Skip to top of page

Epla

Hvor står sagen?

EPO (det Europæiske Patentkontor) startede arbejdet med en Europapatentdomstol i 1999 og fremlagde i 2003 det første forslag til EPLA (EPO1). Formålet var at blandt andet at hindre at forskellige landes domstole dømmer forskelligt om patenter udstedt af EPO ved at sikre en central ankeinstans. Det sidste udkast fra EPO er fra december 2005 (EPO2). I udkastet gives mulighed for at EU kan tilslutte sig aftalen så den bliver gyldig for alle EU-lande. EPO er en selvstændig international organisation der kan udstede europapatenter. EPO er oprettet i kraft af den Europæiske Patent Konvention (EPK). De enkelte landes domstole kan dog underkende europapatenter, og det ønsker EPO at forhindre ved at lave en central ankedomstol (EPLA). Selvom EPO er uafhængig af EU er medlemslandene næsten sammenfaldende.

Arbejdet i EU med EU-patentdomstolen er startet i 2003 hvor man fremlagde forslag om en EU-patentdomstol som skulle kobles til et EU-patent (EU-Kommissionen1). Idet EU-patentet ikke kunne vedtages, tog man forslaget til EU-patent af bordet. Arbejdet med en EU-patentdomstol er startet under det tyske formandsskab i 2006. Frankrig har i 2006 fremsat et forslag "hvorefter EF-domstolen, ved en selvstændig international aftale mellem EU-landene, tillægges kompetence til at dømme i sager om europæiske patenter."(Erhversministeriet) Dette arbejde er forsat i 2007 af det portugisiske formandsskab. Det portugisiske formandskab har d. 10/10-07 fremlagt et forslag om de basale principper for en EU-patentdomstol (Portugal). Forslaget blev drøftet i en arbejdsgruppe EU-kommissionen hvorefter det blev revideret. Det reviderede forslag blev herefter af COREPER (dvs. kommitte af embedsmænd fra de forskellige EU-lande) godkendt som arbejdsgrundlag for det videre arbejde. Det blev behandlet i på ministerrådsmøde d. 23-24 november hvor der var tilslutning til at EU-kommissionen kunne arbejde videre med forslaget. Når udkastet er blevet færdig og vedtaget endeligt af COREPER, fremlægges det  til endelig vedtagelse i Ministerrådet hvorefter det skal behandles i Europaparlamentet. 

Europaparlamentet har i en resolution fra 2006 udtalt at EPLA forslaget skulle forbedres betydeligt hvad angår demokratisk kontrol, juridisk uafhængighed, sagsomkostninger og procedurer. Desuden har Europaparlamentets lovgivningsadministration peget på uoverensstemmelse mellem EPLA Art. 98 og EF-traktaten Art. 292.

EU-forslaget er baseret på EPO's EPLA. I følge FFII siger Roland Grossenbacher, præsident for EPOs Administrative Råd, at de tre vigtigste forskelle mellem EPO's forslag til EPLA og EU-forslaget:

  1. EU-EPLA requires forced membership, EPLA allows gradual growth, countries don’t block but join when time is ripe for them
  2. EU-EPLA may lead to burdensome language regime
  3. EPLA could be seen as blocking the path to Community Patent, but this problem can be solved. EPO can become Community Patent Office
    (FFII)

Det tyske formandskab genoptog også arbejdet med det forkastede forslag om et fælles EU-patent.

Det portugiske formandsskabs forslag

Det portugisiske formandsskab har foreslået en central europæisk patentdomstol for hele EU. Første instans skal have både en central afdeling og decentrale (dvs. regionale eller nationale) afdelinger. Derudover skal der være en appelinstans og et register over afsluttede og verserende sager.

