Høringsmaterialet kan ses her
http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59676

Lovforslaget gør det strafbart udtrykkeligt at billige visse overtrædelser af straffeloven, herunder abstrakte overtrædelser som ikke er begået i nyere tid eller slet ikke vil blive begået fordi det er fiktion, hvis denne udtrykkelige billigelse sker i forbindelse med religiøs oplæring.

Efter gældende ret er det strafbart udtrykkeligt at billige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, herunder terror (§§ 114-114 h). Dette forbud gælder for alle borgere.

Lovforslaget indebærer et indgreb i borgernes ret til ytringsfrihed og religionsfrihed. Efter Justitsministeriets opfattelse opfylder dette indgreb betingelserne i den Europæiske Menneskerettighedskonvention (artikel 9, stk. 2 og artikel 10, stk. 2 i EMRK).

IT-Politisk Forenings høringssvar kan opsummere i to punkter.

For det første har vi meget svært ved at se behovet for en indskrænkning af ytringsfriheden, som retter sig specifikt mod religiøse forkyndere. I Danmark er der tradition for en adskillelse af religion og politik, således at deltagelse i religiøse aktiviteter for det meste er en privat aktivitet adskilt fra politisk virksomhed eller anden borgeraktivisme, som måske søger at ændre danske samfundsværdier.

For det andet mener vi ikke, at begrebet ”religiøs oplæring” er defineret tilstrækkeligt præcist i lovforslaget. Det gælder blandt andet i forhold til ytringer fremsat på internettet, som har særlig interesse for IT-Politisk Forening. Konsekvensen af en uklar definition af ”religiøs oplæring” vil formentlig være, at personer som på den ene eller den anden måde beskæftiger sig med religiøst arbejde, enten som primær beskæftigelse eller fritidsinteresse, vil udøve selvcensur i betydeligt omfang for at være sikre på, at de ikke overtræder loven. Dermed kommer lovforslaget til at virke som en stærkt diskriminerende indskrænkning af ytringsfriheden rettet mod personer som beskæftiger sig med religiøst arbejde også i andre situationer end egentlig ”religiøs oplæring”.

Grundlæggende mener vi ikke, at det er muligt at skelne mellem ”religiøs oplæring” og øvrige ytringer på en sådan måde, at den ene type ytringer med rimelighed kan kriminaliseres i visse situationer, som det er hensigten med lovforslaget.

Derudover ser vi lovforslaget som en del af en meget uheldig tendens, hvor staten løbende indskrænker borgernes ytringsfrihed, dels via direkte lovindgreb som dette lovforslag, dels via formelt frivillige aftaler med internetselskaber om at fjerne indhold fra internettet, for eksempel ”EU Internet Forum” aftalen mellem EU-Kommissionen og Facebook m.fl.

Vi uddyber disse to punkter i det følgende.

Behovet for en særlig indskrænkning af ytringsfriheden for religiøse forkyndere

I lovforslaget bemærkes det indledningsvist, at der i Danmark er set eksempler på, at der findes religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.

Det er uklart hvor mange eksempler, som Justitsministeriet her kan henvise til, da der øjensynligt ikke er foretaget en systematisk undersøgelse af problemets eventuelle omfang. IT-Politisk Forening finder det generelt betænkeligt at lovgive på basis af enkeltsager, og det gælder i særdeleshed når lovforslaget indebærer en indskrænkning af borgernes grundlæggende rettigheder som ytringsfriheden og religionsfriheden.

Men bag lovforslaget synes at være en bekymring for, at visse ikke nærmere angivne grupper af personer kan undergrave danske love og værdier i forbindelse med religiøse aktiviteter. Parallelle retsopfattelser nævnes i denne forbindelse.

Hvis de religiøse aktiviteter indebærer direkte opfordringer til ulovligheder, herunder privat afstraffelse i stedet for at bruge det etablerede retssystem, vil det allerede i dag være strafbart. Det gælder uanset om ytringen fremsættes i en religiøs eller ikke-religiøs sammenhæng.

