IT-Politisk Forening

I disse dage skal Folketingets IT-ordførere tage stilling til dokumentformater i det offentlige. Men hvad handler det hele egentlig om?

Det korte svar er: Vil vi have konkurrence eller monopol?

Den aktuelle situation for kontorpakker er, at Microsoft stort set har monopol. Det skyldes primært, at Microsofts gamle .doc-format er meget udbredt, og at Microsoft Office er det eneste kontorprogram, der fuldtud forstår formatet.

Selv om man som borger eller virksomhed ønsker at benytte en anden kontorpakke, må man indstille sig på, at stort set alle dem, man udveksler dokumenter med, benytter .doc-formatet. Hvis man vil være sikker på at kunne samarbejde med omverdenen, må man altså købe en licens til Microsoft Office, uanset om man hellere ville bruge noget andet.

Denne effekt kaldes netværkseffekten, og den er med til at fastholde Microsofts monopol på kontorpakker.

Historien

For at imødegå monopoler vedtog et enigt Folketing B 103 om åbne standarder. Meningen var og er at og sikre, at borgere, virksomheder og myndigheder frit kan vælge, hvilken kontorpakke, de vil anvende: Hvis al udveksling af data foregår via en åben standard, behøver afsender og modtager ikke længere at anvende samme kontorpakke.

Dengang Folketinget begyndte at diskutere åbne standarder, var der kun én oplagt kandidat, nemlig ODF.
ODF er udarbejdet af flere uafhængige aktører i fællesskab, netop med det mål, at alle kontorpakker skulle kunne tale sammen. I arbejdet omkring ODF deltog blandt andet Sun (som står bag OpenOffice), IBM (som står bag Lotus Symphony) og de udviklere, der står bag open source-kontorpakken KOffice. De forskellige parter fremlagde hver især, hvilke features, der var nødvendige i et fælles format, for at alle dokumenter fra netop deres kontorpakke kunne repræsenteres.

Microsoft var inviteret til at deltage i dette arbejde - og dermed få understøttelse af al funktionalitet i Microsoft Office med i formatet. Men på det tidspunkt ønskede Microsoft ikke at deltage. De var fint tilfredse med at sidde med et monopol.

I mellemtiden begynder myndigheder over hele verden at tale om åbne standarder. I staten Massachusetts i USA, beslutter man, at alle offentlige dokumenter skal gemmes i et åbent format. Holland, Norge, Frankrig og ikke mindst Danmark begynder at tale om det samme.

Det går nu op for Microsoft, at deres dokumentformat ikke regnes som åbent, og at Microsoft Office blive fravalgt af myndighederne. Men hvis Microsoft Office understøtter f.x. ODF, vil netværkseffekten forsvinde, og borgere, virksomheder og myndigheder vil ikke længere være tvunget til at købe Microsoft Office.

I stedet beslutter Microsoft, at de vil tage det eksisterende format for Office 2003 (.docx) og kalde det åbent. På den måde kan de teoretisk opfylde kravet om at gemme i et åbent format, mens de samtidig kan beholde deres monopol.

Microsoft sender derfor deres eksisterende format (MS-OOXML / .docx) til organisationen ECMA, som de har stor indflydelse hos. I kommisoriet for ECMA's arbejde med formatet, står der direkte, at ECMA OOXML skal være identisk med Microsoft OOXML. ECMA må altså ikke ændre i formatet. Det skal blot blåstemples.

Desværre har ECMA et blandet ry i branchen, så Microsoft prøver at få deres format godkendt i ISO. Men ISO siger nej. De vil ikke godkende en standard, som binder sig så fast til ét produkt, at det er umuligt for andre at understøtte formatet.

Microsoft iværksætter derfor en kampagne for at kuppe ISO: De betaler for stemmer og fylder ISO's arbejdsgrupper med Microsoft-ansatte. (se min tidligere blog-post for detaljer.) Samtidig må de gøre enkelte indrømmelser i de værste dele af formatet. Med et spinkelt flertal får de godkendt standarden i ISO.

Strict og Transitional

Det format, som Microsoft afleverede til ECMA, var bare en beskrivelse af det eksisterende format i Microsoft Office 2003. Det indeholdt naturligvis de ting, der er nødvendige for at gemme et nyt dokument. Men det indeholdt også en masse skrammel, som kun er relevant, hvis man vil gemme gamle Microsoft-dokumenter (f.x. Word 97) inden i et OOXML-dokument.

Udervejs i standardiseringsprocessen blev det besluttet at adskille de to dele: Alt hvad der skal til for at lave et nyt dokument, kalder man for Strict (OOXML del 1-3). Alt det gamle skrammel smider man ned i den valgfri, del 4. Samlingen af det nødvendige (Strict) og det gamle skrammel (del 4), kalder man for Transitional.

Meningen er, at alle nye dokumenter skal gemmes som Strict. På den måde behøver en kontorpakke ikke at implementere alle de gamle mærkeligheder for at kunne læse et nyt dokument. Kun hvis man skal gemme og læse et gammelt Word 97-dokument, har man brug for Transitional.

Som navnet siger, er "Transitional" kun tænkt til brug i en overgangsperiode.

Økonomiske interesser

Når der er så meget ballade om dokumentformater, skyldes det de enorme økonomiske interesser, der står på spil. På den ene side står Microsoft, som desperat forsøger at bevare deres monopol. På den anden side står virksomheder som Sun og IBM, samt en lang række mindre leverandører, som blot ønsker at komme ind på markedet på lige vilkår med alle andre. På sidelinien står kommuner, staten, virksomheder og borgere, som gerne frit vil kunne vælge leverandør.