Den centrale 1. instans skal være specialiseret og anvende multinationale paneler med specialiserede dommere. Afdelingerne i første instans skal være et selvstændigt domstolssystem hvad angår afgørelser og sanktioner. De decentrale afdelinger dømmer om patentovertrædelser. Dog skal den centrale afdeling overtage sager om patentgyldighed og erklæringer om ikke-overtrædelser. En mulighed er at dommere fra den centrale domstol tillige kan deltage i afgørelser om hvorvidt patenter skal trækkes tilbage.

Patentdomstolens 2. instans kan være en selvstændig administration eller være en afdeling af Europadomstolens 1. instans. Den tager sig kun af sager der appeleres fra patentdomstolens 1. instans. Ved appel tages der kun hensyn til nye kendsgerninger hvis den relevante part ikke kunne forventes at have fremlagt dem ved 1. instans. Europadomstolens 2. instans kan kun inddrages hvis EU-anklagemyndigheden finder at der er alvolig risiko for at patentdomstolens 2. instans beslutning kan påvirke EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng.  Som det portugisiske formandsskab formulerer det:

  • A second instance Court would be created which would deal exclusively with appeals of judgements of the first instance divisions. It would be composed by judges with a high level of expertise in patent litigation (for qualifications and appointment of judges see below, under 11 and 12).
  • It could be created at the Court of First Instance with one or more specialized chambers or alternatively as a new distinct entity.

Det er især væsentligt at der uklart om EU-patentrettens 2. instans skal være en selvstændig enhed eller en del af EU-domstolens 1. instans. Der synes at være uoverensstemmelse mellem EF-traktatens krav om at specialretters afgørelser kan ankes til EU-domstolens 1. instans og at 2. instansen kan være en selvstændig enhed. På den anden side synes det ikke muligt at involvere EU-domstolen hvis ikke der er et retsgrundlag at dømme ud fra; den Europæiske Patent Konvention hører jo ikke til EU-retten.

Dommerne ved de decentrale 1. instanser skal have teknisk viden eller erfaringer med patentsager. De rekrutteres fra:  appelinstanser ved EPO eller nationale patentkontorer, patentdommere, patentsagførere, m.m. Dommerne ved 2. instans og den centrale 1. instans skal bestå af en blanding af dommere med tekniske og juridiske kvalifikationer. Der vil på EU-niveau blive udpeget et korps af anerkendte dommere samt et korps af tekniske experter uden stemmeret. Dommerne udpeges af EU-rådet efter indstilling fra en komité af patentdommere og sagførere. Dommerne skal være upartiske, og de må ikke være dommere i EPOs retsystem.

Tysklands ændringsforslag 

Tyskland lægger vægt på adskillelse af domstolsprocedurerne vedr. gyldighed af et patent og overtrædelse af et patent. Pointen er at det kræver særlig sagkundskab for at kunne gennemskue om det Europæiske patentkontors (EPO's) tekniske afgørelse om et patents gyldighed er korrekt ift. det juridiske grundlag, dvs. den Europæsisk Patent Konvention. Det betyder at teknisk kyndige dommere ved en central domstol er særlig vigtige for afgørelser vedr. gyldighed. Derimod er overtrædelser af patenter ikke er så komplicerede og kan afgøres regionalt uden brug af teknisk kyndige dommere. Dermed lægges hele afgrænsningen af hvad der er patenterbart i hænderne på en central specialiseret domstol.

Danmark støtter Epla

Danmark støtter Epla og har formandsskabet for arbejdsgruppen der arbejder med forslaget.

"The EPLA offers a good solution to many of the problems in the present fragmented European court system. The Danish Patent and Trademark Office is a strong proponent of the EPLA. Ms Anne Rejnhold Jorgensen, Director of our International Affairs department, is presently chair of the Committee drafting the EPLA agreement."

I følge Erhverministeren kræver Danmarks tilslutning EPLA eller EU-EPLA suverænitetsafgivelse i Grundlovens §20 hvilket kræver 5/6 flertal i folketinget, dvs. 30 mandater.

