Grundlovsmøde med Trine Jeppesen om DAMD

Sted

Bakken ved DR-Byen
Ørestads Boulevard Ved rundkørslen ved Grønjordsvej
2300 København
Danmark
DK
Date: 
Fredag, 5. juni 2015 - 14:30 til 16:00

IT-Politisk Forening afholder igen Grundlovsmøde.

Mødet afholdes på Amager Fælled, bakken syd for DR-Byen metrostation ved rundkørslen Øresund Boulevard/Grønjordsvej. Alle er velkomne til at deltage i mødet.

Grundlovsdag er en dag, hvor man kan kigge tilbage og glæde sig over de rettigheder, grundloven har givet det danske folk.

Men det er også en dag, hvor man skal se fremad og tænke over, hvordan danskernes rettigheder og frihed kan sikres også for de kommende generationer. Og her er IT helt afgørende. Kampen for ytringsfrihed, privatliv, frihed til arbejde med egne ideer (frihed fra softwarepatenter), åbne standarder o.s.v., handler allerede om computere og om internettet.

Vilkårene for den fremtidige demokratiske debat bliver bestemt i disse år. Teknologien kan føre til både mere kontrol, overvågning og lukkethed og til mere frihed, privatliv, vidensdeling og åbenhed.

I år er det er det særlig relevant at se på privatliv i forbindelse med sundhedsdata og kampen for at få slettet den ulovlige DAMD-database.

Program:

14.30 Velkomst
14.40 Grundlovstale ved Trine Jeppesen, Patientdataforeningen

Trine Jeppesens tale