IT-Politisk Forening

Se talerne til grundlovsmøde (OGG)
-- Hanne Dahl på youtube (af Troels Peter Smith), del 2

Der vil igen være GRATIS udendørs INTERNET. I år vil vi også prøve at streame talerne på nettet (se mere på www.itpol.dk senere)

Og der igen være et medlem af EU-parlamentet som virkelig har haft betydning for IT-politikken, det sidste år. Denne gang er det Hanne Dahl.

Det sker Grundlovsdag, fredag den 5. juni 2009. Mødet afholdes på Amager Fælled, bakken syd for DR-Byen metrostation (ved rundkørslen Øresund Boulevard/Grønjordsvej, se http://openstreetmap.org/?lat=55.65402&lon=12.5878&zoom=16&layers=B000FTF )

Grundlovsdag er en dag, hvor man kan kigge tilbage og glæde sig over de rettigheder, grundloven har givet det danske folk.

Men det er også en dag, hvor man skal se fremad og tænke over, hvordan danskernes rettigheder og frihed kan sikres også for de kommende generationer. Og her er IT helt afgørende. Kampen for ytringsfrihed, privatliv, frihed til arbejde med egne ideer (frihed fra softwarepatenter), åbne standarder osv handler allerede om computere og om internettet.

Vilkårene for den fremtidige demokratiske debat bliver bestemt i disse år.Teknologien kan føre til både mere kontrol, overvågning og lukkethed og til mere frihed, privatlig, vidensdeling og åbenhed.

IT-Politisk Forening byder på gratis øl og snak med andre interesserede i IT-politik. Der vil også være gratis trådløst internet ved hjælp af vores mobile internetsystem.

Program:

• 15.00 Velkomst
• 15.15 Niels Elgaard Larsen, formand for IT-politisk Forening
  
• 15.40 Hanne Dahl har som EU-parlamentariker beskæftiget sig indgående med Borgerrettigheder på nettet, kreative rettigheder på nettet - og måske ikke mindst EU's Telekom-pakke. Her fremsatte hun de såkaldte "Citizens' Rigths Amendments".

Formandens tale

Velkommen til IT-Politisk Forenings grundlovsmøde.

Vi er stolte over igen at have et medlem af Europarlamentet som taler --
to dage før valget til Europaparlamentet.

For tiden er netop EU ret afgørende for vores digitale rettigheder.

Softwarepatentspøgelset rumsterer igen i EU. Vi fik stoppet
Computer Implemented Innovations -direktivet i 2005, men nu arbejdes der
på at få indført softwarepatenter i EU community patentet. Fx ved at EU
tiltræder den Europæiske Patentkonvention. Resultatet kan blive, at EU
underlægger sig et patentsystem, som følger love og regler som ikke skal
godkendes af EU-parlamentet. Det vil gøre det muligt at udstede patenter
på software uanset hvad EU-parlamentet mener om det.

Det kan vi ikke lade dem gøre.

Telekompakken handler om, at pladeselskaberne vil presse din
internetudbyder til at klippe din internetforbindelse, hvis din
lillesøster har uploadet en video, hvor hun danser til et gammelt
ABBA-nummer. De vil ikke lade en dommer afgøre om lov om ophavsret er
overtrådt eller om du er ansvarlig for hvad din søster gør.

Det kan vi ikke lade dem gøre.

Medierne og borgerne kritiseres for ikke at interessere sig for, hvad
der foregår i EU. Men der er nogen, der forstår EU's betydning. Derfor
har vi det sidste år set parløb mellem både politikere, embedsmænd og
interesseorganisationer i Danmark og EU. Infosoc Direktivet,
logningsbekendtgørelsen og nu telekompakken.

Men IT-Politisk Forening er også blevet mere internationale. Vi har
forsætter vores arbejde i europæiske netværk mod softwarepatenter, vi er
blevet aktive medlemmer af EDRI, European Digital Rigths, vi var blandt
initiativtagerne til koalitionen til beskyttelse af vores rettigheder i
Telekomdirektivet.

Justitsministeriet, Kulturministeriet, IFPI, KODA osv har afholdt en
"Møderække om blokering af hjemmesider og fildelingssystemer."
Kulturministeriet fandt det ikke hensigtsmæssigt at invitere IT-Politisk
Forening.

Da det såkaldte børnepornofilter blev indført forudsagde vi, at det
ville blive starten til mere omfattende censur på internettet. Desværre
fik vi ret. Nu censureres også Pirate-Bay. Politikere har foreslået at
censurere sider med falsk markedsføring for rejser, fora for unge med
spiseforstyrrelser, udenlandske spillesider som ikke betaler skat til
Danmark.

Men ikke alt er skidt. 

Det ser ud til at DRM er på retræten efter modstand fra kunderne. Danske
biblioteker, TDC Play, osv satser godt nok stadig på Digital Restriction
Management. DRM kan brede sig til fx dokumenter i form af "Data Loss
Prevention". Men alt i alt er det ved at gå op for mange
indholdsleveradører at deres kunder ikke ønsker, at maskiner skal
bestemme hvordan de må bruge de værker, som de ærligt har købt.

Debatten om overvågning fortsætter for fuld kraft. Hvis nogen troede, at
de bare kunne indføre overvågningssamfundet og det ville være glemt
inden næste valg, så tog de fejl. Selv politikere fra partier, der stod
bag logningsdirektivet og logningsbekendtgørelsen, er begyndt at
interessere sig for beskyttelse af privatlivet. Godt nok koncentrerer de
sig mest om truslen fra private udenlandske firmaer eller den svenske
FRA aflytning. Men vi håber, at flere af dem tør gribe i igen barm og
gøre noget ved hovedproblemet, at den danske stat systematisk overvåger
millioner af borgere uden nogensomhelst mistanke om, at de gør noget
ulovligt.

FRA loven _er_ skræmmende. Naturligvis er der andre
efterretningsorganer, organistioner, kriminelle, som snager på
nettet. Men når en stat forlanger, at borgerne og borgernes udbydere
selv skal levere en kopi af al deres digitale korrespondance til staten, så er
der ikke mere tale om efterretninger, men om undertrykkelse. Loven
gælder trafik, der krydser grænser, men internettet kender jo ikke til
grænser.

Men også FRA loven kan man beskytte sig mod med kryptering. Vores
Polippix CD er blevet mere populær i Sverige. Den forrige
justitsminister havde svært ved at se det ædle formål med
krypteringsværktøjerne på Polippix. Den nuværende justitsminister mener
at offentlige myndigheder og private bør overveje at bruge krypering for
at sikre fortrolig kommunikation.

Så myndigheder og private _har_ åbenbart noget at skjule.
I det mindste er det da godt at FRA-loven mødte massiv modstand i
Sverige og skabte debat om overvågning i andre lande. 

Siden jeg holdt grundlovstalen sidste år har fronterne i kampen for
ytringsfrihed og privatliv flyttet sig, men intet er afgort endnu.

Vi har stadig et ansvar for gennem teknik, debat og politik at sørge for
at grundlovens idealer om frihed og demokrati følges.