EU-patendomstol uden EU-patent?

En EU-patentdomstol kan oprettes efter EF- og Lisabontraktatens Art. 229a der kræver enstemmighed i Ministerrådet. Men det fremgår af forslaget til EU-patentdomstol fra 2003 at EU-domstolens sammensætning og beføjelser fastlægges efter Art. 225a der ligeledes kræver enstemmighed - dog kun kvalificeret flertal i Lisabon-traktaten.

Kommissionen har forelagt Rådet et separat forslag til afgørelse i henhold til EF-traktatens artikel 225 A og 245, hvori den foreslår, at der oprettes en særlig retsinstans, benævnt "EF-Patentretten", der knyttes til Domstolen, og som har kompetence til som første instans at afgøre tvister om EF-patenter. Forslaget til afgørelse indeholder desuden de bestemmelser, der er nødvendige for, at Retten i Første Instans kan varetage sin nye funktion som appelinstans i henhold til EF-traktatens artikel 225, stk. 2, vedrørende afgørelser truffet af EF-Patentretten. (EU-Kommissionen1)

EF-traktatens Art. 225A siger: "De særlige retsinstansers afgørelser kan appelleres til Retten i Første Instans, dog kun for så vidt an­går retsspørgsmål ...", og art 225 står der: "Retten i Første Instans har kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes vedrørende afgørelser truffet af de i medfør af artikel 225A oprettede særlige retsinstanser." Dette svarer til det portugiske forslag.

Men hvad vil retsgrundlaget være for EU-patentdomstol hvis den vedtages før der er vedtaget et EU-patent? Erhversministeriet siger herom:

Kommissionen foreslår således, at der etableres en fælles patentdomstol i EU-regi, der i opbygningen er stærkt inspireret af EPLA-modellen. Domstolen skal have kompetence til at behandle sager om europæiske patenter (dvs. nationale patenter med europæisk baggrund, jfr. afsnittet ovenfor øverst på side 2 om det nuværende europæiske patentsystem) og eventuelle fremtidige EF-patenter. (Erhvervsministeriet, min fremhævelse)

Man vil altså dømme om EPO-patenter, dvs. med EPK som lovgrundlag - formentlig i form af en videreførsel af EPO's domspraksis der i vidt omfang tillader softwarepatenter. Der er forskellige muligheder for at EPK og EPO's patentdomspraksis kan udgøre retsgrundlaget. 

A. Uden patentspecialdomstol. Først og fremmest er medlemsstaterne frit stillet til at indgå særlige aftaler om patenter og oprettelse af patentdomstol der dømmer på grundlag EPK og EPO-patentpraksis (EF-traktateten: Art. 181, Lissabon-traktaten 181H.3). Som ved Schengen-aftalerne kan der formodentlig sikres en tilknytning af en sådan patentdomstol til EU. Det er uklart om den kan knyttes til EU-domstolen i 1. instans.

B. Med patentspecialdomstol. En sådan mellemstatsligt oprettet patentdomstol vil kun have beføjelser i de lande der indgår i aftalen. Skal en patentdomstol have beføjelser som specialret i hele EU, må den oprettes efter Art. 229a (muligvis vil 225a med kvalificeret flertal efter Lissabontraktaten være tilstrækkelig). 

Er en EU-patentdomstol først oprettet, er der i det mindste 3 muligheder for at den kan dømme efter EPK og overtage EPO-domspraksis:

  1. Lissabon 188H indebærer at hvis EU-patentdomstolen oprettes med en forordning, kan EU-kommissionen, indenfor forordningens rammer, indgå aftaler med EPO uden at høre Rådet og Parlamentet. Dette indebærer at EU-Patentdomstolens 1. instans kan være landenes nuværende patentdømmende myndigheds 1. instans, mens 2. instans vil være EU-domstolens 1. instans. 