Den part, der har allermest på spil, er Microsoft. De tjener milliarder på salg af Microsoft Office. Samtidig bruger de Microsoft Office til at fastholde deres monopol på styresystemer: Hvis kunderne ikke længere er tvunget til at bruge Microsoft Office, så er de heller ikke længere tvunget til at bruge Microsoft Windows.

Det er derfor, Microsoft bruger alle midler for at få godkendt OOXML i det offentlige.

Allerhelst vil Microsoft have godkendt OOXML:Transitional til brug i det offentlige. Eftersom ingen andre end Microsoft reelt kan implementere Transitional, vil en tilladelse af Transitional betyde, at Microsoft kan bevare deres monopol. Det er uvist, om Microsoft er i stand til at implementere OOXML:Strict indenfor overskuelig fremtid, men det er helt sikkert, at deres økonomiske interesser er imod.

Scenarier

Men hvad betyder IT-ordførernes valg i praksis? Lad os se på de forskellige muligheder:

1. ODF og OOXML:Transitional
   Hvis både OOXML:Transitional og ODF bliver tilladt i det offentlige, vil Microsoft have opfyldt deres vildeste drømme: I praksis er der ikke andre end Microsoft, som kan implementere OOXML:Transitional. For at gøre det, skal man jo lave understøtelse for en masse gammelt ragelse tilbage fra de tidligste versioner af Microsoft Word. Her har Microsoft en enestående fordel, fordi OOXML:Transitional jo bare er en specifikation af den funktionalitet, der allerede er indbygget i Microsoft Office.
   
   Med andre ord er man som bruger stadig tvunget til at bruge Microsoft Office for at kunne åbne et dokument skrevet i Microsoft Office. Netværkseffekten vil dermed være uændret i forhold til nu. Og da Microsoft Office er meget udbredt i det offentlige, vil Microsoft bevare deres monopol.
   
   Enkelte myndigheder vil muligvis forsøge at gå over til andre kontorpakker, men der vil være massive konverteringsproblemer ved kommunikation med det store flertal, der benytter Microsoft Office.
   
   
   
   
   
2. ODF og OOXML:Strict
   OOXML:Strict kan langt bedre implementeres af andre leverandører. Men det vil stadig være et større arbejde at implementere understøttelse for ét end for to formater. Microsoft vil ikke have interesse i at forbedre deres understøttelse af ODF. De øvrige leverandører vil have svært ved at implementere OOXML.
   
   Der vil stadig være bøvl med at konvertere mellem de to formater. Eftersom Microsoft Office er markedsdominerende, vil man opleve, at udveksling af dokumenter er nemmest mellem "vennerne", der benytter Microsoft Office. Der vil være en lille "hemmelig klub", som bruger ODF, men de vil opleve bøvl, hver gang de kommunikerer med Microsoft-brugerne.
   
   Microsoft vil stadig nyde godt af en netværkseffekt, og det offentlige vil spilde meget tid med at skulle understøtte to formater.
   
   
   
   
   
3. Kun ODF
   Hvis gør ODF til eneste godkendte format, vil Microsoft være nødt til at lave en ordentlig understøttelse af ODF i Microsoft Office. Microsoft kan ikke tillade sig at ignorere markedet i den offentlige sektor i Danmark. Der er stor international bevågenhed omkring den danske beslutning. Danmark er et af Microsofts bedste markeder, og hvis det viser sig, at Danmark kan klare sig helt uden Microsoft Office, vil andre lande følge efter.
   
   Hvis Microsoft bliver nødt til at understøtte ODF, vil de have incitament til at deltage i arbejdet med videreudvikling af ODF. Dermed vil vi i løbet af få år have en fælles åben standard, som alle kontorpakker kan bruge på lige vilkår.
   
   For brugerne - både det offentlige, virksomheder og private - vil det betyde, at der bliver frit valg mellem kontorpakker.
   
   Og ikke mindst vil det betyde, at der spares rigtig mange ressourcer til konvertering, programmering og almindeligt dagligt bøvl.
   
   
   
   
   
   
   

Konklusion

Danmark har lige nu en enestående chance for at indføre konkurrence på kontorpakker.

Om ti år vil der kun være ét dokumentformat. IT-ordførernes beslutning bestemmer, om det skal være et åbent format med bred understøttelse - eller om det skal være et format, der kontrolleres af en dømt monopolmisbruger.

Hvis det offentlige i Danmark kræver understøttelse af ODF - og kun ODF - vil Microsoft blive nødt til at lave en fungerende understøttelse af ODF. Dermed vil ODF blive det eneste format, man kan sende til alle og være sikre på, at de kan åbne det. Ikke bare i det offentlige, men i samfundet generelt. Tendensen vil sprede sig internationalt. Microsoft vil blive nødt til at deltage aktivt i videreudviklingen af ODF, og vi vil om få år have et solidt, modent format, som alle kan bruge. Der vil være reel konkurrence på markedet for kontorpakker.

Hvis det offenlige i Danmark tillader både ODF og OOXML, vil de fleste myndigheder fortsætte med at benytte Microsoft Office. OOXML vil blive de-facto standard, og ODF-brugerne vil have problemer med at kommunikere med flertallet. Alle kontorpakker vil blive nødt til at understøtte OOXML. Markedet må leve med, at Microsoft fortsat kontrollerer OOXML, og Microsoft vil bevare deres monopol på kontorpakker.

Hvis du har spørgsmål til blog-indlægget, er du velkommen til at skrive til joergen@itpol.dk