IT-Politisk Forening har alene bemærkninger til de dele af lovudkastet som vedrører videodelingsplatformstjenester, dvs. de foreslåede § 42 a og § 51 a - § 51 c i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

Videodelingsplatformstjenester spiller en væsentlig rolle for borgernes udøvelse af deres ytrings- og informationsfrihed. De færreste borgere har de tekniske forudsætninger for uden medhjælp at drive internettjenester, hvor de via audiovisuelt indhold kan fremsætte ytringer som andre borgere kan gøre sig bekendt med.

En regulering af platforme med brugergenereret indhold kan således have utilsigtede konsekvenser for borgernes ytrings- og informationsfrihed, selv om reguleringen ikke direkte retter sig mod borgerne. Denne risiko øges, hvis de private virksomheder som udbyder videodelingsplatforme pålægges vagt definerede krav om at forhindre udbredelsen af påstået ulovligt eller skadeligt indhold. Sådanne lovkrav vil generelt give private virksomheder et økonomisk incitament til overimplementering i forhold til at begrænse udbredelsen af brugernes indhold for at ”være på den sikre side” af lovkravene, herunder det meget vidtgående skridt at fjerne brugernes indhold med henvisning til de generelle betingelser og vilkår (”terms and conditions”) for brugen af tjenesten. Desuden kommer virksomheder som følge af sådanne lovkrav i stigende grad til at fungere som private domstole, der afgør om indholdet er ulovligt.

Direktiv (EU) 2018/1808 om ændring af direktivet om audiovisuelle tjenester regulerer ikke som sådan det brugergenererede indhold på videodelingsplatformstjenester, og direktivet ændrer ikke ved e-handelsdirektivets bestemmelser om fritagelse for ansvar for disse tjenester. Men direktivet pålægger i artikel 28b, stk. 1 og 3 videodelingsplatformstjenester en række relativt upræcist definerede foranstaltninger for at for beskytte offentligheden mod ulovligt indhold og mindreårige mod skadeligt indhold, selv om tjenesten ikke har noget redaktionelt ansvar for det indhold, som uploades af tjenestens brugere, og selv om tjenesten ikke pålægges en generel overvågningsforpligtelse af det brugergenererede indhold med upload-filtre, jf. direktivets artikel 28b, stk. 3. Foranstaltninger af denne type kan imidlertid meget let have utilsigtede konsekvenser for borgernes ytringsfrihed, idet fjernelse af potentielt problematisk brugergenereret indhold, eksempelvis efter en klage over indholdet, generelt vil være den nemmeste måde, og i hvert fald den sikreste måde, hvorpå tjenesten kan sikre overholdelse af lovkrav om foranstaltninger, der skal beskytte brugerne mod ulovligt eller skadeligt indhold.

IT-Politisk Forening finder det afgørende, at direktivets bestemmelser om videodelingsplatformstjenester gennemføres på en sådan måde, at risikoen for utilsigtede konsekvenser for borgernes ytrings- og informationsfrihed minimeres. Det er desværre ikke nogen nem opgave, fordi direktivet (EU) 2018/1808 er ret upræcist i forhold til de krav, som videodelingsplatformstjenester pålægges. Direktivet søger formelt at beskytte brugerne mod ulovligt og skadeligt indhold uden at regulere selve det indhold, som brugerne af platformen selv bidrager med, jf. direktivets betragtning 48. Den opgave er, om ikke nærmest umulig, så i hvert fald fyldt med betydelige indbyrdes konflikter for både lovgiver og tilsynsmyndigheder.

IT-Politisk Forening deler Kulturministeriets vurdering om, at den danske gennemførelse af direktivets bestemmelser om videodelingsplatformstjenester for nærværende kun vil have betydning for relativt få tjenester af begrænset størrelse. Den danske befolkning bruger primært videodelingsplatformstjenester, som er etableret uden for Danmark, og hvor et andet EU-lands (især Irlands) gennemførelse af direktivet vil finde anvendelse. Det kan imidlertid ændre sig i fremtiden, hvis en større international eller europæisk platform vælger at etablere sig i Danmark, eller hvis udviklingen for sociale medier skifter i retning af mere decentrale men indbyrdes forbundne tjenester (af typen som Mastodon), hvor danske brugere måske i højere grad kan forventes at vælge en tjeneste, som er etableret i Danmark.