  2. Art. 225a indebærer i begge traktater at EU-patentdomstolen kan oprettes som en specialret hvor der ankes til EU-domstolens 1. instans hvor der kan oprettes en speciel patentafdeling. Såvel punkt 1. som den omstændighed at art. 225a gør det muligt at fastlægge beføjelser for EU-patent-domstolen, indebærer at den kan dømme efter EPK og overtage EPO-domspraksis.

  3. Mellemslande kan (jf. punkt A) tilslutte sig at EU-patentdomstolen kan dømmes i følge EPK og overtage EPO-domspraksis.

Der er altså en række muligheder for at oprette en patentdomstol i EU der dømmer efter EPK og overtager EPO-domspraksis. Selv hvis det ikke accepteres af Parlamentet/Rådet, kan udvalgte lande oprette en patentdomstol som kan danne præcedens for hvordan der dømmes hvis/når en EU-patentspecialdomstol oprettes. 

Konklusionen bliver dermed at en EU-patentdomstol, i det mindste i først omgang, vil komme til at dømme efter EPK og EPO-domspraksis. Dermed indebærer oprettelsen af EU-patentdomstolen at software kan patenteres således som EPO har praktiseret det og EPO-domme har praktiseret det.

Links 

DK. Dansk lov der implementerer retshåndhævelsesdirektivet:
http://www.statsrevisorerne.dk/Samling/20051/lovforslag/L48/som_vedtaget.htm 

FFII. FFII (Foundation for a Free Information Infrastructure) referat fra symposiet: "The Future of the Patent Jurisdiction in Europe" 
http://eupat.ffii.org/07/06/bpatg25/

Future. Symposiet: "The Future of the Patent Jurisdiction in Europe" arrangeret af den tyske patentdomstol 
http://www.bpatg.de/bpatg/symposium/symposium.html

Venice: Forslag til procedurer ved EU-patendomstolen udarbejdet af en gruppe europæiske dommere.
http://www.eplaw.org/Downloads/Second%20Venice%20Resolution%20dated%204%20November%202006.pdf

EPK. Europæiske Patent Konvention
http://www.epo.org/patents/law/legal-texts/epc.html 

EPO1. EPO forslag til EPLA
http://www.epo.org/patents/law/legislative-initiatives/epla.html

EPO2. EPOs seneste forslag til EPLA
http://documents.epo.org/projects/babylon/eponet.nsf/0/F4CF2F6008160AB4C125723D004B0707/$File/latest_draft_en.pdf

Erhvervsministeriet. Erhversministerens orientering til Folketingets Europaudvalg vedr. EU-Kommissionen1.
http://www.ft.dk/samling/20061/almdel/ERU/Bilag/244/381278.HTM

EU: Retshåndhævelses direktivet for intellektuelle rettigheder
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32004L0048R(01):DA:HTML

EU1: EF-Traktaten
http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/traktat/ef/

EU2. Lissabon-traktaten
http://www.eu-oplysningen.dk/emner/reformtraktat/reform/sammenskrevet/bindI/

EU-kommisionen1: Tidligere forslag fra EU-kommissionen EU-patentdomstol 
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:52003PC0827:DA:HTML

EU-kommisionen2. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende forbedring af patentsystemet i Europa - KOM(2007) 165
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2007:0165:FIN:DA:PDF

IT-pol: Om Rocards ændringsforslag til softwarepatentdirektivet
http://www.itpol.dk/sager/swpat/dkindustri

Patent- og Varemærkestyrelsen. Holdning til Epla.

http://int.dkpto.dk/ip-policy/selected-policy-areas/improvement-of-the-european-patent-system.aspx


Portugal: Det portugisiske formandskab forslag om en EU-patentdomstol sendt til COREPER (Permanent Representatives Committee, dvs. medlemslandenes repræsentanter på embedsmandsniveu).
http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/07/st14/st14912.en07.pdf
http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/07/st14/st14492.en07.pdf
(Ældre version: http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/07/st13/st13675.en07.pdf)

Tyskland. Forslag om Epla:
http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/07/st13/st13878.en07.pdf

Vigtige paragraffer

Grundloven

§20
Stk. 1.
Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
Stk. 2.
Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.