Lovforslaget retter sig mod billigelse af bestemte overtrædelser af straffeloven. Efter Justitsministeriets opfattelse kan medlemmer eller kandidater til Folketinget, video-bloggere med 100.000 følgere på YouTube, aktivister i private foreninger, og en religiøs forkynder i dag alle straffrit fremsætte ytringer, som billiger (uden at opfordre til) korporlig afstraffelse af børn eller stening af kvinder. Hvis lovforslaget gennemføres, vil disse ytringer kunne straffes med 3 års fængsel for religiøse forkyndere, mens de fortsat vil være straffrie for de øvrige samfundsgrupper.

Denne helt bevidste diskrimination begrundes i lovforslaget med at religiøse forkyndere og personer der foretager ”religiøs oplæring” har en særlig position i forhold til at påvirke andre borgere. På den baggrund foreslås et indgreb i ytringsfriheden, som alene rammer religiøse forkyndere uanset hvor mange (eller hvor få) personer de reelt kommunikerer med. Sågar ytringer fremsat i private, lukkede rum og endda ytringer i private, fortrolige samtaler kan kriminaliseres. Specielt det sidste virker meget vidtgående.

Efter EMRK artikel 10, stk. 2 skal indskrænkninger af ytringsfriheden opfylde en række betingelser, herunder at indgrebet skal være nødvendigt for at beskytte eksempelvis den offentlige orden (og tilsvarende med indskrænkning af religionsfriheden).

Vi stiller os stærkt uforstående overfor at en generel billigelse af visse overtrædelser af straffeloven over for en typisk meget lille personkreds, fordi deltagelsen i religiøse aktiviteter i Danmark er begrænset, kan udgøre en trussel mod den offentlige orden, eller anden samfundsorden som kan berettige en indskrænkning af ytringsfriheden eller religionsfriheden. I motivationen for lovforslaget synes Justitsministeriet at have lagt sig fast på en præmis om at religiøse forkyndere har en særlig position for at påvirke andre i det danske samfund uden på noget tidspunkt at tage kritisk stilling til denne antagelse.

Afgrænsningen af religiøs oplæring

Eftersom lovforslaget indebærer at visse ytringer bliver ulovlige, hvis de fremsættes i forbindelse med religiøs oplæring, mens de forbliver straffrie i andre sammenhænge, er det helt afgørende at begrebet ”religiøs oplæring” er meget præcist defineret i lovgivningen.

Med lovforslaget sker der et indgreb i den grundlæggende ret til ytringsfrihed og religionsfrihed. Et sådant indgreb skal efter retspraksis fra den Europæiske Menneske­rettighedsdomstol (EMD) være ”i overensstemmelse med loven”, hvilket blandt andet indebærer at retsgrundlaget skal være tilstrækkeligt tilgængeligt og forudsigeligt, og at det skal være tilstrækkeligt præcist til at en person kan tilpasse sin adfærd. Borgerne skal kunne identificere de situationer, hvor deres grundlæggende ret til ytringsfrihed er indskrænket af staten.

Der er i Danmark en udpræget grad af religionsfrihed, og religiøs virksomhed kan udfoldes på mange måder. Nogle trossamfund er godkendte af staten, men det handler først og fremmest om praktiske forhold som mulighed for at udføre vielser og at medlemmerne af trossamfundet kan få skattefradrag for økonomiske bidrag. Andre trossamfund eller religiøse grupper udøver deres virksomhed uden at blive registreret hos staten. Nogle foreninger eller sammenslutninger er måske i tvivl om de beskæftiger sig med religiøse aktiviteter eller politiske aktiviteter. Der er ikke altid en skarp adskillelse mellem religiøse og andre aktiviteter, selvom lovforslaget synes at være baseret på den præmis.

