IT-Politisk Forening

Med Terrorpakken indføres stadig mere overvågning af borgernes færden på Internet. Begrundelsen er, at det skal være lettere for politiet og efterretningstjenesterne at opspore terrorister. Men allerede nu taler politikerne om at overvåge andre. Hvor går grænsen, og er det overhovedet til nogen nytte?

Hvad skal logges?

Terrorpakken kræver, at alle teleudbydere i Danmark indsamler oplysninger om den trafik, som går gennem deres netværk. De skal ikke gemme selve indholdet af trafikken, men oplysninger om, hvem der kommunikerer med hvem. For eksempel skal de gemme oplysninger om

• Hvem ringer du til, hvor længe, hvornår?
• Hvem sender du emails til?
• Hvilke websider kigger du på?
• Hvor er du, når du taler i mobiltelefon?

Oplysningerne skal gemmes i mindst et år. Politiet og efterretningstjenesten kan kræve at få oplysningerne udleveret - i nogle tilfælde uden dommerkendelse.

Overvågningen virker ikke

Det er meget nemt at undgå overvågningen, hvis man virkelig har noget at skjule. Rundt omkring på nettet findes forskellige former for software og services, der tillader én at være anonym på nettet - og dermed undgå overvågningen. et eksempel er TOR, som sender ens traffik gennem tilfældige anonymiserings-servere rundt omkring i verden.

Det er ikke svært at bruge værktøjerne. For at demonstrere dette, har IT-Politisk Forening udgivet en CD med nogle af disse værktøjer. Det eneste, det kræver at bruge programmerne er, at man kan sætte en CD i sin computer.

Tilbage står alle de uskyldige mennesker, som bliver overvåget uden grund.

Hjælper I ikke forbryderne med den CD?

Nej. Alle programmerne på CD'en er frit tilgængelige på nettet. Enhver skummel person kan bruge det - ikke mindst folk, som bruger måneder på at planlægge et terrorangreb. Vores CD samler bare programmerne, så alle kan se, at det ikke kræver en større uddannelse at bruge dem. Også almindelige mennesker har en chance for at beskytte sig mod overvågning.

Desuden viser al erfaring, at forbrydere ikke bliver fanget ved hjælp af overvågning, men ved godt gammeldags politiarbejde: Tips fra anonyme, en betjents vågne øje under en trafikkontrol osv.

Men jeg har ikke noget at skjule?

Det argument hører vi tit. Men bare fordi man ikke har noget at skjule, betyder det ikke, at man vil have udstillet sit privatliv. De fleste mennersker ville nok protestere, hvis det lokale postbud omhyggeligt noterede, hvem man skrev breve sammen med, eller hvis der blev sat overvågningskameraer op i deres private hjem. Selvom man er fuldstændig lovlydig, har man nogle gange lyst til at tale privat med andre.

Eller sagt på en anden måde: Ville du acceptere, at man lagde oplysninger om dine telefonsamtaler, emails og hjemmesidebesøg ud på en offentlig tilgængelig hjemmeside - du har jo ikke noget at skjule?

Men politiet kigger jo kun på trafik fra forbrydere

Det er i hvert fald udgangspunktet, ja. Men når man først har opsamlet oplysningerne, er der ingen, der kan forudsige, hvad de bliver brugt til. Kan et pladeselskab f.x. få en letsindig dommer til at kræve oplysninger om en formodet musikpirat? Kan amerikanske myndigheder bede om oplysninger for en person, der ønsker turistvisum til USA? Kan en arbejdsgiver bede en jobansøger om at medtage sin logfil? Eller kan fremtidige love eller EU-direktiver give øgede muligheder for brug af de oplysninger, der blev opsamlet i går? Eller måske er det bare din fætter hos TDC, der fortæller din mor, hvilke websider, du kigger på...

Pointen er, at data kan kopieres nemt og lagres længe. Ingen kan garantere for, at de ikke bliver misbrugt i fremtiden.

Har almindelige mennesker virkelig brug for at være anonyme?

Det kan der være mange gode grunde til. Det kan være en arbejdstager, der ikke vil have, at chefen finder ud af, at man søger efter nyt job - eller skriver sammen med fagforeningen. Det kan være en offentlig ansat, som gerne vil give pressen et anonymt tip om en skandale i den offentlige administration. Eller at man ikke ønsker, at alle og enhver ved, at man har en psykisk eller fysisk lidelse.

I alle tilfælde er det en menneskeret at kunne kommunikere privat (se FN's menneskerettigheder artikel 12).

Jeg er stadig ligeglad med privatliv

Så må vi ikke glemme at fortælle dig, at der også er store økonomiske omkostninger forbundet med overvågningen. Teleudbydere skal investere i eksta udstyr og arbejdskraft for at varetage logningen. Og politiet skal afsætte mandskab til at kigge logfilerne igennem, i stedet for at lave ordentligt politiarbejde. Regningen for dette bliver sendt videre til dig af dit telefonselskab, din internetudbyder og staten.

Når politiet bruger mere tid på unyttig overvågning, bliver der mindre tid til at opklare almindelige forbrydelser, f.x. indbrud i din bolig, cykel- og biltyverier og sager om tilfældig, sagesløs vold.

---

1. Læs vores folder udgivet i anledning af logningens ikrafttræden den 15. september 2007.
2. Læs hele logningsbekendtgørelsen.