EF-traktaten

Art. 181
Inden for rammmrne af deres respektive beføjelser samarbejder Fællesskabet og medlemsstaterne med tredjelande og med kompetente internationale organisationer. De nærmere bestemmelser vedrørende Fællesskabets udviklingssamarbejde kan nedfældes i aftaler mellem dette og de på-gældende tredjeparter, idet disse aftaler forhandles og indgås i overensstemmelse med artikel 300.

Stk. 1 berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå internationale aftaler.

Art. 220
Domstolen og Retten i Første Instans skal inden for rammerne af deres respektive beføjel­ser værne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af denne traktat.

Der kan endvidere på de betingelser, der er fastsat i artikel 225 A, til Retten i Første Instans knyttes retsinstanser, som på visse særlige områder skal udøve den domstolskompetence, der er fastsat i denne traktat.

Art. 225
1. Retten i Første Instans har kompetence til som første instans at træffe afgørelse i de sa­ger, der er omhandlet i artikel 230, 232, 235, 236 og 238, bortset fra sager, der henvises til en særlig retsinstans, eller sager, der i henhold til statutten er forbeholdt Domstolen. Det kan fastsættes i statutten, at Retten i Første Instans har kompetence i andre arter af sa­ger.

De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans i medfør af dette stykke, kan appel­leres til Domstolen, dog kun for så vidt angår retsspørgsmål, på de betingelser og med de begræns-ninger, der er fastsat i statutten.

2. Retten i Første Instans har kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes vedrørende afgørelser truffet af de i medfør af artikel 225 A oprettede særlige retsinstanser.

De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans i medfør af dette stykke, kan på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat i Domstolens statut, undtagelsesvis underkastes fornyet prøvelse ved Domstolen, hvis der er alvorlig risiko for, at fællesskabsrettens ensartede anvendelse eller sammenhæng kan påvirkes.

3. .....

Art. 225A

Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Domstolen eller på begæring af Domstolen og efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen oprette særlige retsinstanser, der i første instans skal træffe afgø­relse i visse arter af sager inden for særlige områder.

I afgørelsen om at oprette en særlig retsinstans fastsættes bestemmelserne om sammensætningen af denne samt omfanget af dens beføjelser.

De særlige retsinstansers afgørelser kan appelleres til Retten i Første Instans, dog kun for så vidt an­går retsspørgsmål samt, hvis dette er fastsat i afgørelsen om oprettelse af den særlige retsinstans, spørgsmål vedrørende sagens faktiske omstændigheder.

Til medlemmer af de særlige retsinstanser vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de nødvendige kvalifikationer til at varetage retslige funktioner. De udnævnes af Rådet med enstemmighed.

De særlige retsinstanser fastsætter med Domstolens tiltrædelse deres procesreglement. Reglementet skal godkendes af Rådet med kvalificeret flertal.

Medmindre andet er fastsat i afgørelsen om oprettelse af den særlige retsinstans, finder denne traktats bestemmelser om Domstolen og bestemmelserne i Domstolens statut anvendelse på de særlige retsinstanser.

http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/traktat/ef/alle/225A/

Art. 229A

Med forbehold af denne traktats øvrige bestemmelser kan Rådet med enstemmighed på for­slag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage bestemmelser med hen­blik på at tillægge Domstolen kompetence i et omfang, der fastsættes af Rådet, til at afgøre tvister vedrørende anvendelsen af retsakter vedtaget på grundlag af denne traktat, hvorved der indføres fællesskabsretlige industrielle ejendomsrettigheder. Rådet henstiller til medlems­staterne at vedtage disse bestemmelser i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige be­stemmelser.