Vi er ikke bekendt med, at gældende dansk ret har en præcis afgrænsning af ”religiøs oplæring”, eftersom en sådan definition ikke har nogen anvendelse i dansk ret. Spørgsmålet er om der overhovedet eksisterer en operationel afgrænsning af religiøse ytringer i forhold til andre typer ytringer. Men disse spørgsmål bliver nu af afgørende betydning.

Det er derfor op til nærværende lovforslag at fastsætte en definition af begrebet ”religiøs oplæring”, som lever op til kravene i EMRK og retspraksis fra EMD, idet dette begreb er helt centralt for at borgerne kan vurdere, om deres billigende ytring er strafbar eller straffri. Det er ikke tilstrækkeligt at sige, at sådanne fortolkningsspørgsmål med tiden skal afklares ved domstolene, når der som her er tale om en indskrænkning af grundlæggende rettigheder (ytrings- og religionsfrihed).

I bemærkninger til § 1 er der følgende definition af religiøs oplæring:

Med religiøs oplæring menes, at oplæringen er religiøst begrundet og har et forkyndende element. Det betyder, at formålet med oplæringen er at gøre et bestemt budskab kendt og at vinde nye tilhængere (eller fastholde eksisterende).

Denne definition er nærmest cirkulær, idet religiøs oplæring defineres som oplæring der er religiøst begrundet. Lidt mere konkret er beskrivelsen af formålet med at udbrede budskabet, som skal være at vinde nye tilhængere eller fastholde eksisterende. Men formålet vil sjældent være så eksplicit som Justitsministeriet forestiller sig, og formålet kan vurderes vidt forskelligt af afsenderen og modtageren af budskabet, eller af den anklager som overvejer at rejse en sag. Det harmonerer meget dårligt med kravet om forudsigelighed i lovgrundlaget, jf. igen retspraksis fra EMD.

Religiøs oplæring kan efter lovforslagets bemærkninger optræde i en lang række sammenhænge. Det er ikke alene forkyndende gudstjenester, men også undervisning, instruktion, vejledning, bibelskoler, konfirmandforberedelse og religiøse studiekredse. Men hvad er en religiøs studiekreds? Det er vel ikke enhver studiekreds hvor religiøse emner diskuteres eller hvor der oplæses fra religiøse skrifter med henblik på fortolkning og diskussion?

Denne udvidende definition af ”religiøs oplæring”, som kan omfatte mange forskellige personer der deltager i religiøse aktiviteter, er i modstrid med lovforslagets grundlæggende antagelse om at religiøse forkyndere har en særlig position i forhold til at påvirke andre borgere. Det giver ikke mening, at et potentielt stort antal personer skal kunne have en særlig position for at påvirke andre.

Udover den noget ufuldstændige definition af ”religiøs oplæring” nævner bemærkningerne nogle eksempler på ytringer, som vil falde henholdsvis inden for og uden for den nye kriminalisering.

Den blotte oplæsning af et religiøst skrift, hvor der i teksten gives udtryk for en opfordring eller støtte til strafbare handlinger (sådanne eksempler kan utvivlsomt findes i Det Gamle Testamente), vil ikke være omfattet af kriminaliseringen. Men hvis oplæseren tilslutter sig det oplæste vil det være strafbart. Denne distinktion mellem det lovlige og det ulovlige virker hårfin, især fordi ord som ”acceptabelt” og ”naturligt”, der anses for billigende ifølge lovforslagets bemærkninger, både kan referere til den aktuelle virkelighed i Danmark og et helt andet land med andre samfundsnormer for flere tusinde år siden.

