne indgås med den dataansvarlige for TV-overvågningen, og ikke en databehandler som har fysisk rådighed over udstyret. Databehandleren kan ikke selvstændigt indgå aftaler på den dataansvarliges vegne.

Derudover har IT-Politisk Forening meget svært ved at se, hvordan en dataansvarlig kan overholde databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandlingssikkerhed, hvis der frivilligt indbygges en sådan ”bagdør” som tillader politiet at koble sig ind på den dataansvarliges TV-overvågning. Det vil nærmest uundgåeligt skabe en risiko for, at den tekniske adgang til udstyret (”bagdøren”) misbruges at andre, for eksempel fremmede efterretningstjenester eller IT-kriminelle.

Efter IT-Politisk Forenings opfattelse giver databeskyttelsesforordningen generelt og specielt artikel 25, stk. 1 (databeskyttelses gennem design) en pligt for den dataansvarlige til at beskytte TV-overvågning med tekniske midler, som kan gøre en sådan type adgang umulig. Det kunne eksempelvis være kryptering og brug af SSL-certifikater, således at et netværksforbundet kamera alene tillader krypteret kommunikation med en bestemt filserver, hvor optagelserne gemmes i krypteret form.

Det er i den forbindelse i øvrigt uklart, om pligten i § 791 e, stk. 5 til at bistå politiet også omfatter en pligt for den dataansvarlige til at omgå relevante sikkerhedsforanstaltninger som kryptering og validering af SSL-certifikater for eventuelt at muliggøre politiets tekniske adgang til den dataansvarliges TV-overvågning.

Det fremgår endvidere meget ukonkret af lovforslagets bemærkninger (side 53), at politiet efter § 791 e, stk. 6 kan tilgå TV-overvågningen ved ”fjernadgang”, hvis det er teknisk muligt. Anvendelsesområdet for § 791 e, stk. 6 (overtagelse med magt) er både situationer, hvor politiet forgæves har søgt at få bistand til at overtage TV-overvågningen fra den dataansvarlige eller dennes databehandler, og situationer hvor politiet eller PET af den ene eller den anden grund ønsker fuldstændigt at hemmeligholde overtagelsen af den private TV-overvågning.

IT-Politisk Forening vil anbefale, at det i lovforslagets bemærkninger præciseres hvad der menes med ”teknisk muligt at tilgå udstyret”. Med en bred fortolkning kan formuleringen både omfatte en dedikeret adgang til at koble sig på TV-overvågningsudstyret, som den dataansvarlige har aftalt med politiet jf. de specielle bemærkninger til § 791 e, stk. 1 (side 50), og en mulighed for at politiet udnytter sikkerhedshuller i den dataansvarliges IT-systemer til at exfiltrere information fra TV-overvågningen. Det er desværre velkendt, at et antal erhvervsdrivende og sågar også offentlige institutioner har opsat netværksforbundet TV-overvågning med et utilstrækkelig niveau af IT-sikkerhed (for eksempel standard passwords), således at alle fra internettet kan koble sig på systemerne og modtage billeder fra TV-overvågningen. Det vil være retspolitisk betænkeligt, hvis politiet får en hjemmel til at gøre brug af en sådan adgang.

Endelig skal IT-Politisk Forening påpege, at politiets direkte adgang til andre dataansvarliges TV-overvågning øger risikoen for misbrug af beføjelsen i § 791 e. Det forhold at en dataansvarlig som uafhængig tredjepart kan kontrollere, at politiet rent faktisk har indhentet en dommerkendelse i overensstemmelse med retsplejeloven, må betragtes som et væsentlig element i retsgarantierne for de borgerne, som udsættes for indgrebet. I den forbindelse vil IT-Politisk Forening henvise til dommen Zakharov mod Rusland, sag nr. 47143/06, fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) af 4. december 2015, hvor EMD i præmis 302 fandt, at efterretningstjenesternes direkte tekniske adgang til et overvågningssystem hos en privat udbyder ikke gav tilstrækkelige garantier mod misbrug og arbitrær udnyttelse af beføjelserne.

Sletning af personoplysninger fra overtaget TV-overvågning

Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1 (side 55-56) at ”politiet [skal] tilintetgøre materiale, som tilvejebringes ved overtagelse af tv-overvågning, og som viser sig ikke at have efterforskningsmæssig betydning.”

Umiddelbart derefter fremgår det imidlertid, at de personoplysninger som politiet indsamler fra TV-overvågningen (optagelserne, altså råmaterialet, er i sig selv personoplysninger) kan anvendes inden for rammerne af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske og retsforfølge strafbare handlinger. Hvis det tillige inkluderer tværgående informationsanalyser efter politilovens § 2 a (POL-INTEL) med kraftigt forlængede slettefrister, vil der i praksis være en ganske vidtgående adgang til at bevare optagelserne fra en overtaget TV-overvågning til senere, ikke nærmere bestemt brug.

Eftersom overtagelse af TV-overvågning i et større område er et meget vidtgående indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder, bør der efter IT-Politisk Forenings opfattelse kun være mulighed for at bruge optagelserne, og personoplysninger udledt fra optagelserne, i den konkrete efterforskning, som har givet anledning til indgrebet.