Gennemførelse af artikel 28a og 28b via bekendtgørelser

Væsentlige dele af gennemførelsen af direktivets artikel 28a og 28b sker i efterfølgende bekendtgørelser, som Kulturministeren med lovforslaget bemyndiges til at udstede, jf. § 51 a, stk. 5 og § 51 b, stk. 2 og 3 i lovudkastet. På nuværende tidspunkt er det således ikke muligt for IT-Politisk Forening at vurdere, om de krav som vil blive stillet til foranstaltninger hos videodelingsplatformstjenester er hensigtsmæssige og proportionale i forhold til platformenes størrelse og målgruppe, og om kravene til foranstaltninger kan have utilsigtede konsekvenser for borgernes ytringsfrihed.

Eftersom direktivet eksplicit ikke skal regulere det indhold, som brugerne af videodelingsplatformstjenesten bidrager med, vil IT-Politisk Forening anbefale at bekendtgørelser fastsat i medfør af lovforslagets § 51 b, stk. 2 fokuserer på forhold, som tjenesten har en aktiv indflydelse på, og som kan medføre at brugerne af platformen (tjenesten) møder indhold, som de ikke selv har bedt om. Det kunne eksempelvis være algoritmer, som viser anbefalet eller relateret indhold for platformens brugere.

Regler fastsat i medfør af lovforslagets § 51 b, stk. 2 bør ikke søge at beskytte i hvert fald ikke-mindreårige brugere mod indhold, som de selv aktivt opsøger ved eksempelvis at ”abonnere” på indhold fra bestemte brugere eller ved eksplicit at søge efter bestemte typer indhold, uanset om dette indhold eventuelt måtte ligge i en gråzone i forhold til at være ulovligt eller skadeligt indhold omfattet af direktivets artikel 28b, stk. 1 (lovens § 51 b, stk. 2).

Af hensyn til borgerne ytringsfrihed er det særligt vigtigt at sikre, at de nævnte foranstaltninger ikke giver videodelingsplatformstjenester et incitament til at slette brugernes indhold for at overholde krav i bekendtgørelser fastsat i medfør af § 51 b, stk. 2.

Hvis brugerne af tjenesten indberetter ulovligt eller skadeligt indhold på platformen, som de mener falder ind under § 51 b, stk. 2, bør det være muligt for tjenesten at overholde kravene i loven ved moderate foranstaltninger som at forsyne indholdet med en passende advarselsmarkering samt tilbyde platformens brugere en mulighed for at filtrere indhold, som efter konkret vurdering af en klage er forsynet med en sådan markering. Det udelukker selvsagt ikke, at der efter anden lovgivning end lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. kan tages mere vidtgående skridt for at fjerne ulovligt indhold (eksempelvis opfordringer til terror) fra platformen.

I forlængelse heraf bør bekendtgørelser fastsat i medfør af § 51 b, stk. 2 så vidt muligt undgå at regulere videodelingsplatformstjenesternes betingelser og vilkår (jf. litra a i direktivets artikel 28b, stk. 3), da det reelt vil være en regulering af det indhold som brugerne bidrager med.

Udenretlige klagemekanismer

Efter direktivets artikel 28b, stk. 7 skal medlemsstaterne sikre, at der findes udenretlige klagemekanismer med henblik på bilæggelse af tvister mellem brugere og udbydere af videodelingsplatforme vedrørende anvendelsen af artikel 28b, stk. 1 og 3.

IT-Politisk Forening ser denne bestemmelse som en helt essentiel beskyttelse af borgernes ytrings- og informationsfrihed, når staten pålægger videodelingsplatformstjenester nye forpligtelser, som indirekte kan medføre at lovligt indhold nedprioriteres af (søge)algoritmer og anbefalinger eller ligefrem slettes af tjenesten. Det synes nærmest uundgåeligt, at der som følge af gennemførelsen af direktivet vil opstå flere tvister mellem brugere og udbydere af videodelingsplatforme. Udenretlige klagemekanismer er vigtige, fordi meget få brugere har de nødvendige økonomiske og personlige ressourcer til at gå til domstolene.

Det nævnes i de specielle bemærkninger til § 42 a, at Radio- og tv-nævnet bemyndiges at behandle klager og tvister mellem brugere og udbydere af videodelingsplatforme. Hvis disse bemærkninger til § 42 a er ment som lovudkastets gennemførelse af artikel 28b, stk. 7, vil denne konstruktion imidlertid indebære, at Radio- og tv-nævnet både skal fungere som tilsynsmyndighed over for videodelingsplatformstjenester og som udenretlig klagemekanisme for tvister mellem brugere og udbydere af videodelingsplatforme.