Art. 292

Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne traktat afgjort på anden måde end fastsat i traktaten.

http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/traktat/ef/alle/292/

Lissabon-traktaten

Artikel 97a

Ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder 

Som led i det indre markeds oprettelse eller funktion fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger vedrørende indførelse af europæiske beskyttelsesbeviser for at sikre en ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Unionen samt indførelse af centraliserede tilladelses-, koordinations- og kontrolordninger på EU-niveau.
Rådet fastsætter ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure sprogordningen for de europæiske beskyttelsesbeviser. Det træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Artikel 188 H

(tidligere artikel 181 A EF)

1.Med forbehold af de øvrige bestemmelser i traktaterne, især i artikel 188 D-188 G, iværksætter Unionen samarbejdsaktioner med andre tredjelande end udviklingslande på det økonomiske, finansielle og tekniske område, herunder bistandsforanstaltninger især på det finansielle område. Disse foranstaltninger skal være i overensstemmelse med Unionens udviklingspolitik og gennemføres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil. Unionens og medlemsstaternes aktiviteter supplerer og styrker gensidigt hinanden.

2.  Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsproce dure de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre stk. 1.

3. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder Unionen og medlems staterne med tredjelande og med kompetente internationale organisationer. De nærmere bestemmelser vedrørende Unionens samarbejde kan nedfældes i aftaler mellem dette og

de pågældende tredjeparter.

Første afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå internationale aftaler.

Art. 225
....

2. Retten har kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes vedrørende afgørelser truffet af specialretter.

.....

Artikel 225 A

Oprettelse af specialretter

Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure oprette specialretter tilknyttet Retten, der i første instans skal træffe afgørelse i visse arter af sager inden for særlige områder. Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse ved forordning enten på forslag af Kommissionen og efter høring af Domstolen eller på begæring af Domstolen og efter høring af Kommissionen.

I forordningen om oprettelse af en specialret fastsættes bestemmelserne om sammensætningen af denne ret samt omfanget af dens beføjelser.

Specialretternes afgørelser kan appelleres til Retten, dog kun for så vidt angår retsspørgsmål samt, hvis dette er fastsat i afgørelsen om oprettelse af specialretten, spørgsmål vedrørende sagens faktiske omstændigheder.

Til medlemmer af specialretterne vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de nødvendige kvalifikationer til at varetage retslige funktioner. De udnævnes af Rådet med enstemmighed.

Specialretterne fastsætter med Domstolens tiltrædelse deres procesreglement.

Reglementet skal godkendes af Rådet.

Medmindre andet er fastsat i forordningen om oprettelse af specialretten, finder traktaternes bestemmelser om Den Europæiske Unions Domstol og bestemmelserne i statutten for Den Europæiske Unions Domstol anvendelse på specialretterne. Afsnit I i statutten og artikel 64 i denne finder under alle omstændigheder anvendelse på specialretterne.

Artikel 229A

Tillæggelse af nye kompetencer
Med forbehold af traktaternes øvrige bestemmelser kan Rådet med enstemmighed efter en særlig lovgivningsprocedure og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage bestemmelser med henblik på at tillægge Den Europæiske Unions Domstol kompetence i et omfang, der fastsættes af Rådet, til at afgøre tvister vedrørende anvendelsen af retsakter vedtaget på grundlag af traktaterne, hvorved der indføres europæiske industrielle ejendomsrettigheder. Disse bestemmelser træder i kraft, når medlemsstaterne har godkendt dem i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 251
Den almindelige lovgivningsprocedure

.....

8. Hvis Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal inden for en frist på tre måneder efter modtagelsen af Europa-Parlamentets ændringer
a) godkender alle disse ændringer, anses den pågældende retsakt for vedtaget
b) ikke godkender alle ændringerne, indkalder formanden for Rådet efter aftale med formanden for Europa-Parlamentet inden for en frist på seks uger til et møde i Forligsudvalget.

..