Bemærkningerne kommer også ind på ytringer fremsat via internettet, og særligt på dette punkt er det fuldstændigt uklart hvad der er lovligt og hvad der er kriminaliseret. Hvis en religiøs forkynder laver et Facebook opslag, skal der blandt andet skelnes mellem om opslaget laves i en Facebook gruppe, som har et religiøst fokus, eller om det er en almindelig Facebook gruppe. Her introduceres et nyt begreb ”religiøst fokus”, og det er uklart om der hermed menes en udvidende eller indskrænkende definition i forhold til religiøs oplæring i det fysiske rum. Derudover kan et Facebook indlæg i en almindelig Facebook gruppe blive delt af andre Facebook brugere i en religiøs gruppe. Er det så via andres handlinger blevet forvandlet til et Facebook indlæg i en religiøs gruppe?

Det gælder generelt for indlæg på sociale medier, at de kan blive fortolket meget forskelligt af modtagerne af budskabet, og at risikoen for utilsigtede fortolkninger, herunder direkte misforståelser, er meget større end ved debat i det fysiske rum. Vurderingen af indlægget kan endvidere afhænge af den kontekst, som indlægget indgår i, og denne kontekst kan ændre sig over tid, hvis andre bidragydere til en diskussionstråd vælger at slette deres indlæg (eller får dem slettet af Facebooks ofte vilkårlige censur). Derfor skal man efter IT-Politisk Forenings opfattelse være særligt varsom med at tillægge ytringer på sociale medier en bestemt betydning, og det gælder selvsagt i endnu højere grad når der nu skal skelnes mellem om ytringen er lovlig eller kriminaliseret.

Men i forhold til personer, som beskæftiger sig med ”religiøs oplæring”, synes lovforslagets bemærkninger at gå i den modsatte retning og udvide omfanget af hvad der potentielt kan kriminaliseres ved ytringer på internettet. Der nævnes som eksempel billeder af situationer med halshugninger, hvis de ledsages af understøttende citater fra en religiøs tekst om samme emne. Hvor der i den fysiske verden skal skelnes mellem oplæsning og tilslutning i forhold til kriminalisering, er denne distinktion tilsyneladende forsvundet, når ytringer fremsat på sociale medier skal vurderes. Den blotte henvisning til billeder med halshugninger ledsaget af religiøse citater om samme emne vil være strafbart, hvis en person der beskæftiger sig med ”religiøs oplæring” står bag indlægget.

Det er på ingen måde klart, at en religiøs forkynder via et opslag på Facebook kan være i en særlig position for at påvirke andre, hvilket som nævnt er begrundelsen for at foretage dette indgreb i ytringsfriheden, som er rettet mod bestemte grupper.

Risikoen ved den meget uklare definition på ”religiøs oplæring” og hvornår der er tale om billigelse, specielt i forbindelse med ytringer på internettet, kan have den konsekvens at personer som beskæftiger sig med religiøse aktiviteter udøver selvcensur i betydeligt omfang, og dermed selv indskrænker deres ytringsfrihed i langt videre omfang end hvad der reelt er påkrævet efter den lov som fastsætter et indgreb i ytringsfriheden.

IT-Politisk Forening skal anbefale, at der sker en fuldstændig omskrivning af bemærkningerne til § 1, således at det er klart for alle borgere hvilke handlinger der nu bliver kriminaliseret. Det vil efter vores opfattelse være nødvendigt for at overholde kravene fra EMD retspraksis om ”i overensstemmelse med loven”. De nuværende bemærkninger er usammenhængende, og de giver et i bedste fald fragmenteret billede af hvad der vil blive kriminaliseret med lovforslaget.

Vi vil i den forbindelse kraftigt anbefale, at den eventuelle kriminalisering af visse billigende ytringer (hvis den overhovedet skal gennemføres, hvilket vi fraråder) begrænses til situationer hvor der kan siges at foregå en reel religiøs forkyndelse overfor en menighed, og at det i bemærkningerne til lovforslaget anerkendes, at der via indlæg på internettet og sociale medier typisk ikke kan opnås en sådan kontakt med en ”menighed” at der kan være tale om religiøs forkyndelse eller oplæring.