Efter IT-Politisk Forenings opfattelse får nævnet med denne konstruktion ”for mange kasketter”, specielt fordi nogle af tvisterne mellem brugere og udbydere af videodelingsplatforme kan være skabt af påtale eller pålæg fra tilsynsmyndigheden. De specielle bemærkninger til § 42 a anfører endvidere, at nævnet ikke vil kunne behandle tvister om selve indholdet på platformen.

Efter IT-Politisk Forenings opfattelse skal en gennemførelse af artikel 28b, stk. 7 sikre borgerne adgang til en udenretlig klagemekanisme, som også kan tage stilling til tvister hvor tjenesten eksempelvis sletter indhold med henvisning til, at det konkrete indhold overtræder tjenestens betingelser og vilkår om at der ikke må uploades ulovligt og skadeligt indhold omfattet af artikel 28b, stk. 1. Sådanne elementer i betingelser og vilkår kan indgå i foranstaltninger efter artikel 28b, stk. 3, jf. litra a.

IT-Politisk Forening vil derfor anbefale, at der etableres en udenretlig klagemekanisme, som er uafhængig af Radio- og tv-nævnet, og som med bindende virkning for parterne kan tage stilling til alle relevante tvister mellem brugere og udbydere af videodelingsplatforme, som direkte eller indirekte kan henføres til anvendelsen af direktivets artikel 28b, stk. 1 og 3.

IT-Politisk Forening bemærker, at artikel 17, stk. 9 i direktivet om ophavsret i det digitale indre marked (EU) 2019/790 også forudsætter etablering af en udenretslig ordning for tvistbilæggelse mellem brugere og tjenesteudbydere. Der kan muligvis være synergieffekter ved at koordinere de to udenretlige klagemekanismer, og for borgerne vil det være hensigtsmæssigt med en fælles indgang til udenretslig tvistbilæggelse i forhold til sociale medier og andre informationssamfundstjenester med brugergenereret indhold (uanset at de to bestemmelser ikke nødvendigvis omfatter de samme tjenester).

Tilsynsmyndighedens beføjelser over for videodelingsplatformstjenester

Den foreslåede § 51 c i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. giver Radio- og tv-nævnet (tilsynsmyndigheden) beføjelser til at træffe administrativ afgørelse om midlertidig eller endelig indstilling af en videodelingsplatformstjeneste. Det er en meget vidtgående sanktion, som ikke alene rammer udbyderen af tjenesten, men også dens brugere (borgerne).

Kulturministeriet anfører i bemærkningerne til § 51 c, at et pålæg om indstilling af virksomheden ikke vil udgøre et indgreb i borgernes ytringsfrihed efter EMRK artikel 10. IT-Politisk Forening er meget uenig i denne vurdering, idet et pålæg om lukning af tjenesten vil fjerne alt det indhold, som brugerne tidligere har uploadet til tjenesten. I mange tilfælde vil der ikke eksistere andre lagrede udgaver af de pågældende ytringer. Det svarer til blokering af en hjemmeside, som anses for at være et indgreb i ytrings- og informationsfriheden efter EMRK artikel 10.

IT-Politisk Forening vil anbefale, at overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven i stedet kan sanktioneres med bøder på eksempelvis op til 4% af videodelingsplatformstjenestens globale omsætning. Det svarer til sanktionsmulighederne i EU-Kommissionens forordningsforslag om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret onlineindhold [KOM (2018) 640 endelig]. I lovudkastet er lukning af tjenesten, så vidt IT-Politisk Forening kan vurdere, den eneste sanktionsmulighed udover påtale, hvilket ikke er videre hensigtsmæssigt af hensyn til mulighederne for håndhævelse af loven, idet lukning af tjenesten er en meget vidtgående afgørelse i forhold til den realistiske samfundsmæssige skadevirkning af selv gentagne overtrædelser af 51 b, stk. 2.

I den forbindelse skal IT-Politisk Forening bemærke, at videodelingsplatformstjenester efter anden lovgivning end denne lov (lovudkast) i overensstemmelse med EU-retten kan pålægges af fjerne ulovligt indhold og forhindre at der uploades nyt indhold som i det væsentlige er det samme som det dømte ulovlige indhold, jf. EU-Domstolens nylige dom i sag C-18/18 Glawischnig-Piesczek. Alene af den grund kan det efter IT-Politisk Forenings opfattelse under ingen omstændigheder være proportionalt at give Radio- og tv-nævnet beføjelser til at lukke en hel videodelingsplatformstjeneste.